';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

 
 
Andet er der vel ikke at sige til Ove’s misundelige udfald, her sidder man lige og hygger sig gevaldigt med at komme ind på livet af de omkringboende, og så får man hug !!
 
Men jeg kan ta det ka jeg, for det er virkelig et godt sted jeg er havnet. Okay der er lidt støj fra vejen en gang imellem, men det er også det hele man kan brokke sig over hvis man absolut skal brokke sig, så den del vælger jeg at springe over 😀
 
 

 
Og det gør faktisk ikke noget at jeg nu er længere fra stranden end før, for det betyder så at her er mindre folk og trafik og pragtfuldt stille med kun naturen omkring mig der lystigt lever og pipper og skvadrer i døgndrift. Jeg har syntes jeg selv været heldig fordi her er et stort udvalg af forskellige fuglearter overalt omkring mig, specielt en meget smuk fugl med skinnende blå vinger er et projekt jeg tumler med at tage billeder af, det bliver noget af en opgave fordi den er så sky at når jeg forsigtigt kravler frem i underskoven iført kamuflagetøj uden at frembringe støj, hurtigt spotter mig, skræpper op og forsvinder inden jeg kan nå at tage billeder af den, så det er noget af et projekt !!
 
Temperaturen her er pragtfuld kølig og rigtig god for mig, men desværre får jeg hosteanfald så snart jeg går til køjs og lægger mig ned, så jeg snupper en lur en gang imellem udenfor i dagtimerne for at indhente noget af den forsømte søvn, men det gør ikke så meget nu det jo er regntid der betyder af den skønne er trillet i tørvejr og bliver skånet for syreregnen der garanteret forsøger at æde lakken på den næsten eneste ene !!
 
 
 
Men det bliver da til et par ture en gang imellem, sidst var det en tur The Prince of Chumpon’s gravsted der ligger ved Sai Ri stranden der ligger på den anden side af Chumpon. 
 
Mine ture rundt gør at jeg kender nogle smutveje så jeg kan undgå at køre til Chumpon, jeg vil hellere køre i naturen end på de travle veje derinde, så jeg kører langs kysten til Paknam Chumpon ad en skøn snoet vej der følger kysten hvor man passerer enorme rejefarme, kvægfarme og selvfølgelig de uundgåelige palmeolie plantager, tempoet her er fantastisk afslappet og hyggelig. Ved et tilfælde fandt jeg en kanon hyggelig købmand hvor man mod betaling selvfølgelig kan fiske i en af de to små søer hun har og betale efter kilo, det skal jeg prøve en dag, for der går nogle store flotte Bla Lad som er min yndlings spise fisk, og så gør det heller noget at omgivelserne er fantastisk flotte vel ??
 
Vælger jeg at køre via Chumpon forøger jeg antallet kilometer med lidt over 30 kilometer og risikerer at havne i de mange razziaer der bliver holdt hernede, ikke at papirerne ikke er i orden, men det skaber nogle gange kilometerlange køer kun for at komme frem til betjentene der genkender mig og vinker mig videre, en gang gav det en sjov oplevelse jeg har svært ved at glemme !!
 
Jeg var på vej til Makro og kom ud på hovedvejen hvor betjentene havde afspærret en rundkørsel hvor alt og alle blev stoppet, der var lange køer i 4 retninger og det så lidt håbløst ud. Jeg kunne efter at have ventet længe hvor jeg sad og morede mig over de mange knallerter der blev overrasket over razziaen forsøgte at stikke af der fik betjente der havde gemt sig, til at springe ud på vejen og konfiskere nøglerne så flugtforsøget ikke blev til noget, endelig langsomt komme rundt i rundkørslen og hen til betjenten, jeg stoppede op og begyndte at finde kørekortet frem men blev stoppet af betjenten der spurgte hvad jeg lavede. Jeg skal jo vise mit kørekort fik jeg sagt der fik ham til brysk at sige, jeg har ikke bedt dig om at stoppe har jeg og sagde jeg skulle skrubbe af 😀
 
Nå jeg kom væk fra turen til Prinsens gravsted :-O
 
I stedet for at dreje til venstre mod Paknam, drejer man til højre hvor vejen ender og passerer færgelejerne til færgerne til Ko Tao og drejer så endnu en gang til venstre ud på en stærk befærdet vej der ikke er så sjov at køre på grund af busserne der kører i pendulfart til endnu et færgeleje, Songserm der har katamaran både til Ko Tao også. Men gudskelov drejer man væk til højre efter 5 kilometer hvor trafikken er minimal, dejlige snoede veje i nogle bjerge der til sidst fører en langs kysten til gravstedet, men jeg valgte denne gang at følge et skilt der lovede en flot udsigt hvis man fulgte en vej ret op i himlen.
 
 
 
 
 
Hvad stedet hedder ved jeg ikke, men udsigten var og er pragtfuld som man kan se, højt oppe med udsigt ned til Paknam, en fantastisk uendelig udsigt ud over havet og de mange små øer, og også Sai ri kan man se her oppe fra. På grund af regntiden er lyset ikke det bedste til fotografering, men lidt arbejde på computeren kan rette lidt op på det så i kan se hvad vi så.
 
 
 
Der ligger noget kinesisk tempel halløj deroppe der ikke var særligt interessant syntes jeg, udsigten var flottere og mere lokkende. Kommer man med båden fra Ko Tao, sejler man op ad floden her som jeg har oplevet en gang, utroligt beskidt og med en stærk stank af rådden fisk i næsen, kan man følge livet mens færgen meget langsomt tøffer op til Ban Pak Yang hvor færgelejet ligger.
 
 
 
Resten af vejen til gravstedet er en blandet fornøjelse, klods op af Novotel Chumpon der er flot og velholdt med tilhørende golfbane, ligger der nogle raffinaderier der får leveret olien fra en pipeline ude fra en lille mole, hist og her ligger der rejefarme og fiskelejer, så der er nok at se på her.
 
Selve gravstedet er for turistet til mig og ser sgu noget rodet ud med figurer af elefanter og soldater og gamle kanoner, men man kan sagtens bruge et par timer på at gå og kigge, er man interesseret kan man også entre det gamle krigsskib her og leje soldat, det afholdt jeg mig dog fra da jeg så ville have længere til købmand, og det duer ikke 😀
 
 
 
Inde i tempelbygningerne var der ikke som man kender det en ærbødig stemning hvor man kunne få en sludder med Buddha, nej her var salgsboder med alt muligt helligt skrammel og musik fra enorme højtalere, uden for samtlige bygninger var der små købmænd og gamle koner der solgte tørrede blæksprutter, så det er lidt for meget buissnes i mine øjne, men nu fik jeg endelig taget billeder af det og vist jer det. Man kan inde i Chumpon snildt finde en tuk tuk der velvilligt kører en derud til en rimelig penge !!
 
 
 
Nu jeg havde været så kulturel i en længerevarende periode og begyndte at lide af for lavt blodsukker, blev det bestemt at en kølig skulle indtages i en af de små bambushytter nede ved stranden, det skulle vise sig at være en god ide da det samtidig begyndte at regne, så der blev brugt et par timer med bare at sidde og kigge og nyde udsigten inden vi fandt ud af at det var ved at blive aften, så hjem igen i støvregn der sgu var noget kølig – men så kan jeg lære det 😀
 
Heldigvis holdt støvregnen hurtigt op i forhold til forleden hvor et to timers regnvejr gjorde mig opmærksom på at jeg vist har et problem når det virkelig regner ??
 
Der er selvfølgelig ikke monteret tagrender på huset, så der stod i løbet af et par minutter 10 – 15 centimeter vand, jorden på grunden er bygningsaffald og kan ikke optage vandet, samtidig kommer vandet ude fra vejen også ind på grunden, og det kan ikke betale sig at snakke med landladyen har jeg fundet ud af, hun er kold som jordbæris, så jeg gik i tænkeboks !!
 
Det endte så med at jeg besluttede mig til at kører en tur til Hua Hin, æder et par burgere hos Burger King inden jeg kører ud i Thai Watsadu der har alt jeg behøver, af en eller anden grund er alt her i byen sindssyg dyrt og ikke noget jeg vil investere i, jeg bor kun til leje og har ingen planer om at sætte metal tagrender op, der kommer plastik op som jeg piller ned igen hvis jeg flytter, hun får ikke fornøjelsen af dem 😀
 
Nå, det må være nok for denne gang, et bad venter !!!!!
 
Pen.
 
 
 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. Anonym
    august 22, 2014, 11:26 pm

    Nå ja, alt og alt. ….

    Men her er sgu rart at være, rare mennesker hvis man holder sig væk fra Sa Phli hvor folk langsomt skruer priserne op så de passer til turisternes tegnebog. Men i kan jo besøge mig en dag, mangler en havemand 🙂

    Pen.

  2. Anonym
    august 21, 2014, 6:34 am

    😀 Ja ja her gør man alt for at finde et bedre liv til dig 8-7 men nej du vil hellere flagre rundt i regnvejr og 30g. Men ellers lyder det da som et godt område du har fundet, så god dag til dig. MVH Ove

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.