';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

 
 
 
Ud over afbrydelsen jeg vender tilbage til senere, er hverdagen præget af regn og en sjælden gang en hel dag med overskyet vejr, og det er der virkelig ingen grund til at skrive om og er en del af grunden til min tavshed.
 
Men jeg bruger enhver lejlighed til at køre ud til molen for at se hvad nyt der er sket, og igen blive ked af det når jeg ser på de spinkle unge påvirkede Burmesere der bruger alle tilgængelige rusmidler for at holde hverdagen ud, og ikke mindst at kunne holde til det hårde arbejde det er at hive net op med håndkraft hele natten.
 
 

 
De må virkelig knokle hårdt for deres løn de hver dag tærer af når de køber snacks og andet slik i den lille købmandsbutik der ligger derude, tit og ofte sidder de og bæller Lao Kao hele dagen inden de sejler ud igen ved femtiden. De samler sig forskibs hvor de sætter sig på nettet og deler en gryde ris og nogle tørrede fisk inden de fylder lastrummene med is hvilket også foregår ved håndkraft, så det er et hårdt liv de fører vi nok ikke ville kunne udføre !!
 
Alt det ustadige vejr gør at jeg så må finde på noget andet at foretage mig, så jeg gik i gang med sylte rødbeder jeg fandt i Makro til 56 Bht pr kilo der efter et par dage blev prøvesmagt bare for en sikkerheds skyld :-D, og her måtte jeg ringe til min reservemor for et godt råd. Med en medfødt afstand fra sukker havde jeg slet ikke kommet nok sukker i der gjorde det til en syrlig oplevelse at prøvesmage, men ved at følge de gode råd jeg fik hjemmefra gik alt op i en højere enhed og alt endte lykkeligt da jeg et par dage efter igen smagte på projektet, for hulen det var kræs 😀
 
 
 
Hvis jeg husker det vil jeg senere vende tilbage med oplysninger om de syltede agurker jeg efterfølgende fyldt med gåpåmod gik i gang med, forleden så jeg dælme også rødkål i Makro der mindende mig om den herlige mad Jytte serverede sidste jul, hold kaje en god flæskesteg jeg fik der, så det må jeg også prøve en dag når vinden er i det rigtige hjørne.
 
Et nødvendigt besøg hos Honda blev også overstået med hjælp fra Noi fra Honda i Kanchanaburi jeg måtte ringe til da ingen her snakkede et ord engelsk, der var begyndt at komme vand ind i instrumentbordet hvor alt på den skønne er elektronisk og potentielt kunne kortslutte, det ville jeg havde fikset da jeg stadig har garanti på hende. 3 år eller 30.000 kilometer, og med de sølle 12.000 kilometer på uret nu mente jeg jo at Honda ville klare problemet. De nægtede ikke men snakkede om at det tog lang tid, så jeg ringede op og fik dem endelig til at forstå at ethvert problem med den skønne, selvforskyldt eller uforskyldt skulle laves.
 
 
 
Noi havde samtidig fortalt dem at jeg tog mig godt af min knallert de forstod da de på papirerne kunne se at hun er 10 måneder gammel men fremstår som spritny hvilket jeg får at vide dagligt af både falanger og Thaier, og da jeg samtidig afviste at sætte mig ind i et tilstødende rum og blev stående for at følge reparationen, forsvandt deres modvilje der vendte sig til iver over at kunne hjælpe mig da de forstod at jeg ikke var kontrær men blot holder den skønne i god stand 😀
 
Jeg stak mekanikeren 50 Bht da jeg var klar til at køre han afviste meget bestemt, men jeg klappede ham på skulderen og sagde mange tak, mere fordi han da han havde samlet den skønne igen, forsvandt ud på lageret for at vende tilbage med nogle nye bløde klude den skønne skånsomt blev masseret med, mai pen rai sagde jeg han accepterede og endelig tog imod pengene. Det var en glad fætter der 3 timer senere kunne køre hjem igen, olie og filtre var samtidig skiftet der gjorde at den skønne var i hopla, for støddæmperen var også blevet justeret lidt da den var begyndt at sige klonk i tide og utide, så det var en herlig tur hjem J
 
 
 
Haven har jeg ikke som planlagt gjort så meget ved på grund af det hårde arbejde det er at fjerne 30 centimeter lerjord, jeg har købt et solidt koben jeg bruger til at banke og hamre igennem laget, og det er sgu hårdt for hele kroppen, så jeg er gået i doven leje og tager det roligt og tager lidt en gang imellem, men det der er blevet sået i baghaven er så småt begyndt at komme op, selv en vild tomatplante jeg fandt imellem nogle træer og ikke så så godt ud, har fået fat og har sat nye blomster, så det går langsomt fremad.
 
Vandet er der stadig problemer med, nogle gange er der intet i 3 dage, så det er træls hver nat at skulle stå og glo på et tomt pvc rør der ellers var blevet monteret for at fylde tanken. 
 
Men så nogle gange er der fuld knald på vandet der i går nat fik en pvc stump til at knække med det resultat at jeg da jeg stod ude i køkkenet og drak vand, pludselig hørte en larm og derefter lyden af enorme mængder vand. Jeg spurtede som et dovendyr i fuld fart ud og fik lukket hanen og var ærgerlig over at tanken ikke var blevet fyldt inden uheldet, for jeg havde ikke sådan en dims vidste jeg og var klar over at jeg måtte vente til næste morgen, men jeg var glad for min beslutning over først at åbne for hanen når jeg står ved siden af, det kunne have kostet kassen fordi mit soveværelse ligger bagerst i huset så jeg ikke ville kunne høre det, 10 Bht løste problemet næste morgen og alt var igen i orden J
 
 
 
Når jeg kører omkring møder jeg nogle gange andre falanger jeg hilser pænt på fordi det ville være rart at snakke med andre, og en af dem en Belgier mødte jeg flere gange. Vi var begge ude på molen og hilste og faldt så i snak, og han snakkede næsten ikke om andet en at fiske, det er jo min store hobby og blev en glædelig overraskelse da han fortalte at han havde en båd. Så vi røg i en længere snak og mødtes så et par dage senere hvor vi udvekslede telefonnumre hvis han en dag tog ud at fiske, jeg havde i mellemtiden fundet en fiskeshop i Chumpon hvor jeg kom til at købe lidt grej og havde hygget mig med at sætte kroge og andet på mens jeg tænkte over hvad ejeren af shoppen havde fortalt mig !!
 
Der ligger nogle små øer ud for kysten her, den ene kalder de krokodille øen på grund af formen, længere ude ligger Koh Nahm yai og noi og en anden lille jeg ikke husker navnet på. Her bor der et par mennesker der lever af at sælge svalereder, og rådet fra de lokale er ikke at nærme sig øen med mindre man har lyst til at skudt på, så meget beskytter de øen og deres levevej !!
 
Nå men, Koh Nahm Yai sejler butiksejeren ud til hver lørdag og tager folk med hvis de betaler 1.300 Bht pr snude, han garanterer fangst og viste mig en masse billeder af fisk der var fanget på hans båd. Sejlfisk, sværdfisk, grouper og masser af store tunfisk, men jeg er altid mistroisk over for fiskere og deres fangst, og det har han måske mærket, for han tog mig hen til et køleskab hvor han åbnede for fryserdelen og viste mig en 5 kilo sejlfisk han fangede 3 dage før jeg var der.
 
 
 
Så jeg blev superglad da Domenick som belgieren hedder ringede, kan du være klar om en time spurgte han, øh selvfølgelig kan jeg det svarede jeg og var ikke helt sikker, men fiske ville jeg. Jeg tjekkede mit gear og de to stænger jeg ville tage med, købte vand og et par kyllingelår og stillede op som lovet på klokkeslæt. Ham og hans dame lejer en lille lejlighed klods op af hvor kanalen hvor han kan gå direkte ned til sin båd via bagdøren, så vi slæbte alt hvad vi skulle have med gennem huset og ombord og ventede kun på skipperen, en fordrukken ældre Thai der bor ved siden af.
 
Båden, en lille Thaibåd som Domenick gav 200.000 Bht for og løbende renoverer, kan ikke bære mere end 4 personer plus skipper, så den er altså lille, jeg glemte at tage et billede af selve båden men skal nok tage et næste gang, men den blev langsomt lirket ud af den lille kanal i et pragtfuldt vejr og vi satte kursen mod Koh Nahm Yai. Sikkerhedsselen og pandebåndet blev monteret så jeg var klar til de vanvittige 6 knob skuden kunne præstere i godt vejr og gik i nyde mode 😀
 
For hulen det var skønt at være på havet igen og nyde vinden, synet af de små øer ude i horisonten, men jeg nød sgu ikke at se de store fiskebåde der til trods for at det er ulovligt, havde store net med minimal maskestørrelse ude bare 100 meter fra stranden, de forstå desværre ikke at de tømmer havet totalt ved at fiske efter yngel, alle klager over den svindende fangst men er ikke i stand til at forstå at de selv er skyld i det desværre, så et var lidt en kedelig start.
 
 
 
Men resten af turen var så fantastisk vidunderlig fed, det flotte vejr fortsatte og det var så fedt at bare sidde der og sidde og stirre ud over havet og mindes de mange gode timer jeg har brugt der, Domenick trollede med to stænger dog uden at fange noget der gjorde at vi kun sejlede med 3 knob, så det var en langsom men pragtfuld tur. Og det var luksus at han ikke var et snakkehoved, vi sludrede lidt engang imellem og sad så ellers bare for os selv og nød livet.
 
 
 
Endelig kom vi frem efter to timer og begyndte at fiske tæt på de to små øer, men vi måtte vente på at en stor fiskebåd der fiskede 50 meter fra øerne var færdig med at hive den ulovlige fangst ombord inden den forsvandt i en stor sort røgsky, jeg har taget et par billeder der ikke retfærdiggør de smukke omgivelser desværre, men det var super smukt at sidde der i en lille båd så tæt på en tropisk ø og kaste jiggen ud i det azur blå vand og håbe på fangst 😀
 
Men den udeblev selvfølgelig der dog ikke ødelagde noget for mig, jeg var lykkelig i min egen lille verden og behøvede egentlig ikke en gang en krog. Men det ændrede sig pludseligt da havet omkring os begyndte at syde, ufattelige mængder af tun sprang og legede omkring os der gjorde os opsatte på at prøve at fange nogle, men det skete selvfølgelig ikke der heller ikke her betød noget for mig, for det var mit første syn af tunfisk realtime der var så flot at selve oplevelsen var nok.
 
 
 
Skipper der i dagens anledning var meget tørstig og klarede det problem ved at drikke en del øl, havde opmærksomheden rettet mod dåserne og blev overrasket over det pludselige regnvejr og den stærke vind der i en hulens fart fik os indendørs så godt det nu kunne lade sig gøre, her sad vi i en halv time mens båden blev skubbet godt og grundigt omkring og vi efterhånden blev mere og mere kolde. Endelig tog regnen af så vi kunne fiske igen i småregn, men der var ikke et eneste bid der gjorde at vi besluttede os for at tøffe hen til en anden lille ø for at prøve lykken der.
 
 
 
Men vi gav op efter en halv time, vinden var tiltaget og var nu meget kraftig for den lille båd der ikke er bygget til sådan et vejr. Vi havde efterhånden været ude i 6 timer så vi tøffede mod land igen med to stænger ude agter der igen fik farten ned på hæsblæsende 3 knob, jeg er ikke ekspert men kunne godt regne ud at med en vind på minimum 5 knob, ville vi komme i land torsdag i næste uge, så jeg fik overtalt Domenick til at opgive fiskeriet så vi kunne sætte farten op og få en mere nådig sejlads.
 
 
 
Vi bankede virkelig og tog vand ind der gjorde Domenick nervøs og vred på skipper der i sin halvbrandert ikke havde været opmærksom nok, så han sad og kogte godt og grundigt hele vejen ind der tog lang tid i det hårde vejr jeg nød ekstremt meget, igen sad jeg og tænkte på alle de gode timer jeg har haft og tog ikke notits af at jeg blev gennemblødt fordi jeg ville have det hele med og ikke ville sidde indendørs som de andre. Endelig kom vi så så langt ind under land at bølgerne ikke generede båden mere, vi steamede langsomt ind i den lille kanal og fik tømt båden for alt grejet og aftalte at afslutte dagen med en kølig lidt henne ad gaden.
 
Så der sluttede en virkelig fed dag for mig, klokken var blevet 6 aften og jeg var brugt og kørte hjem efter den ene kølige og faldt hurtig lykkelig i en dyb søvn, derfor kalder jeg den for en fed afbrydelse jeg ser frem til sker igen, vi kom ud af det med hinanden og aftalte at gentage forsøget en anden dag når vejret tillader det, så det ser jeg frem til 😀
 
Pen.
 
 

 

 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    september 04, 2014, 6:32 am

    Lyder som en dejlig dag du har haft :-bd men undre mig over fiskestænger fra en båd 😕 vi har altid fisket meget med en line, da de stænger fylder og er i vejen 😀 men god fornøjelse det kan være i fanger en fisk næste gang. MVH Ove

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.