25.09.2014 Jeg må hellere give livstegn fra mig !!

Men det er nu ikke fordi der sker så forfærdelig meget udover endnu et besøg på hospitalet og et meget langsomt havearbejde samtidig med at jeg får mænget mig med flere og flere herboende falanger.
Nå jo, jeg kan jo også fortælle lidt om min anke til Udbetaling Danmark !!

Og den kan jeg starte med at fortælle meget kort om, af den simple årsag at til trods for 3 mail med samme indhold til den nye adresse de har skiftet fra penst.dk , at jeg åbenbart har skrevet til dem i industriferien.
Intet har jeg hørt fra dem overhovedet som før hvor man fik en bekræftelse på modtagelsen af mailen, ikke engang det har jeg fået, så jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal gøre udover at sende samme mail en gang om ugen indtil de begynder på arbejde igen og får startet computeren op 😀
Så jeg venter og venter og glæder mig til et positivt svar nu de har fået alle relevante dokumenter, der skal købes nye dæk til den skønne og en topboks, se det er noget at glæde sig til….
Mit andet besøg på hospitalet skyldes endnu en periode med hosteanfald, jeg snakkede denne gang med en ældre venlig herre der efter endnu et røntgenbillede, sagde til mig at jeg havde lungebetændelse. Han sammenlignede det forrige billede med det nye og sagde at medicinen havde fjernet noget snavs og at det så lidt bedre ud end før, så jeg blev sendt videre til en anden læge der var ekspert i det og havnede dælme i et astma center i midten af hospitalet.
Og her vendte bøtten, for jeg kom ind til en furie af en dum kælling der havde mere travlt med at kritisere mig end at tale om mit problem. Bedre blev det ikke da hun højt så hele hospitalet kunne høre det, proklamerede at jeg havde rygerlunger (her kaldet COPD).
Ja det ved jeg godt svarede jeg hende arrigt som i øvrigt var på linje med hendes sprogbrug, men det er ikke derfor jeg snakker med dig nu. Jeg ville have noget stærk antibiotika der en gang for alle kunne rydde op i lungerne, men det var hun ikke enig med mig i og sendte mig hen til en ung mand der kunne snakke lidt engelsk men ellers brugte min medbragte tolk til at gøre mig forståeligt at jeg var nødt til at gøre som de sagde L
 
Det tog mig tre kvarter at overbevise ham om at jeg nok skulle komme tilbage hvis antibiotika én ikke virkede, men jeg stolede på den ældre herre samtidig med at jeg vidste at KOL ikke forsvinder igen som det nye røntgenbillede viste, tværtimod !!
Om det var for at straffe mig ved jeg ikke, men jeg gispede højlydt da damen i apoteket sagde 980 Bht og spurgte om det nu også kunne være rigtigt. Jo den var god nok sagde hun og gav mig regningen, jeg havde betalt 170 Bht for at snakke med to læger samt røntgenbilledet og kiggede noget på de to store æsker der lå i posen.
To forskellige slags antibiotika der skulle gnaves morgen og aften i 10 dage var udbyttet denne gang, hele 1.500 mg i alt jeg skyndte mig at starte på da jeg spiste en gang nudler i Chumpon over for togstationen, stedet skulle prøves fordi der altid er mange mennesker der som regel er et godt tegn og en garanti for kvaliteten.
Og så begyndte festlighederne ellers om aftenen da medicinen begyndte at virke, fy for fanden jeg havde det skidt, kvalme, rundtosset og enorm træt + 10 toiletbesøg samme aften. Udover det som jeg har prøvet før med stærk medicin, blev jeg chokeret da det yderste led på samtlige fingre blev rødbedefarvede og blev enig med mig selv om at få en bekendt til at ringe til hospitalet for at høre om det var normalt hvilket jeg fik at vide det var, så jeg begyndte allerede at glæde mig til om 9 dage 😀
Allerede næste morgen begyndte energien at komme tilbage og kunne kigge lidt på haven som jeg slet ikke havde haft power til siden jeg flyttede ind, så der blev smidt nogle frø i jorden og nusset lidt om det der allerede var der som i kan se på billederne, og jeg blev bekræftet i min tiltro til den ældre doktor…
Ret hurtigt fik jeg den gamle energi tilbage og nød det big time samtidig med at jeg ikke led under medicinen bortset fra de stadig rødbedefarvede fingerspidser, det betyder så at jeg nu har helvedes ondt i ryggen hver dag fordi jeg vil lave noget. Og det noget var at med et stort tungt koben at trænge gennem overfladen på den seje lerjord der ikke overgav sig så nemt og smide den ud i skoven ved siden af huset jeg havde fået lov til af land ladyen. Det er nu ikke blevet til så meget som jeg gerne ville, maksimum en halv time kan jeg lave noget for derefter så at brokke mig resten af dagen over min dumhed 😀
Jeg erstatter lerjorden med ko lort jeg køber for 30 Bht pr sæk hvis jeg køber 20 stk men venter tålmodigt på at det skal komme fordi sækkene er blevet for tunge på grund af regnen jeg nyder mere og mere. Jeg er faktisk blevet utrolig lykkelig for at bo her med de vejrskift og den herlige vind vi har der minder så meget om det hjemlige, stilheden her er også fantastisk herlig langt væk fra turisterne der dog ikke er så mange af for tiden.
Så lidt at alle beklager sig over det og kun åbner i weekenden i håbet om at Thaierne kommer, men de holder sig også langt væk for tiden og skyldes måske at to mennesker er druknet på stranden i år, (4 sidste år) på grund af understrømmen der er utrolig stærk på denne tid af året og ikke til at se, og er grunden til at der nu er sat skilte op i begge ender af stranden der advarer mod farerne.
Min mængen med falanger kan somme tider være sjov, men bestemt også det modsatte. For overtallet af tyskere her er ikke altid lige venlige, på den lille lokale cafe hvor der kun er to borde og 8 stole og altså ikke ret stor, bliver tyskernes ankomst omtalt som den tyske invasion ??
I stedet for at blande sig hvis man kan kalde det at blande sig med folk på et så lille sted, samler de sig ved et bord og frastøder diskret andre nationaliteter der måtte sidde der ved at tale (råbe) tysk, ikke noget med at snakke engelsk nu her er så mange forskellige nationaliteter. Tyskere, belgiere, svenskere, nordmænd og så mig kan sagtens snakke engelsk med alle for at undgå at skabe kliker, men det blæser tyskerne højt og flot på og lægger den dæmper på det humør der ellers måtte herske når de ankommer, det syntes jeg er ikke er særligt høfligt og prøver at finde ud af på hvilket tidspunkt af døgnet de kommer så jeg kan komme før, og så forsvinde når de begynder at dukke op med deres medbragte tyske ølkrus og andet hjemmefra.
Nå, nok for nu. Men jeg vil lige slutte med at fortælle om en opdagelse jeg både er ked af, og glad for ??
Jeg sad ved det bord jeg købte da jeg boede på Golden Beach og rodede med nogle harddiske og tabte et kabel på gulvet, jeg dykkede ned efter det og kiggede tilfældigt ind under bordet hvor jeg fik en ubehagelig overraskelse. For hele undersiden var dækket af skimmelsvamp og skinnede grønt, supergodt for folk med problemer som mig med astma og lignede, der gik det op for mig hvorfor jeg til trods for alle mine forsøg med medicin ikke bliver 100 % rask
Så jeg ryddede konsekvent bordet og gav det væk til en ældre dame i nærheden jeg køber billige grøntsager hos, hun var ligeglad med skimlen og svampen og gav mig et par planter i modgift. Jeg vaskede gulv i hele huset og tændte for ventilatoren på fuld skrue selv om her er gennemtræk, under den manøvre tænkte jeg over hvad jeg havde oplevet og kom i tanke om at jeg jo også købte madrassen jeg har da jeg boede dernede, så den bliver hevet udenfor lige om lidt, sprayet med eddike og så ellers hvis jeg er heldig udsat for stærk sol.
Det håber jeg dælme virker, for jeg har kun problemer indenfor og hoster med det samme jeg går ind og er vældig træt af det og håber det på sigt kan give mig en hel nattesøvn igen 😀
Mere om det senere….

 

Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.