';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

 
 
Som jeg vender tilbage til senere, som det første vil jeg fortælle om det manglende svar fra IPO der viste sig at være en teknisk fejl af en eller anden slags, jeg havde vedhæftet samtlige dokumenter til min anke der gjorde at mailen vel blev frasorteret i deres indboks.
 
Men nu er det endelig lykkes at komme igennem og alt er fryd og gammen 😀
 
 

 
Internettet lader også vente på sig desværre, min venten i en måned på 3 BB der ikke ville give mig internet medmindre der var mindst 15 husstande der var interesseret, endte med at der kun var 3 i området der ville bruge dem, så jeg må desværre ty til TOT jeg havde dårlige erfaringer med i Bangkok.
 
Og de er sgu ikke skovens hurtigste dyr, de lovede mig at der kun ville gå en uge der åbenbart ikke er gået endnu ifølge deres tidsregning, et forsigtigt opkald for at høre om de kom forbi en dag sådan helt tilfældigt, gav det svar at de ville komme hvis det ikke regnede der måske kan have lange udsigter nu det er regntid 😀
 
 
 
Det pisser ned i lårtykke stråler og oversvømmer grunden på grund af de manglende tagrender jeg dog er blevet lovet ville blive sat op i sidste måned, så det ser jeg frem til så mine majs der er blevet pænt store ikke drukner, som man kan se på billedet er der meget vand der skyldes at vandet fra vejen løber ind ved porten, det klarer en håndværker for mig i næste uge for den svimlende sum af 300 Bht. Og det er sgu en skam at her kun er lerjord der betyder at jeg bruger nogle sorte plastposer jeg købte for 60 Bht pr kilo jeg fylder med ko lort og så sår det jeg vil have til at gro.
 
 
 
Tomater, majs, bønner, agurker, chili, hvidløg, kartofler + noget grønt jeg ikke kender navnet på og så den Papaya jeg fik ude hos købmanden hvor man kan fiske giver mig noget at lave og hygge mig med nu vejret ikke er til at stole på, for mig er det fantastisk at man bare kan tabe nogle frø der så lynhurtigt vokser op, og at man kan stikke hvidløg i jorden og få noget ud af det er kanon i forhold til hjemme hvor jeg forgæves forsøgte mange gange at få dem til at gro.
 
Men jeg kører selvfølgelig også lidt rundt når vejret tillader det, de vante ture til molen for at kigge på bådene er blevet færre end før. Vejret der er skiftet og nu giver vind fra havet og ikke som før fra bjergene, har fået fiskerne til at tage til Andaman havet for at fiske der, så nu er det kun de lokale der sidder derude og fisker. Den ro det giver at bådene er væk giver så ynglen fred til at svømme uforstyrret rundt mellem pælene jagtet af de større fisk der er kommet tilbage der giver noget at se på, så herligt fredeligt 😀
 
Den lokale kaffebar bliver også besøgt en gang imellem, selv om jeg holder utroligt meget af at bo langt væk fra falanger, er det nu hyggeligt nok at sludre lidt med folk og høre den nyeste sladder fra området og møde nye mennesker. Og en af de nye jeg mødte er Andy der er kommet her gennem de sidste 13 år for at kitesurfe når vejret slår om som nu, han kender folk og området som sin egen bukselomme og er en fredelig fyr jeg snakker meget med når vi mødes.
 
Han fortalte mig en dag om vejrskiftet og den bølge af ørne, falke og andre fugle der trækker ned til Indonesien fra Rusland og Kina der i oktober kommer i tusindtal og hviler ud på de omkringliggende bjerge, det skal du se sagde han uden dog at kunne sige hvornår det startede.
 
 
 
Men det gjorde den 30 september skal jeg love for, jeg sad og nød den friske kølige luft bag ved huset og beundrede de flotte skyformationer jeg aldrig bliver træt af at se på, og så fik jeg øje på dem.
 
Omkring 50 store majestætiske ørne kredsede rundt for at finde varm luft der kunne hjælpe dem op i vinden, flere og flere sluttede sig til gruppen og var så smukt og uvant at se at jeg skyndte mig at ringe til Andy der blev glad for opkaldet. Hele formiddagen og lidt af eftermiddagen tilbragte jeg med at øge smerterne i nakken for at få det hele med, jeg kunne simpelthen ikke få nok af det smukke syn af flokke helt op til 100 ad gangen langsomt stige op inden den første luskede af og fik resten af gruppen til at følge trop. 
 
Højere oppe var der endnu flere der havde fundet vinden og strøg afsted med en rasende fart, en vidunderlig oplevelse der de næste dage gav lige så mange syn af dem, og jeg tror uden at overdrive at jeg så mere end 1000 ørne og falke på de første 3 dage, ifølge Andy vil vi hvis vi er heldige se omkring 6 – 7000 fugle jeg glæder mig til at se komme tilbage en dag 😀
 
Nu vejret er som det er, er jeg blevet mere interesseret i at lave mad. En god gammeldags grydestegt kylling med brun sovs og hjemmelavet agurkesalat var dælme en god oplevelse, selv en mørbrad med bacon rundt om er det blevet til, ja selv mango chutney har jeg lavet i min iver, men den var lidt tricky fordi det for det første ikke er sæson for mango og ingefæren havde meget mere smag end jeg havde forventet, men det retter jeg op på næste gang jeg igen forsøger mig.
 
Og jeg skal nok lave mad til den gamle aktive dansker jeg har mødt et par gange i Kanchanaburi, han kommer forbi på et eller andet tidspunkt i oktober hvor jeg nok skal vise ham det jeg kender til omegnen. Og i januar kommer Jørgen og Ying også forbi, men hvor meget de har lyst til at køre rundt er jeg ikke helt klar over, de havde jo et uheld sidst de var her og blev meget bange for at køre på knallert, men vi kan jo så bare sidde på stranden eller molen hvor der tilfældigvis findes en lille biks med læskedrikke der kan holde tørsten på afstand 😀
 
Så jeg har ikke problemer med at få tiden til at gå, haven tager meget tid og de små køreture både for at handle i Chumpon og rundt i omegnen gør at jeg ikke har problemer med at sove overhovedet, hosten er så godt som væk og jeg nøjes med almindelig astma medicin og allergi hvis den er helt gal hvilket er meget sjældent, så det går forrygende her på landet i et herligt køligt klima hvor varmen højest kan nærme sig 32 grader i solen.
 

 

Pen.
 
 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 6 comments on this post
  1. Anonym
    oktober 15, 2014, 11:59 am

    Jeg har tænkt på det, men jeg tænker samtidig på at tagrenderne kan blive sat op i næste uge, så på det punkt er jeg nærig 😀

    Men jeg fik en anden ide i dag, hvis det holder tørt i morgen, køber jeg et tyndt pvc rør og bæringer, lægger røret på cementen og borer nogle huller til bæringerne og fylder mellemrummet mellem cementen og røret med silikone så jeg måske kan lede vandet væk, lyder det ikke som en god ide ??

    Pen.

  2. Anonym
    oktober 15, 2014, 7:12 am

    Du må have en lille generator i baghaven, de koster ikke så meget.

  3. Anonym
    oktober 15, 2014, 4:44 am

    Dælme godt at høre Jytte, det glæder mig virkelig at du slipper for alle de trapper hver dag :-D, og nej vejret er sgu ikke til hængekøje, det har pisset ned næsten konstant i 4 dage og har fået mit spritnye internet til kun at virke når vi har strøm. Så jeg har sat karper ud i haven og fodrer dem med rejer nu majsen alligevel vælter fordi jorden er for blød :-(.

    Pen.

  4. Anonym
    oktober 12, 2014, 5:18 pm

    Tror du ikke det var bedre at plante ris eller måske stare en reje farm i sumpen… Hygge, vi snakkes Dalton

  5. Anonym
    oktober 12, 2014, 1:44 pm

    Ja det var da godt at høre fra dig, troede du lå i hængekøjen hele dagen eller jagtede skønheder på stranden, godt at du har fået gang i landbruget. MVH Ove

  6. Anonym
    oktober 12, 2014, 7:35 am

    Hej dejligt at høre, lidt ærgerligt med dit internet, men det kommer en dag ved lejlighed , husk du er i Thailand. Jeg er næsten klar til at flytte, sker den 30. okt. Så jeg ved ikke om mit net virker med det samme , håber det , men vi ser.
    Knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.