30.10.2014 The Eagles fly

Some 10,000 birds from Siberia take refuge in Trang
October 29, 2014 2:17 pm
Some 10,000 birds which escaped winter in Siberia have taken refuge in the Libong Islands in Trang, Chaipruek Wirawong, the chief of Libong Islands Wildlife Sanctuary said Wednesday.

He said the number of birds from Siberia is expected to rise to some 40,000. He said about 40,000 birds of 44 species from Siberia visited the islands each year.

The Nation

 
I går den mandag d. 28 kiggede jeg tilfældigt op mod skyerne klokken 8 om morgenen for at se om der nu kom vand igen der kunne oversvømme haven og vælte mine majs, og tak for kaffe jeg blev febrilsk ??
For himlen var fuld af sværmene ørne så langt øjet rakte, jeg slap hvad jeg havde i hænderne (en havesaks) og løb ind efter kameraet for at filme der her syn 😀

Jeg fik taget nogle billeder og en masse små film jeg så ville sætte sammen så jeg kunne vise jer hvad jeg så, men desværre havde jeg trykket på et eller andet forkert i menuen så filmene blev optaget i slowmotion men i ekstrem høj kvalitet min bærbare slet ikke kan håndtere, så de er slettet og indstillingerne i kameraet er ændret igen.
Der var rigtig mange denne gang og flere end sidst jeg så dem, de nærmest væltede inde over hovedet på mig i en time indtil skyerne fik magt og fjernede opdriften, havde jeg kunne vise jer filmen jeg ville lave er jeg overbevist om at i ville blive overrasket over antallet, men i må nøjes med de billeder jeg fik taget der også viser de store flokke.
Det var endnu en positiv oplevelse der dog ikke kan overhale det faktum at min anke er sendt afsted og bekræftet modtaget, pragtfuld positiv fornemmelse at det nu går den rigtige vej med nogle velfortjente penge retur, nu håber jeg så også at jeg igen kan modtage post fra dem så jeg kan få min udbetalingsopgørelse jeg skal bruge snart til fornyelse af mit 1 års visa. Jeg har ikke fået et eneste brev siden februar måned 2012, så jeg venter spændt 😀
Mit internet giver mig igen adgang til at læse de forskellige aviser både Thailandske, men også Danske. Og der læste jeg en dag i EB, at jeg skulle have en digital signatur 1 november, så jeg skrev en mail til NemID og forklarede hvad der var sket sidste gang jeg forsøgte mig og bad om hjælp. En meget tjenesteivrig person skrev samme dag en mail tilbage hvor han skrev at han havde annulleret den stjålne signatur, og at han havde sendt en ny afsted, så langt så godt !!
Jeg svarede selvfølgelig med en stor tak for hjælpen og spurgte så om han havde min nye adresse nu jeg var flyttet, og her blev jeg sendt tilbage til start igen, for han havde ikke tjekket min nye adresse i systemet, så han havde sendt det nye nøglekort og password til min forrige adresse i Kanchanaburi !!
Jeg fik så et nyt forslag fra ham der gik ud på at jeg skulle få min bank i Danmark til at udstede et nyt til mig da de ikke må ændre min adresse og sende et nyt, men jeg kunne kun svare ham at jeg ikke har nogen bank hjemme men får udbetalt min pension af Nationalbanken. Det var så det sidste træk jeg kunne komme med og håbede han kunne hjælpe mig, men der blev jeg skuffet bravt, for ifølge ham er eneste mulighed at jeg tager hjem til den kommune hvor jeg boede sidst og stille op i Borgerservice.
Så ingen NemID til mig L
 
Nå, men så kan jeg da glæde mig over det dejlige vejr vi har, dejligt hjemligt køligt med nat temperaturer omkring 22 grader hvilket giver en god søvn, ifølge folk her starter der nu en 2 måneder med kulde og regn og vind fra øst der så i samme moment fylder stranden med affald som jeg oplevede på Samui, men bliver der modsat på Samui udsendt folk fra kommunen til at rydde op, så det er da positivt 😀
Som vejret er nu er stranden tom undtaget i weekenden hvor Thaierne lystigt plasker i det iskolde vand, og når der er vind kan man se kitesurfere lege. Andy der er kommet her gennem 30 år siger han, er en af dem der udelukkende kommer for at surfe, han er meget opmærksom på vejret og er grunden til at han kunne fortælle mig om fugletrækket mod syd, når han er her spørger folk ham om hvordan vejret bliver, så meget tjek har han på det.
Og vejret er så ustadigt at det kun er blevet til en lille tur op på Khao Din Sor der er stedet hvor fuglene på vej sydpå hviler, jeg kendte godt til stedet og har været der 3 gange hvor en bom har spærret for vejen, man kan så bare gå derop fik jeg at vide men er glad for at jeg ikke gjorde det !!
For en smal vej fører ret op i himlen og havde sgu taget livet af mig, den skønne pustede endda da jeg endelig kunne køre derop, så helt let er det ikke. Og oppe på toppen er der gudhjælpemig et skilt der peger yderligere op og fortæller at der er 900 meter til udsigtspunktet, føj for den lede siger jeg bare, for på vej op på den skønne fik jeg propper i ørene, så det var højt nok for mig.

Som i kan se er udsigten her fantastisk selv om der er diset, ude i horisonten kan man se Paknam der ligger 20 kilometer væk. Stående deroppe var jeg selvfølgelig nødt til at se ud over havet og nød synet, og tæt på kysten fik jeg øje på to store sorte plamager der bevægede sig, det var fiskestimer der konstant ændrede form mens de ledte efter føde.

Der er en slags udstilling heroppe med plancher der fortæller om de mange slags fugle man kan se, og selvfølgelig holder der en knallert med sidevogn der sælger føde, ja selv en T-shirt kan man købe her 😀

Jeg var selvfølgelig nødt til at bruge jeg ved ikke hvor mange hundrede timer da jeg endelig fik mit internet, det var jo måneder siden jeg havde haft noget ud over det på telefonen. Serier, film, koncerter og musik blev igen hentet i en faktisk god hastighed der overrasker mig positivt, og positivt var det også i morges da jeg kunne hente Den hundrede årige der sprang ud af vinduet og forsvandt på film, den skal ses i aften med en forventning om at den er lige så sjov som bogen, men jeg har nu mine tvivl !!
En sen eftermiddag hvor jeg sad nede på den lokale og nød en kølig, sluttede mit venskab med belgieren brat på grund af en fortælling om min første oplevelse med at tatte ål.
Jeg husker det tydeligt selv om jeg kun var syv år, min søster og mig blev kørt den lange vej fra midtsjælland til Herning af vores morbror der kørte i en lille bil hvor fronten kunne åbnes og var eneste måde at komme ind i bilen på. En søgning gav det her resultat jeg dog ikke ved om er den rigtige, men bilen var som den her.
Undervejs et eller andet sted sprang kileremmen, hvordan det blev klaret kan jeg ikke huske, men vi kom da trætte frem til vores onkel der havde et julestjerne gartneri hvor vi skulle være i en uge og lege med vores kusine og nevø, han hedder Lars kan jeg huske, kusinen har jeg glemt navnet på. Vi havde en pragtfuld ferie hvor vi hver dag var ude i naturen, jeg husker at jeg nød det bravt og ville bo der for evigt, for som byboer var der langt til den friske luft og naturen !!
Her er det så at jeg tattede ål for første gang, en sen aften gik vi alle ned til åen hvor vi fiskede til tidlig morgen og trætte gik hjem med fangsten der straks blev stegt sprællende på panden af vores moster, fantastisk oplevelse og ikke mindst smag der vist stadig sidder der 😀
Nå, jeg havde købt lidt ål på markedet og var grunden til at vi kom til at snakke om det, de koster for resten 380 Bht kiloet her for nogle tynde små ting. Nå Dominik protesterede vildt og sagde at det kunne man ikke, nu havde han fisket i 300 år og altså måtte vide hvad der var sandt eller ej. Jeg forklarede ham hvordan vi fiskede der fik ham op i det røde felt, han alene vidste altså alt sagde han og begyndte at hovere, hmm hvad gør jeg så tænkte jeg ??
Tilfældigvis sad Steen der også men i den anden ende og havde ikke hørt hvad vi snakkede om, så jeg spurgte ham om han vidste hvad tatte var hvilket han godt vidste. Så jeg gik tilbage til bordet og sagde til Duminik at han kunne tage en sludder med Steen om det så han kunne forstå at Belgien og Danmark altså ligger et stykke fra hinanden og har forskellige måder både at tale på, men også forskellige måder at fiske på. Men det nægtede han nu han allerede havde fortalt gud og hver mand at jeg var en idiot, så for ikke at spilde min kostbare tid kan han nu alene fortælle folk hvad der er rigtigt og forkert, jeg gider ham ikke mere 😀
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget, så jeg kommer der ikke så tit mere, lidt træt af de samme mennesker og de samme fortællinger. Det kan ellers være sjovt at sidde der og studere og lytte, svenskeren Hans der en dag som svar på en hilsen og spørgsmål om hvordan han havde det, svarede at det regnede, finnen Jan der uden problemer kan tømme en Sang Som på under en halv time uden at blive påvirket mens han underholder hele selskabet der får nogle gode grin, og så sørgmodigt begynde at snakke om hvad han så skal drikke 😀
Nu har jeg ikke tid til jer mere, jeg har travlt i køkkenet hvor det flyder med alt det jeg pakkede ud i går, den gode mand Dalton er atter i kommunen og er som altid flink til at tage ting med til mig og så sende det med posten hvis han altså ikke besøger mig. Så jeg fik en stor tung pakke i går jeg spændt som et barn åbnede, ud kom en 1 kilo bøtte bearnaise, Atamon til min syltning, Hollandaise sovs, fiskegrej og en hvidløgspresser.
Mage til dejlige fyr skal man sgu lede længe efter, altid behjælpelig og rar at omgås og snakke med hvilket vi gør flere gange telefonisk. Og jeg håber at når han kommer igen næste år, kan tage på en længere tur på knallert i nord vi har snakket om, og hvis alt går i hak kommer der flere danskere med som enten bor herude eller holder ferie, det kunne være fedt 😀
Pen.

 

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 3 comments on this post
  1. Anonym
    november 06, 2014, 6:56 am

    Så så Ove, jeg har ikke gjort dig noget (i dag :-D)

    Pen.

  2. Anonym
    november 05, 2014, 12:47 pm

    Og det er vel ikke nogen problem for dig at kravle op til et udsigts punkt 😉 nu da du er holdt op med at ryge.

  3. Anonym
    november 03, 2014, 3:03 pm

    Flote fugle billeder, du skal altid have et camera på kroppen. ja mange måder at fange Ål på, i Nakskov fjorden fik de fat i et Ko hovede og bandt en sæk omkring halsen, i Limfjorden brugte de drænrør i Svendborg brugte vi opflosset tovværk hængt ned fra broen og så forsigtigt en keis under, god dag til dig. MVH Ove

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.