';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂



Så lykkedes det endelig at få ændret noget på bloggen jeg har tænkt over længe men har ikke kunne finde ud af, og alt det fordi det vælter ned i stride strømme og afløser en lummerhed luft hvor fugtighedprocenten lå på 96% og gjorde at man bare skulle løfte armene for at få sveden til at løbe.

Men selv om jeg stadig er igang med nogle projekter til bloggen og er kommet langt, er det sgu træls at sidde 3 dage i træk og rode med den bærbare, så jeg benytter hvert et smuthul i regnen til at komme ud i den friske luft.

Og det har givet nogle fantastiske smukke gåture på stranden om morgenen, hvor jeg er så tidligt ude at jeg oftest går der alene og bliver belønnet med så smukke solopgange der minder mig om tiden på Koh Samui. Orange flammer der flyder rundt på himlen blandet med sort og blåt er så fantastisk at opleve, solen stiger dovent op til den svage lyd af de små skvulp fra vandet der stille rammer stranden og får sgu hjertet til at hoppe et par gange 😀

Mens jeg går der og tankerne flyder som havet, rundt og rundt, glæder jeg mig samtidig over den rene strand jeg er så heldig at kunne gå på. Kommunen har en fastansat til at rense stranden hver dag og bliver suppleret af en kvindelig klunser der leder efter plastik og glas, udover det gør en dame jeg mødte en morgen dælme også en stor forskel !

Hvilken nationalitet hun har ved jeg ikke, men hun fortalte på engelsk at hun igennem 6 år har samlet 50 børn der hver lørdag morgen går de 2 kilometer stranden er mens de samler affald op, meget flot initiativ der burde belønnes. Ejerne af de usle bambus rønner der gør det ud for restauranter er også i gang hver morgen, de krydser vejen og gør grundigt rent ud for deres enemærker efter dem der har opholdt sig på stranden om aftenen og natten, virkelig noget der gør gåturene på stranden herlige 😀



En af de morgner jeg glad og lykkelig kom hjem efter en pragtfuld gåtur og gik og gjorde rent til noget god musik, fik jeg lige pludselig en vældig trang til rugbrød !

Der findes ikke en eneste butik i og omkring Chumpon der bager brød som vi kender det, så den står på toastbrød eller en slags formbrød man kan købe nede på stranden, det gjorde jeg tre gange, første, eneste og sidste gang og er sikker på at det ville være det samme som at købe gær og spise det råt.

Nå, jeg stillede gulvskrubben til side og kiggede på nettet om der ikke skulle være en Robinson i nærheden og så at der lå en i Surathani hvor jeg kunne købe brød i det altid nærværende Tops, så jeg tog hurtigt et bad og kørte sydpå glad over at snart kunne sætte tænderne i BRØD 😀

Jeg kunne godt mærke at det var et stykke tid siden jeg havde været på langtur og skulle lige vænne mig både til den skønne og trafikken igen, vejen er også noget der kræver opmærksomhed med alle de hulle og hvad der ellers er i stykker, så der gik desværre ikke så lang tid før jeg måtte i pilleæsken for at få hjælp. Selv om det var anstrengende var turen skøn med alle de nye ting jeg fik øje på undervejs, de sædvanlige templer og plantager der lå som klistret til hovedvej 4 jeg kørte på gjorde turen lidt sjovere.

Endelig efter 204 kilometer kunne jeg trille ind på den store parkeringsplads uden for Robinson der var nem at finde, ifølge Google jeg kiggede på inden jeg kørte, skulle jeg bare følge 4 ned til Surathani hvor 417 så efter et par kilometer ville føre mig direkte til savnede brød, så jeg var igen kørt uden kort og havde ingen problemer med det !

Jeg gik målrettet hen mod Tops og ryddede hylderne hos bageren der godtnok fik de ansatte piger til at kigge noget, men de sagde eller spurgte ikke om noget og fik hurtigt lagt de 6 brød i poser så jeg kunne gå rundt og se om der var mere jeg ville eje. Men det blev kun til 3 lever pølser og et par dåser bøckling sild nu besøget hos mor venter hvor jeg får mad til flere måneder, så det tog kun en halv time at handle inden jeg vendte snuden hjemad igen.

Og det var lige med nød og næppe at jeg nåede at købe en halv Milano spegepølse i en lille forretning der ligger nede ved en kanal på vejen hjem inden de lukkede, og jeg holdt lige ind hos Andy så han kunne få de to brød han havde bestilt og selvfølgelig hos købmanden for de to daglige inden jeg godt bombet trillede ind af porten klokken 17, jeg fik den skøre ide om morgenen og kørte hjemmefra 09.50, så det havde været en lang dag der havde taget sin pris, men skønt at kunne gnave brød igen 😀

Næste morgen kørte jeg ind til Honda fordi den skønne sgu larmede noget omme agter og alligevel var tæt på et garanti besøg, og det blev noget af et langt ophold fordi der skulle skiftes tre lejer i højgears akslen, skiftes tandrem samt olie, filter og tændrør + at der skulle skiftes olie i forgaflen. Det blev den dyreste værksteds regning indtil dato i Thailand, 1.360 Bht der dog stadig er hamrende billigt i forhold til hjemme, og sikke en dejlig stille rød lækker sag at køre hjem på, så de 3 timer det tog var det hele værd.

Med al den aktivitet var der dømt et par ligge dage der blev udnyttet fuldt ud med nogle dejlige morgenture samt nogle timer om eftermiddagen hvor jeg bare sad på stranden og kiggede på alle kite – surferne der legede med vinden, selv et par middagslure blev det til i ny og næ, så virkelig kvalitettid 😀



Men jeg var nødt til at hive mig selv op i fletningerne nu årstiderne skifter, det betyder at solen nu når den er her, står ret ind på den lille terrasse ud mod vejen. Jeg havde købt en grøn solpresenning 10 X 2 meter til 228 Bht i Makro men havde udskudt opsætningen lidt i ren og skær dovenskab, men nu skulle det være. Jeg sneg mig over hegnet til naboen og ’lånte’ hans stige mens han var på arbejde og fik sat det her op på tre timer, bevares det er ikke så kønt at se på, men det gør hvad det skal, næsten 😀

Tilføj billedtekst
Midt i alt det her ulidelige fysiske arbejde fik jeg så lige pludselig en udfordring af de store jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tackle, for midt i en snak med Jytte fik jeg lige pludselig at vide at Ove den dejlige gut, havde besluttet sig til at fylde kufferten op med diverse ting til madlavning og en masse mad når de kommer herud. Alt det syntes han jeg skal have og mener ikke det er noget problem, men det er det blevet til nu der gør at jeg overvejer måske at leje en bil i stedet for at tage turen på den skønne som jeg ellers langt foretrækker. Men måske –  og kun måske, kunne jeg måske låne en trailer som en tysker hernede har fået bygget til sin Pcx, på den måde kan jeg have det hele og alle tingene kan sagtens holde sig hvis jeg undervejs køber isterninger for at holde det køligt, så der må fintænkes 😀





Men denne her tanke fik Jyttemor op i det røde felt der selv om hun sidder i danmark, startede tyverialarmen på den skønne og fik cikaderne til at for et øjeblik at holde kæft. Det er farligt og alt det andet i ved der kommer fra en nervøs mor, uha uha sir jeg bare, men jeg lovede hende at tegne en forsikring i Danmark der tager sig godt af sine kunder !


Så jeg fintænker her klokken  5 morgen hvor jeg har været vågen i et par timer efter søvnen blev afbrudt af et hosteanfald, men det gør ikke så meget fordi jeg så kan komme af med noget af den slim der sgu er irriterende. Men jeg faldt en dag over en artikel på nettet hvor jeg på dansk ledte efter medicin mod bronkitis der driller mig ekstremt meget, og her læste jeg som sædvanligt kunne man sige, at jeg skulle spytte slimen ud og ikke synke den som jeg ellers gør. Det har altid for mig været utroligt ulækkert at se eller høre på snotten og harken og har gjort at jeg ikke kunne drømme om at gøre det selv. Men i artiklen der fangede mig, kom der en forklaring der fortalte hvorfor jeg skulle spytte og ikke synke, det har jeg ikke set andre steder eller fået en forklaring på hvorfor, og tog det til mig.

Slimen indeholder fremmedlegemer som kroppen prøver at skille sig af med læste jeg, se det var noget jeg kunne forstå i stedet for bare at få at vide at jeg skulle spytte det ud. Så jeg begyndte meget mod min vilje, (i starten!) uanset hvad tid på døgnet, at hoste og harke så meget jeg kunne og fik det hurtigt meget bedre, så jeg vil påstå at jeg nu har det 80 % bedre end da jeg sank slimen og presset på brystkassen bliver mindre og mindre, så hvis i ser et blegansigt på gaden der spytter i en plastikpose, er det bare mig 😀



Nå, det er ved at blive sent forstået på den måde at jeg skal gøre mig klar til morgenturen hvis ellers regnen vil være så venlig at holde en pause, jeg skal have smurt mig ind i det hjemmelavede kokosolie så de forbandede sandfluer ikke æder mig og skal lige have gnavet noget brød, så jeg slutter for denne gang men vil lige slutte med en lille bøn ??

Idet jeg kun har en bærbar med en lille skærm og dårlig opløsning, har jeg mange tvivl om hvordan bloggen ser ud på en ’normal’ Pc, så hvis i oplever nogle problemer eller andet skævt på bloggen ville jeg være taknemmelig hvis i ville fortælle mig om det så jeg kan rette problemerne (hvis jeg ellers kan finde ud af det :-D), og hold jer endelig ikke tilbage, på forhånd tak !!

Pen.


Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.