24.2.2015 Fredag den 13 🙂

Jason kommer, øh jeg mener Dalton selvfølgelig……
Om datoen har noget med følgende fortælling at gøre skal jeg ikke gøre mig klog på, men alt det der kunne gå galt – gik galt.
 

Dalton ankom med fra Bangkok med flyveren til Chumpon lufthavn hvor jeg havde arrangeret en såkaldt taxi (der viste sig at være en pickup !) der ville køre ham til Talay Sai på Thung Wua Lan stranden. Efter at have smidt baggagen og gnavet morgenmad havde han så endelig tid til at ringe den skurk.

kortlink.dk/g7n6

 
Morgenmaden var indtaget på Pirate Terasse som jeg bestemt ikke har gode erfaringer med som jeg havde underrettet ham om, men i mangel af andre steder brugte han alligevel stedet og startede med at hive et langt sort hår op af maden da den ankom, så ka han lære det kan han J
 
Nå, jeg fik ham lodset hen til White Beach hvor jeg havde bestilt en Honda Pcx så han og vi kunne komme rundt i landskabet. En meget brugt rød Pcx var så den han fik til 2000 Bht for en uge og afsted det gik til Chumpon for at få puttet noget internet i hans telefon og få registreret den. Det gik godt indtil vi bad om at få den registreret i hans navn, det kunne sandelig ikke lade sig gøre sagde den unge pige bag disken, så vi aftalte at ordne det i Tesco hvor det tog mig 5 minutter.
Det og så et måltid mad på et af mine yndlingssteder blev overstået hurtigt og den unge mand ville ud og se noget vej, så vi kørte den nærmeste omvej ud til Paknam hvor vi kiggede lidt på fiskebådene inden vi i et roligt tempo fulgte kystvejen tilbage til stranden med et ophold undervejs så han kunne komme lidt ned i omdrejninger, et pragtfuldt solskinsvejr fulgte os hele dagen der selv om det ikke var så varmt (26 grader) på grund af vinden var en behagelig oplevelse. Men på grund af en sindssyg larm fra baghjuls lejerne på hans knallert, holdt vi ind ved udlejer og beklagede vores nød.
Dalton havde undervejs besluttet at vi skulle længere ud end distrikts grænsen og ville derfor have repareret knallerten, men da vi fortalte udlejer det, begyndte festlighederne !!
Den måtte sandelig ikke køres længere end til Chumpon, forsikringen dækker kun i lokalområdet forklarede han os hvilket var en lodret løgn, jeg kunne selvfølgelig ikke holde kaje og begyndte i arrigskab over at vores planer ikke lykkedes at diskuterer med dem der fik Dalton til at hive mig væk fra stedet for at undgå en nedsmeltning. Jeg var hamrende ked af at det skete og havde forklaret dem da jeg bestilte knallerten, at det kunne ske at vi kørte langt som i følge ejeren ikke var noget problem, og jeg kunne ikke drømme om at sige til Dalton at alt var i orden hvis det ikke var det, så jeg gik lidt i selvsving J
 
 
 
Nå vi fik tænkt lidt kreativt og aftalte at vi næste dag ville køre ind til Chumpon for at finde en Pcx til ham, men vi måtte efter kort tid acceptere at det var umuligt. Så vi brugte Daltons nye internet forbindelse på telefonen til at søge på nettet stående uden for Fame http://www.chumphon-kohtao.com/ der heller ikke kunne hjælpe os. Vi fandt en Australier i Krachuap Kiri Khan der lejede dem ud og som fortalte i telefonen da vi ringede til ham, at han var ligeglad hvor vi kørte hen. Han lovede os en knallert mandag morgen og vi købte en togbillet til til Dalton der ville være der ved tre tiden, jeg tog knallerten derop og brugte det sædvanlige hotel Suksant og bestilte selvfølgelig også et værelse mere til 420 Bht.
Midt i alt det her hvor vi for en sikkerheds skyld også havde besøgt et tempel for at bede om held og lykke og beskyttelse fra Buddha nu vi skulle ud og køre langt, fik jeg en sms fra Australieren der undskyldte at han desværre måtte udskyde afhentningen til onsdag morgen, så der var ikke andet at gøre end at blive der til onsdag. Men det gav os så mulighed for at køre lidt rundt og se på området og hygge os, vi fik set Ao Manao jeg havde haft lyst til at se længe og fik tid til at se lidt på fiskeriet, men hyggen skulle hurtigt blive afbrudt ??
For på en restaurant hvor vi provianterede lidt mad, besluttede vi os for at ringe til John som fyren hedder. Er alt i orden til i morgen tidlig spurgte jeg ham stående i et smukt solskin dejligt positiv efter at gnavet et godt måltid, men der blev jeg mindet om fredag den 13 igen !!
For nu sagde han dælme at han havde sagt søndag – og ikke onsdag og var ikke til at stikke i selv om jeg forsøgte bravt, nu havde vi begge transporteret os herop kun for den ene ting der nu smuldrede totalt, men der var intet at gøre og han kendte ikke andre i byen der lejede Pcx’er ud, så nu var vi på røven 🙁
 
Efter vores oplevelser kan jeg ikke anbefale ham, men er man modig er her et link http://www.twiggsbakeryandcafe.com/
Det var sgu nedslående at få så mange tæv, jeg havde glædet mig i lang tid til Dalton kom og havde håbet på at vi kunne få en lige så fantastisk tur som vores tur til Um Phang, nu gik alt i vasken og jeg anede ikke mine levende råd. Men vi besluttede os for ikke at lade det her påvirke os alt for meget og aftalte efter at have vendt alle muligheder, at Dalton tog en minivan til Ranong hvor jeg så ville køre til, vi håbede at kunne leje et eller andet brugbart der og fik ordnet de praktiske detaljer inden vi kørte ud til en lille fiskerestaurant jeg har besøgt før for at få lidt positive oplevelser oven på alle nederlagende.
Det betød så at jeg næste morgen kørte de godt 300 km til Ranong og passerede mit hus på en afstand af 19 kilometer, frem og tilbage er lige langt J
 
I Ranong boede vi på Suksan kortlink.dk/g7n8 som jeg også har brugt før sammen med en ung dame for et år siden, den samme pris (500 bht) som sidste gang blev forhandlet på plads, og jeg ventede på Dalton der først kom en time senere. Og så begyndte jagten igen på en Pcx, jeg var flere steder men blev mødt med samme nedslående svar, kun små knallerter fordi prisen på en Pcx var vanskelig som de sagde, så det endte med at der blev lejet en Honda Click på Kiwi jeg havde benyttet mig af 3 gange før til 200 Bht pr dag.
Her i Ranong hvor vi også kørte lidt rundt, mistede Dalton modet og aflyste ferien ;-(
Vi havde haft dårligt held i sprøjten fra starten og intet var gået som vi havde forventet, så selv om vi havde snakket om at jeg kunne køre ned sydpå og møde ham der, var rædslen for at vi ikke kunne finde en større knallert for overvældende. Det er ikke så muntert at køre langt på en lille knallert med en stor oppakning samt et par kilo på kroppen som jeg sagtens kan forstå, jeg er heldig at have lidt mere power samt en topboks til baggagen, så ingen sure miner.
Han tog igen tilbage til Thung Wua Lan hvor han ville vente på at jeg kom dagen efter for at få sin kuffert som jeg opbevarede, jeg var ked af at det var overstået så hurtigt og besluttede at holde i Kra Buri en dags tid og studere området nærmere der var en god beslutning J
 
 
 
Jeg boede på Pannika Resort til 500 Bht i døgnet der ligger en kilometer uden for selve byen, en meget sød og rar kvinde som også var ejeren vidste ikke alt det gode hun kunne gøre og var meget snaksaglig, så det var et rigtigt rart ophold jeg kun kan anbefale.
                                       Aungkana-sinsup@gmail.com
Små bungalow med et rum + toilet med varmt vand og air til dem der bruger det i hyggelige omgivelser, desværre ligger det ikke så langt fra hovedvejen der i dagtimerne kan give lidt støj modsat aftenen og natten der er totalt stille.

 

Jeg havde taget det stille og roligt fra Ranong nu der kun er 60 kilometer og havde nydt turen, især da jeg stoppede ved en lille bro for at tage billeder og så det her syn !!
En spøjs oplevelse at se et skib med et nordisk navn ligge her i en lille biflod 4 kilometer fra Kra Buri mod Ranong der straks fik mig til at tænke på at jeg ville spørge jer om i kender noget til skibet der vist ikke bruges mere eftersom det ligger på grund, en herlig oplevelse J
 
 
 
 
 
 
Udover det besøgte jeg et lille vandfald uden vand og Kra Isthmus der skulle være et overfarts sted til Burma der ligger lige ovre på den anden side af floden, det var der nu ikke så meget af der fik mig til at køre tilbage til Kra Buri for at sidde nede ved floden hvor jeg havde set at der var transport til og fra Burma, det ophold blev også til en god oplevelse siddende der og betragte folk og omgivelserne indtil mørket faldt på og det var tid til at ligge på langs.
Sådan endte min ferie efter en uge og jeg vendte snuden hjemad i Chumpon, her ventede Dalton på sin kuffert så han næste dag kunne tage båden til Koh Samui, swimmingpoolen og liggestolen den dovenlars. Men dejligt at se ham igen selv om det ikke var så længe og mange tak for forsyningen af lakridskonfekt og rullepølse der ligger og venter på mig i fryseren, pragtfuldt 🙂
 
Så nu er jeg hjemme igen i huset hvor min landlady overraskede mig ved at komme anstigende med tagrender til den anden side af huset, hun havde ellers meldt ud at det kunne jeg glemme alt om, men hun fortrød åbenbart til min store fornøjelse. Mit projekt med at skifte jorden i haven ud er 50% færdig men går langsomt fremad på grund af mit behov for at hygge og slappe af så ryggen glemmer at den ikke får den morfin den plejer, og mine problemer med manglende luft og hosten er så godt som glemt og skyldes tror jeg den skimmelsvamp der er i væggene på grund af de manglende tagrender.
 
Kan livet være mere pragtfuldt 😉
 

 

Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    februar 25, 2015, 4:54 pm

    https://www.facebook.com/groups/2409921014/

    På facebook under søfart er der en beskrivelse af skibet.

    lindyrasmussen@hotmail.com

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.