23.03.2015 Så kunne jeg ikke klare den længere !!

Efter at have haft en hård tid siden Dalton rejste videre med daglige anfald og vredesudbrud over den manglende del til rullepølsen, kørte jeg sgu en tur til Hua Hin for at købe rugbrød 😀
Jeg havde jo lavet skyen og havde løg og var så lækkersulten efter at smage rullepølse for første gang i 6 år der lå og grinede af mig i fryseren, så jeg bestemte mig for en lille køretur der endte med at blive på 603 kilometer på grund af en lille omvej på vej hjem igen.
Jeg kom afsted klokken 6 morgen og tog det roligt i morgen disen og kulden og trillede stille og roligt afsted med 80 kilometer i timen så jeg havde en chance for at se hullerne i vejen jeg vidste var der, og det var faktisk behageligt med de få biler på vejen så tidligt, så det var en herlig tur der endte klokken 10 foran Villa Market ved Soi 84. Jeg havde jo været der en gang før da jeg tog turen fra Kanchanaburi efter endnu et flip efter falangmad, så det gik nemt og smertefrit og var en fornøjelse at komme ind i den kølige forretning.
Brødet var selvfølgelig noget af det første der blev beslaglagt for at være sikker på at få noget, og jeg var så heldig at der lige lå 6 pakker og ventede på mig der kom til at koste mig 350 Bht. Og så var der så kun tilbage at ose stille og roligt med læsebriller på igennem alle hylderne hvor den ene herlighed efter den anden dukkede op, men jeg var nødt til at holde mig selv i ørene på grund af priserne der var vældige !!
I montren med grøntsager dukkede et pragtfuldt syn op af små næsten hvide nye kartofler der fik mig til at ærgre mig over jeg ikke havde taget rygsækken med, for der strømmede straks et væld af billeder forbi mine øjne af retter med de pragtfulde små runde ting. Men så var det lige at jeg under et stykke plastik så noget af et prisskilt, jeg flyttede plastikken og fik sgu et chok, for kartoflerne der kunne ligge 10 kilo af under sædet, kostede 320 Bht pr kilo L
 
Så det blev hurtigt aftalt at det sprang jeg nok over, men jeg kunne ikke nære mig alligevel og fandt 6 små skønheder jeg kom i en pose og fik vejet, og de 6 kartofler vejede præcist et kilo, så de kom diskret tilbage til de andre mens jeg ærgelig tøffede videre. Sådan syntes jeg priserne var på alt uden nogle knaldtilbud jeg ellers fandt sidste gang jeg var der, så der gik nærig hals i mig og jeg kunne holde nallerne væk altså undtagen en tube svensk rejeost der kom til at koste mig 250 Bht. Jeg var lidt ærgelig over de høje priser nu jeg var kørt herop, men fik i det mindste mit rugbrød jeg savnede så meget 😀
Og så brugte jeg i jeres øjne nok alt for mange penge på frokosten jeg havde glædet mig enormt meget til, nemlig en yderst velsmagende burger hos Burger King. Det er ved at blive lidt af en vane hver gang jeg kommer til Hua Hin at der skal gnaves en burger med en pragtfuld smag af oksekød, og den blev nydt kan jeg fortælle, selv prisen på 255 Bht kunne ikke ødelægge min glæde over at få noget kød med smag i, for hulen en fest J
 
 
 
Nå, jeg skulle jo også hjem igen og begyndte så på hjemturen i monsterheden der lå som en dyne over byen, selv den stærke blæst der kom fra havet var lummer, så jeg svedte bravt mens jeg samtidig begyndte at blive alvorlig søvnig. Jeg havde med vilje ikke spist noget om morgenen der nu straffede mig, for hulen jeg var træt og ombestemte mig efter et par anstrengende kilometer hvor jeg virkelig måtte holde fast i styret for ikke at blæse af vejen, jeg havde ikke energi til hele turen hjem og besluttede at holde ind i prachuap khiri khan på Suksant hvor jeg snart har været mange gange og hvor jeg kastede mig godt træt ned i stolen på terrassen i selskab med en kølig klokken 4 om eftermiddagen.
Det blev ikke til nogen rundtur udover et besøg hos en saleng der holder nede ved stranden og sælger mad, jeg har sgu snart været der så mange gange at det føles som om jeg er hjemme, så ingen grund til at fise rundt der.
Og jeg blev mere og mere glad over ikke at have kørt helt hjem da jeg fik spist sammen med dagens anden kølige og var ved at falde i søvn medens jeg spiste, 2 minutters gang til hotellet hvor jeg ramte drømmeland med 200 kilometer i timen, og væk var jeg 😀
Men jeg var nu ikke mere træt end at jeg vågnede klokken 5 næste morgen, fik hentet et par kopper kaffe nede i receptionen der blev nydt til solopgangen der var smuk i dag, livet er sgu da pragtfuldt – er det ikke ??
Nå jeg skulle jo videre og fik pakket den skønne ved ottetiden, velvidende at jeg ikke havde mere end 160 kilometer hjem tog jeg det helt roligt i den hidsige trafik der var sydpå, jeg tog det så roligt at jeg syntes jeg selv fik en strålende ide da jeg så et skilt mod Ban Krut jeg har hørt så meget om, den skulle jeg da se J
 
De omkringboende falanger har rost stranden der i så lang tid at jeg ville se den, den var, fortalte Norbert mig så flot at Thung Wua Lan stranden skulle ligne en skraldespand i sammenligning, så jeg var spændt på at se den. Men jeg blev skuffet da jeg endelig kom frem, bevares stranden var da fin og lang, men lignede Cha Am til forveksling !!
Restauranter havde opstillet både borde/stole og bænke samt scener på stranden, der fuldstændig ødelagde det ellers smukke miljø, og så noget de havde glemt at fortælle mig om, nemlig de pisse irriterende jetski der fes rundt mens de trak bananbåde, så sgu ikke rigtig noget for mig. Men jeg besluttede alligevel at blive der en nat efter at have kørt en del rundt i omegnen hvor jeg mod syd endte i en næsten tro kopi af Ranong, en havneby kun med Burmesere og den sædvanlige hørm af fisk midt i al svineriet som der var. Men meget interessant at se kulturen og de nysgerrige blikke når de får øje på en, dog var blikkene ikke så flinke ude på en af molerne hvor jeg kiggede nysgerrigt på arbejdet med at rense net med maskestørrelser tæt på nylonstrømper, der smilede jeg og så lalleglad ud så de ikke troede at jeg var spion fra fiskerikontrollen !!
Jeg fandt et sjovt lille sted at spise oppe ved stationen hvor jeg gnavede noget kylling og suppe til den svimlende pris af 35 Bht, i første omgang lignede det en købmandsbutik udefra der kun blev afsløret af en lille disk hvor der hang to høns til tørre. Indenfor var det en købmandsbutik men med 2 små runde borde der flød med regnemaskiner og kvitteringer, dem skulle jeg bare flytte sagde mutter der stod og lavede maden til mig, og under alt det fandt jeg krydderier og bestik, en sjov og anderledes oplevelse jeg hyggede mig over.
Og det var da godt jeg hyggede mig der, for da jeg kom ned til min bungalow til 600 Bht begyndte alt det negative.:-(
Den her bus holdt i indkørslen og var tom, folkene i bussen havde stormet alle hytterne omkring mig og var i gang med at feste med flere kasser whisky og øl vældig opstemte. Det kan jeg nu godt leve med, men da solen gik ned gik det op for mig at det ville blive meget værre da dunkende musik begyndte at forpeste det ellers fredelige område jeg luskede ned og så på i forundring over at stranden sådan bare blev indtaget. Og der var ikke bare et hold der festede selvom det var tirsdag, næh der var gang i 4 forskellige restauranters område på stranden med tilhørende scener der så småt blev indtaget af folk der mente de havde en vidunderlig sangstemme, hold kaje noget bras jeg var ramlet ind i tænkte jeg og skyndte mig hurtigt tilbage til hytten hvor aircondition maskinen gudskelov larmede så meget at jeg kun svagt kunne høre larmen fra stranden.
Så for mig var Ban Krut en stor skuffelse, ikke engang besøget i templet oppe på bjerget var særlig godt da det var totalt mennesketomt udover de to sælgere ved indgangen, kæmpe stort og flot vedligeholdt men samtidig kedeligt uden munke og duften af røgelsespinde. Selv fotografering var forbudt inde i templet jeg lod som om jeg ikke vidste, lidt skulle jeg have ud af turen op på toppen, så her er et par billeder J
 
 
 
Men nu var det slut med alt den dovenskab, nu skulle jeg hjem igen. Så jeg begyndte lige så stille at trille sydpå uden at vide hvilken vej jeg skulle, mit kort der lå godt hjemme viste at der skulle gå en vej langs kysten hele vejen hjem, 80 kilometer ad den vej, og 100 kilometer ad hovedvejen, så valget var ikke så svært..
Og det blev en pragtfuld tur gennem nogle fantastisk smukke grønne plantager og næsten junglelignende områder, om jeg kørte den rigtige vej ved jeg ikke og var egentlig også ligeglad i de vel tre timer jeg brugte på hjemturen hvor alle skiltene var på Thai, og ikke et eneste på engelsk der gjorde at jeg måtte spørge om vej flere gange, men det hygger jeg mig også med J
 
 
 
Så det blev til en lang tur efter brød til rullepølsen der blev taget ud så snart jeg kom hjem, og gudskelov for det ??
For et 18 timers strømafbrud ventede mig et par timer efter jeg var kommet hjem, vandet som også var væk fra de to muligheder jeg har, gjorde det lidt surt siddende uden muligheder for at åbne køleskabet eller at bruge internettet eller bade, så der var ikke andet at gøre end at gå til køjs og håbe på at morgendagen blev bedre.
Og det skal jeg da lige love for at den gjorde allerede fra morgenstunden, for Jan og Leif sagde at de ville komme og besøge mig til Songkran, de har som jeg prøvet det snart mange gange og er trætte af den overdrevne brug af isblokke, så de ville komme herud på landet til mig, og det gav mig så en hamrende god ide ??

For Jan bor ikke så langt fra mejeriet der sælger Samsø ost og tilbød selv at hente ost for mig der, og Leif der bor tæt på en Robinson hvor jeg kan få endnu bedre brød end i Hua Hin, ville også gerne hjælpe mig der. Så jeg venter spændt på 7 kilo ost og jeg ved ikke hvor mange rugbrød der kommer til at gøre de næste måneder rigtig herlige, hvilke flinke venner 😀

 

 

Og jeg får brug for energien i brødet til at fjerne jord, det går meget langsomt nu tikke værket er begyndt at drille og er blevet endnu langsommere efter at lerklumper som den her er begyndt at dukke op, så jeg tror jeg spørger oppe hos købmanden om de ikke kender nogle der vil tjene lidt penge, ellers bliver jeg sgu aldrig færdig !!
Nu skal det hele jo ikke være negativt, så jeg glæder mig over varmen er kommet tilbage med vandtemperaturer på 31 grader omkring middag, og det minder mig om at jeg skal huske at fortælle at der er strøget 3 Thaier i år nede på stranden, et ægtepar og en ung mand, så året starter godt !!

 

Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.