21.10.2016 – En tur i himlen

Jeg havde fået nok af at sidde og rode med Pc og gled majestætisk ud fra hotellet i Kamphaeng Phet og kørte mod nord gennem den søvnige by nu klokken kun var 7 om morgenen, selv hovedvejen var næsten øde der virkelig var tiltrængt efter turen herop på hovedvejen og gav en god start på dagen i det dejlige kølige vejr jeg ikke er vant til nede i Chumpon.

Nu jeg ikke havde fået morgenkaffen ventede jeg på der skulle dukke en tankstation op med en tilhørende 7Eleven men måtte køre omkring 50 kilometer før der var bingo, folk gloede mærkeligt på mig og på knallerten der er hårdt lastet med alt mit udstyr og har fået mig til at overveje at skille mig af med noget af det på grund af vægten, og at jeg stod der og drak kaffe var åbenbart ikke normalt. Så jeg måtte finde mig i at blive nedstirret af de frygtelig fine Thaier der kom i deres store biler stinkende som et bordel og i nypresset tøj jeg ikke ligefrem kan prale med 🙂

Nå det var turen og ikke et pakke problem vi skulle snakke om, så efter kaffen var det tid igen og jeg drog de sidste kilometer mod Tak hvor jeg skulle dreje mod Mae Sot hvor jeg har været før. Men jeg kom i uføre på grund af vejarbejde og måtte køre mod Chaing Mai og lave en uvending nu skiltene jeg havde set snakker Thai som jeg ikke har studeret så fandens meget og heller ikke vil.

Sidst jeg var her med en god ven for nogle år siden, var der vejarbejde på strækningen Tak – Mae Sot der ikke gav de store problemer, men nu var det ikke andet end vejarbejde jeg vil vise jer når jeg får fundet ud af at redigere de film jeg optog undervejs. Så det gik ikke så jævnt men var afbrudt af stumper af afspærringer indtil det hele gik op i vejarbejde, og selvfølgelig stoppede trafikken pludseligt og de fartglade Thaier afprøvede speeder pedalen i irritation over ikke at kunne fyre raketten af i den voksende kø.

Forklaringen kom efter noget ventetid hvor almindelige biler og mig sagde hunden blev vinket frem af politiet der var på stedet, vi sneglede os afsted indtil vi kom frem til en væltet elmast der var årsagen til trafikproppen, ledninger hang et par meter over vejbanen i den ene side af vejen og lå på kørebanen i modsatte side, så nogle af de pickup der havde lidt højt læs blev dirigeret forsigtigt under de tunge kabler mens busser og lastbiler i massevis pænt måtte vente vel et par timer eller mere. Men derfra gled det fint nu det kun var personbiler der kom igennem og det var en fryd at køre op og ned i bjergene og ustandseligt synke for at udligne trykket i ørene.

På den måde kom jeg hurtigt til Mae Sot og kiggede så efter vej 105 der går op langs grænsen til Burma, jeg ved godt det hedder Myanmar men gider ikke skrive det, så det er Burma herfra 🙂

Jeg kom straks til en helt anden verden da jeg fandt vejen og hastigheden kom ikke over 60 kilometer i timen mens jeg filmede og tog billeder konstant og er årsagen til at jeg kører alene, jeg har fået nogle forslag om at køre sammen men har pænt afslået dem og forklaret at jeg altså stopper når jeg ser noget interessant, det kan ikke lade sig gøre at følges med en medmindre personen er lige som mig. Så jeg tusser altså rundt alene og tro mig, jeg hygger mig og savner ikke selskab overhovedet, jeg har jo alt det selskab jeg kan ønske mig i form af de mange Burmesere der smiler over hele femøren og vinker til mig hele tiden 🙂

Buddha som jeg takker for ethvert måltid i taknemmelighed nu det ikke er nogen selvfølge at vi kan spise hver dag for millioner af mennesker, holdt hånden over mig da mit GoPro kamera pludselig faldt ud af den holder det sad i mens jeg kørte. Men heldigvis lykkedes det på en eller anden måde at gribe det med venstre hånd mens jeg styrede med højre og fik bremset ned lykkelig over at det ikke ramte asfalten jeg ikke ved om det havde overlevet, jeg ledte efter den holder der var faldet af men fandt det desværre ikke jeg sgu er ked af, for de bjerge der ventede mig var så fantastiske og smukke og førte mig helt op i skyerne der hvor min drøm havde ønsket jeg skulle være !

Jeg køber noget sort tape og får det til at hænge sammen da det er essentielt at jeg kan filme undervejs, at det ser kikset ud er så bare ærgeligt, filme det vil jeg…

Jeg kørte videre nu uden mit GoPro men nød stadig de fantastiske landskab der fulgte mig på begge sider, ris marker, plantager og jungler men nok allermest duften af alt det her landskab der var pragtfuldt. Tænk jer man kan lugte markerne, sumpene og skovene her jeg bestemt ikke er forvænt med, så forfriskende frisk luft der flere gange fik mig til at smile over det – lykkelig på min egen måde over at være i den natur jeg elsker så meget.

Hele tiden holdt jeg øje med skilte der tilbød overnatning men så på intet tidspunkt et eneste skilt, men jeg var overbevist om at det nok skulle komme i det paradis her folk uden tvivl strømmer til ! Men jeg blev snydt og så ikke et eneste skilt på de sidste 300 kilometer der begyndte at forurolige mig eftersom timerne gik, jeg så kun smilende og vinkende Burmesere, der synes jeg kiggede forundret på mig og begyndte at få den tanke at der nok ikke kom så mange forbi som jeg troede.

Jeg begyndte langsomt at forstå at jeg var alene her, 2 biler og en motorcykel overhalede mig på 300 kilometer og vejen blev dårligere og dårligere og begyndte at stige mod skyerne, farten var svær at holde som i kan se på diagrammet. Hårnålesving konstant op og ned af bjergene hvor palmer og bambus hang ud over vejen, fritgående geder og okser gik ubekymret på vejen samt majs marker der dufter utrolig godt lå op af bjergene der fik mig til at tænke på ordene : jeg smutter på arbejde, ses senere. For hulen da, selv en bjergged ville puste ved udsigten til marchen op af bjerget 🙂

På strækningen var der virkelig mange checkpoint  jeg fik forklaringen på da jeg passerede en flygtningelejr med hundredevis af usle bambushytter der lå idyllisk op af bjergsiderne, jeg stoppede selvfølgelig et par gange for billedernes skyld men fik fornemmelsen af at ingen brød sig om at blive fotograferet, så jeg fik kun billeder af hytterne der dog er et interessant syn i sig selv mens tankerne gik på langfart over problematikken i lejrene der er mange af, stakkels mennesker !

Jeg passerede floder, jungler og høje bjerge på Burma siden og kunne have brugt ugevis på at fotografere og undersøge naturen her men fandt jo ingen der tilbød værelser, så jeg måtte pænt fortsætte. Det gjorde jeg med en begyndende uro over de manglende tilbud på overnatning fordi timerne gik utroligt hurtigt grundet vejene der ikke var de bedste i verden mildt sagt, og pludselig forsvandt vejen simpelthen og jeg var virkelig i tvivl om det var korrekt vej jeg havde fulgt. Men jeg fortsatte ufortrødent i et stort vejarbejde med kun grus på vejen der ikke passer til knallertens små hjul, så det var anstrengende og blev ikke bedre efter et par timer hvor jeg stadig kørte i en grusgrav og vejen gik ret op og blikkende fra både de få mennesker jeg så men også vejarbejderne så bekymrede ud som jeg opfattede det.

Jeg skal undskylde at jeg ikke kan dokumentere mine påstande, men vejene gik konstant op og ned og hældede voldsomt der umuliggjorde et hvert forsøg på at stoppe og tage billeder desværre og er grunden til de få billeder jeg fik deroppe (hvor jeg dog savner mit GoPro) !

Det var en lang og besværlig tur jeg fik bekræftet senere da jeg tjekkede min gps der igen drillede og kun registrede de sidste 300 kilometer, prøv at se de data der beviser jeg var tæt på himlen 🙂

Mørket faldt på og jeg så stadig ingen tilbud om overnatning og var deprimeret over det fordi jeg efter en operation på begge øjne for grå stær er blevet natteblind desværre, jeg kan intet se og er blind som en muldvarp men kunne jo ikke sove på gaden så fortsatte langsomt i disen der lagde sig over vejen, temperaturen faldt mens røgen steg op fra de fattige bambushytter på bjergskråningerne og var idyldisk men desværre ikke lige mig der kørenede i blinde i de mange sving stadigvæk op og ned af bjerge. Men jeg satte min lid til kortet der viste at næste by var en nogenlunde stor by hvilket det også viste sig at være dog stadig uden hoteller eller andet, og med små 70 kilometer til Mae Hong Son var jeg stærk i troen på at det kunne jeg sagtens klare bare i langsomt tempo, fortsatte jeg og så pludselig et skilt der sagde Hotel her omkring 30 kilometer til Mae Hong Son.

Jeg var så træt at jeg afslog et værelse på første sal og ville køre videre, jeg havde kørt i 12 timer jeg slet ikke havde lyst til men var piske nødt til det, mine ben kunne dårligt holde mig oppe og jeg var meget opgivende indtil mutter fit sagde, du ser meget træt ud og du kan få nummer 8 der lå lige ud til gårdspladsen der hjalp gevaldigt på det hele 🙂

Sidetasker og topboks blev slæbt ind mens jeg ventede på at få mit pas tilbage samt en kølig og var overbevist om at jeg aldrig igen vil sætte sådan et mål, det er vanvittigt og ikke spor morsomt at køre i så lang tid og er heller ikke meningen med turen. Så jeg vil se hvor meget jeg kan få prisen ned på her og så blive nogle dage og puste ud, få vasket knallerten der ligner en Thai model og slappe af og studere området nærmere.

Jeg befinder mig her

http://www.bangkokpost.com/travel/accommodation/18680/mitkhoonyoum-

der er et pænt sted med mange værelser og mutter fit der snakker rigtig godt engelsk, helt stille område selv om det ligger på hovedgaden i et lukket miljø, så jeg er overbevist om at jeg kan komme til hægterne igen her og så fortsætte stille og roligt når jeg har lyst til det og nærme mig Mae Hong Song der er næste mål på turen.

480 kilometer fik jeg kørt der normalt ikke er noget særligt, men under disse forhold er det for stor en mundfuld på den type knallert jeg kører på, så læser i og synes det må være lige noget for jer vil jeg råde jer til at køre på en cross maskine der egner sig bedre til forholdende eller starte ud fra Mae Sot fra morgenstunden !

https://www.google.co.th/maps/dir/Kamphaeng+Phet/Mae+Sot,+Mae+Sot+District,+Tak/18.8220254,97.92796/@17.6450872,97.5939961,448198m/data=!3m1!1e3!4m15!4m14!1m5!1m1!1s0x30de1f3c9749602d:0x104fb54b0084b60!2m2!1d99.5226618!2d16.4827798!1m5!1m1!1s0x30ddbda33d818e6d:0x30346c5fa8a7750!2m2!1d98.5746649!2d16.7124054!1m0!3e0

Til sidst vil jeg lige fortælle at man hvis man vil se et større billede trykker man blot på det og får fuld størrelse.

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There is 1 comment on this post
  1. oktober 21, 2016, 7:10 am

    Fnis fnis du burde købe et telt ! men flot område, har nu kun været i Mae hong song

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.