23.10.2016 Rehabilitering.

 

Det var så opholdet i Khun Yuam og næste mål er Mae Hong Son i morgen der ligger et par timer væk mod nord i langsomt tempo, så det blive en dejlig tur jeg denne gang kan nyde i fulde drag og ser allerede frem til det her i skyggen hvor jeg sidder med en sval brise der gør opholdet meget behageligt.

Og hvad har jeg så lavet i de  4 dage jeg har været her, ikke en snus udover at komme til hægterne efter bjergetapen der virkelig var hård og krævende, som jeg fortalte var mine ben intet værd der holdt de næste 3 dage hvor de værkede som bare den og stadig er meget ømme der gør at jeg har opholdt mig her på Mitkhoonyoum Hotel så jeg kan komme videre i drømmen 🙂

Lørdag formiddag ankom to russere på hver deres cross maskine der var ud af et selskab på 15 personer og efter en bil med en ekstra cykel hvis noget skulle gå galt, jeg prøvede at snakke med dem men opgav da de viste mig deres telefon hvor deres rute var skrevet på russisk, men Thaien der var en ung fyr på 30 der kørte bilen, kom og snakkede og spurgte selvfølgelig hvor jeg var fra og så videre og så meget mærkeligt ud i hovedet da jeg fortalte hvor jeg var kommet fra, jamen vejen er lukket sagde han, man kan og må ikke køre der før de er færdige med vejen !

Så tror helvede jeg havde sådan et mas, men han var imponeret over køretøjet og vi fik en sludder inden de gik til køjs, de var startet ud fra Chiang Mai aftenen før og var brugte og skulle være klar til næste etape, helt ærligt det gad jeg sgu ikke spilde mine penge på, slet ingen frihed til at køre hvor man vil, når man vil og hvor længe man vil der må være kedeligt.

Men vi fik snakket mere om aftenen hvor han fortalte at deltagerne der var 15 af, betalte 50.000 Baht pr snude for 9 dage med alt betalt undtagen øllene der blev hevet mange af hver sted, jeg blev også tilbudt en men afslog høfligt efter en smagsprøve. Den var engelsk og var lavet på tør æble cider stod der på dåsen, black rat tror jeg den hed, så vil jeg sgu hellere holde mig til en rød Cheeers man også kan købe her i 7Eleven 🙂

Et lille afbræk og intet med min tur at gøre !

Mutter fit har lige vist en New Zealander sit værelse her i den billige ende og stoppede da hun vendte tilbage fordi jeg sidder ude under et halvtag og skriver, nu skal du høre sagde hun og smilede over hele hovedet mens hun fortalte historien.

Gutten accepterede værelset og blev så bedt om at give hende passet så hun kunne kopiere det som krævet, han lynede straks sine bukser ned der fik hende til at gå et par skridt tilbage skrækslagen indtil han fortalte at han i Laos havde fået stjålet sine penge og pas han havde i bukselommen, så han gemte nu sit nødpas og penge i det ene bukseben i stedet for.

Hun griner stadig kan jeg høre mens hun fortæller historien videre 🙂

Nå, jeg har virkelig nydt at slappe af i den frodige urskovs agtige have der strækker sig utroligt langt bag hotellet og er vild, det gør at alskens slags dyr lever her der er herlige at se på ,men jeg ville nu godt se et par slanger og tage et par billeder, men mutter fit har sat svigermors skarpe tunge alle vegne langs med murene for at holde dem væk som jeg har set før, dem kan slangerne ikke lide og holder sig væk.

Den første nat fik jeg et værelse til 600 B jeg ellers normalt ikke vil acceptere, for jeg behøver ikke luksus for at nyde livet, er der en seng og et toilet og varmt vand er jeg tilfreds og jeg er jo heller ikke kørt så langt for at vælte mig i luksus. Så næste dag flyttede jeg ned bagerst på ejendommen på et mindre værelse men med samme indhold som det første jeg havde men til 400 B, se det er priser jeg forstår og købte på stedet 3 nætter mere og har ikke fortrudt et øjeblik. Det jeg kan lide og er kørt efter, er det originale Thailand og ikke et vesteuropæisk luksus hotel der ligger en kopi af på den anden side af gaden, her på stedet kommer man bag facaden og møder kun smilende personale der pludrer på et for mig uforståeligt sprog men er flinke til at snakke Thai når vi snakker sammen og har utroligt let ved at grine der gør at jeg føler mig godt tilpas.

Byen har omkring 1.800 indbyggere og er en rigtig soveby, så meget at jeg tålmodigt ventede i over en halv time på at der skulle komme nogen i den lille frisør biks, en ekstrem omvæltning det lige tager lidt tid at forholde sig til, et folk der slet ikke ligner Thaier men er kraftigt bygget og altså langt væk fra billederne af duller i de større byer . Små forretninger ligger hist og pist og så selvfølgelig hele 2 7Eleven i hver sin ende af byen, er lige hvad jeg har brug for tror jeg og er langsomt på vej ned i et tempo jeg har savnet + at min Thai bliver genopfrisket! Den nærmeste 7 bliver besøgt om morgenen nu jeg er flyttet ned i den billige ende hvor man ikke er berettiget til en elkedel til morgenkaffen og har det jo med at vågne ved 5 tiden, så skal jeg altså have noget kaffe når jeg vågner og ikke når folk vågner her ved 7 tiden, så første morgen jeg åbnede porten 5.30 kom de løbende og troede det var tyve 🙂

Jeg har gjort et par halvhjertede forsøg på at finde noget at se på men har ikke lyst hvis i forstår mig, jeg kørte endda 12 kilometer for at se det tempel Tor Pae Temple der er nævnt her på gavlen, men da der ingen skilte var vendte jeg om igen uden at vide at det tempel der er på billedet her, var det jeg skulle have set 🙂 men sådan er det når skiltene er på Thai.

Men selv om jeg er virkelig doven nu og bare sidder i min egen verden lykkelig over at  udleve min drøm, har jeg alligevel allerede kørt 1.380 kilometer hjemmefra der er et pænt stykke og er slet ikke færdig endnu. Jeg kan se på kortet at der skulle ligge en long neck village på vejen til Mae Hong Son jeg ikke ved om jeg besøger på vejen, det er måske fornuftigt at finde et sted først og bruge det som base i stedet for, men det finder jeg først ud af når jeg sætter mig op på knallerten for vil helst ikke planlægge for meget, så kommer tid kommer råd!

https://photos.google.com/search/_tv_Videoer/photo/AF1QipOZQjKTNUji4PNTCIQJ3T-gd2rD3qeF9MCdxZvl

Men der er ingen tvivl om at det er et meget spændende område jeg nærmer mig hvor jeg håber at blive lidt hvis altså priserne på overnatninger ikke er for horrible, sådan er jeg og det bliver der ikke lavet om på uanset hvad jeg så går glip af, jeg er jo ikke millionær!

Men jeg har da taget mig sammen til at fikse min GoPro så jeg kan filme når jeg kører, et besøg i en stor isenkræmmer butik der havde alt mellem himmel og jord i jagten på et eller andet, endte med at jeg købte en pose strips og en lille negletang. Det ligner jeg ved ikke hvad men gør det det skal og er så ligeglad med at jeg skal bide stripsen over hver gang jeg skal tømme kameraet for billeder, herregud det kostede mig kun 49 B i forhold til et nyt kamera der koster spidsen af en jetjager 🙂

Jeg vil prøve senere at lave en lille stump film, desværre kan jeg ikke som hjemme bruge de vante programmer grundet kvaliteten der er 4K, det kan den slet ikke klare den her undtagen Windows Moviemaker der desværre har en dårlig kvalitet, men lad os nu se.

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.