25.10.2016 Mae Hong Son.

Der blev sagt pænt farvel efter mutter fit overraskede mig forstået på den måde at hun selv tilbød sin hjælp med en pakke jeg skulle have sendt hjem, jamen posthuset har lukket sagde hun og forklarede at det var konge nr. 5 et eller andet !

Så jeg kunne heller ikke i dag sende pakken jeg også prøvede i lørdags hvor der var lukket af en eller anden grund, men nu fik hun pakken og penge og ville sende det tirsdag i stedet og jeg kunne fortsætte turen. Vi havde haft en snak aftenen før hvor hun fortalte mig sin historie der var for mig super interessant.

Hendes tip oldeforældre var kommet fra Burma for ca 150 år siden fra Shan staten og begyndte langsomt at arbejde sig op, de købte en grund i byen hvor der siden var biograf, tankstation og ikke mindst busstation hvor busserne holdt inde på gårdspladsen. Biografen lukkede da videoen kom som hun sagde, og de rev den ned i 1963 og brugte træet til at bygge den første bygning som jeg boede i. Hun fortalte også om sin skoletid sammen med sin søster i Chiang Mai der på den tid foregik med lastbil og tog 2 dage hvor de sov under lastbilerne, eller hvis vejene var ufremkommelige, fløj de til Mae Hong Son og hun huskede en gang hvor de kom halvvejs til Khun Yuam men måtte vende om og flyve tilbage til kostskolen i Chiang Mai og ikke se deres forældre før næste skoleferie 6 måneder senere !

Derfor elsker jeg at være blandt Thaier hvor der kommer mange fortællinger om det gamle Thailand jeg nyder at lytte til, det er jo historier fra en helt anden verden 🙂

Nå men det skulle jo handle om turen der til Mae Hong Son foregik stille og roligt fordi der kun var 70 kilometer, så jeg kørte langsomt hele vejen og slugte den fantastiske natur jeg aldrig kan få nok af jeg desværre ikke kan dele med jer på grund af små regnbyger og var helt afslappet da jeg kom frem til målet.

Et sted blev fundet der desværre koster 600 B, men det er billigere end alle de andre jeg har fundet hvor det koster 700 B uanset hvad, så det må være sådan indtil jeg fortsætter mod Pai.

Alle mine ting blev slæbt op på værelset og jeg tog rundt for at se mig omkring der nu er hurtigt overstået, byen har nogle lange paralelle veje og er nemt at overskue så besluttede mig til at holde ind ved det tempel her der lå ved foden af et højt bjerg hvor der på toppen er en stupa og noget halløj som i andre templer. Der er en pragtfuld udsigt over byen og lufthavnen man kan se nederst i billedet her.

Jeg tog lidt billeder nu jeg selv synes jeg har set et par templer før og susede igen ned af bjerget, drejede til højre og så pludselig en knallertbiks hvor jeg ville spørge om de vidste hvor jeg kunne få vasket knallerten, for den var smurt ind i ler og møg helt op til styret der ikke passer mig særligt godt og har da også udstyr med så jeg selv kan vaske den. Vi vasker knallerter her sagde manden og råbe noget til en ung fyr der kom springende og bortførte skønheden, sæt dig ned sagde han og gav mig en taburet hvor jeg så sad og ventede og blev så benovet !

Der var vel mellem 20 – 30 ansatte der var så effektive at jeg ikke har set det før i Thailand, folk stoppede og straks var der en værkfører der uddelte arbejdsopgaverne, jeg så knallerter der blev repareret så hurtigt og effektivt at der vel kun gik 20 minutter før folk igen kunne køre videre. Virkelig imponerende nu jeg har set Somchai i aktion, og også knallerten blevet vasket til ug og slange på rekordtid og skinnede voldsomt da den kom trillende, yderst tilfreds med prisen på 100 B men mindre imponeret over alt det vinyl basta der fik mig til at karte rundt på sædet og måtte tørre håndtagene af for at kunne komme væk derfra :), kørte jeg ind til midten af byen hvor jeg havde set en sø.

Det var super hyggeligt og folk var meget afslappede, der lå nogle restauranter hist og her, et lille tempel og et par isboder, ellers var det natur der var flot og et dejligt syn. Noget ander der imponerede mig ved byen er at her er meget rent i forhold til hjemme, her ligger ikke plastikposer eller affald på gaderne og det holder til langt fra byen også, der findes endda miljø sortering som folk virkelig bruger. Så jeg satte mig til rette og blev siddende og lod roen komme til mig og fik også lige taget et par billeder der.

Men ryggen er begyndt at brokke sig og kræver en time på langs om eftermiddag der er okay nu jeg er oppe klokken 5 og kan godt bruge en powernap alligevel, så nyder det her hvor lyden af en lille bæk bag stedet hypnotisere en og roen pr automatik kommer.

Næste morgen efter den obligatoriske kaffe ved en 7Eleven hvor jeg elsker at sidde tidligt om morgenen og kigge på folk, var jeg nødt til at besøge værkstedet endnu en gang. Jeg havde for en gang  skyld ladet styrthjelmen hænge på styret der nu var halvt fyldt med vand, så jeg var nødt til at købe en ny for ikke at blive her i 1 måned før den tørrer, så interessant er byen heller ikke og seværdighederne er hurtigt overstået.

Så iført den nye styrthjelm drog jeg syd på mod en Long Neck landsby der ligger små 30 kilometer uden for byen, først små 15 kilometer ad hovedvejen og så af sindssygt fantastisk smukke småveje ret vest mod Burma. Jeg har filmet lidt på vejen for at vise jer senere hvor smukt det er sådan at køre i junglen ad veje der også her snor sig op og ned i bjergene hvor gedene uforstyrret går midt på vejen og slet ikke lader sig mærke med at man er der. På højre side løber en flod der desværre gemmer sig i det høje græs, bambus og hvad der ellers gror der så man kun får små glimt af den.

Og så lige pludselig står der et skilt der peger ned mod floden, her ligger landsbyen står der og en bumlet og glat jordvej ( stakkels nyvaskede knallert 🙁 ) venter en og slutter nede ved floden. Der er bygget nogle skure hvor beboerne fra landsbyen der ligger på den anden side af floden, opbevarer deres knallerter. Jeg stillede min egen knallert der og begyndte at pakke alt mit grej der skulle med på besøget og blev hilst af en mand der smilende spurgte om jeg ville over og se landsbyen.

Jeg blev færdig og vi steg ombord i en spinkel longtail båd og sejlede på et par minutter over på den anden side, gutten havde kunstfærdigt fået båden først op mod den stærke strøm for så at lande på en lavvandet plet hvor turen endte og han fik sine 20 B turen koster pr næse som der står på skiltet. Og så kunne jeg slentre rundt som det passede mig og se på kvinderne iført deres halsringe der sad og vævede tørklæder og andet i meget farverige mønstre, jeg blev på intet tidspunk antastet af noget eller faldbudt varer jeg virkelig nød. Jeg var ligesom ikke eksisterende og nød det mens jeg nysgerrigt gik rundt vidende at det her var et af mine mål med turen der gik i opfyldelse.

Jeg brugte et par timer der for foden af et højt bjerg hvor jeg så på livet der gik sin vante gang og hvor børnene legede og fiskede, og satte mig ned i en såkaldt købmandsbutik og simulerede lidt over livet og det jeg havde set. Var det virkelig så synd for dem som jeg troede inden jeg så det med egne øjne og var de frie fanger uden muligheder ?

Nej nåede jeg frem til siddende der!

Der blev streamet Youtube, folk sad og så tv og andre hørte radio der midt i en fattigdom jeg ikke havde set før. De havde generatorer, elværktøj og al mulig moderne elektronik der ændrede min opfattelse af situationen og kom frem til at de lever det liv de ønsker at leve, de er ikke tvunget til at blive der og leve af turisternes almisser, men lever fint af fiskeriet og det landbrug de har hvor der også er masser af husdyr !

Men det var en fin og anderledes oplevelse jeg er glad for jeg fik set og var helt okay med at det havde kostet mig 220 B at opleve det, udover det lagde jeg 200 B i en boks til udvikling af byen stod der og havde det fint med at måske bidrage til et bedre liv for dem eller måske en generator til hele landsbyen, ligemeget hvad var jeg glad da jeg kørte derfra bortset fra at varmen er meget hård ved mine kameraer der taber strømmen utroligt hurtigt der så betyder at jeg desværre ikke får fotograferet og filmet det jeg gerne vil, men omvendt er i nok glade for at jeg ikke kan vise jer en helaftensfilm om de mange kilometer jeg har kørt 🙂

Så nu sidder jeg her efter en lur udenfor hotellet, små regnbyger driller og nogen spiller dæmpet Thai musik og livet er da pragtfuldt er det ikke 🙂
Jeg kører videre i morgen da jeg ikke mener byen her levede op til det jeg havde forventet, jeg havde nok ikke forventet at byen var så udviklet som den er og at der er så få attraktioner, så jeg fortsætter med at lede efter den lille landsby jeg ikke ved hvor er i morgen og fortsætter mod Pai eller ??

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.