03.07.2013 En tur ud i det blå og en udvisning !!

En tur ud i det blå og en udvisning !!

 

Turen ud i det blå kommer efter den tragiske udvisning og evige karantæne fra Jolly Frog hvor jeg nu jeg havde brugt så meget energi på at vise min nye ven rundt, at jeg havde glemt at købe mad. Så jeg kørte ind for at spise morgenmad på Jolly Frog, en gang kao pad gai som smager godt og mætter.
Men kyllingen smagte sgu mærkeligt og fik mig til at stoppe med at spise, jeg havde udover maden også købt en flaske vand, så jeg gik op til skranken og sagde at kyllingen var dårlig, og at jeg kun ville betale for vandet. Hold kaje det fik en tjener til at gå mere eller mindre amok, han bar tallerkenen ud i køkkenet, kom tilbage og sagde at to personer havde smagt på maden, og maden ikke var dårlig sagde han.

Jeg håber ikke du kommer tilbage sagde han, for det er ikke godt at du siger maden er dårlig, not good for me fik jeg at vide. Jeg har snart været der mange gange for at spise, både alene, men også med venner og bekendte, og der har været et par tilfælde hvor enten maden har smagt dårligt som nu, men også hvor besøget har givet bagslag med efterfølgende potte træning.
Så jeg prøvede at forklare ham at det da var bedre at jeg fortalte at kyllingen i det her tilfælde var dårlig så andre kunne blive sparet for den oplevelse, men den fes ikke ind hos ham desværre, så nu har jeg livsvarig karantæne og må ikke komme igen, men det overlever jeg nok 😀
Nå, Danskeren jeg fortalte om sidst og jeg, blev enige om at køre en tur på nogle dage. Så der blev lejet en knallert til ham som han godt nok fik billigt, den oprindelige Honda Pcx var ikke til at finde da vi ville afsted, så selvom han er som jeg skrev 70 år, faldt valget på en lille hidsig Honda han fik til 500 Bht for 4 dage, ja det vil sige 500 Bht pr dag som han fik at vide da han afleverede den igen !!
Og afsted det gik mod Sai Yok Yai som vi nåede ved 3 tiden om eftermiddagen, regnbyger undervejs satte hastigheden noget ned, og flere pauser blev holdt. Som sædvanligt kan jeg næsten tillade mig at sige, holdt vi kaffepause ved Sai Yok Noi der dælme har ændret sig til det værre. Priserne på alt det skrammel der bliver solgt i de mange små forretninger, er blevet væsentlig dyrere og har nu fået en forklaring på russisk også der sgu virker skræmmende, så mange er der da heller ikke !!
Nå, men vi kom frem til dagens mål, Sai Yok Yai hvor vi godt trætte og ømme et vist sted, fejrede ankomsten med en delt kølig i den pragtfulde skygge hvor kropstemperaturen igen kom ned på det normale. Det havde været overskyet på hovedparten af turen mellem regnbygerne, men solen havde alligevel brændt sig godt fast, så arme og ben var godt varme og lettere røde. Vi fik snakket lidt om den prisforskel der var ved indgangen til parken, hvilket bestemt ikke passede ham. Jeg viste mit Thai kørekort som sædvanligt og betalte 40 Bht, hvorimod han måtte bøde 200 Bht han betalte i protest. Jeg forsøger hver gang at fortælle vedkommende der nu måtte være med, at de er nødt til at betale ved kasse 1, og så ellers holde kæft og følge strømmen, for det kan ikke nytte noget at komme herud og forlange at tingene skal foregå som de forlanger, men det kan være svært ved jeg, men der er jo intet andet at gøre.
Min følgesvend havde ikke set den slags natur her før, og var benovet over at stå i junglen og kigge på den rivende flod og et lille vandfald man ser som det første, og den lille bro der går over floden blev indtaget. Her stod vi og så på husbådene der blevet trukket frem og tilbage, turbådene der mindre larmende også sejlede frem og tilbage med glade vinkende både falang men også mange Thai, var en god underholdning. Så vi blev enige om at tage en tur selv med sådan en blev vi enige om da vi sad på en flydende restaurant der ligger under broen, og fik fat i en ung fyr der sejlede os op og ned af floden til 200 Bht pr snude for en tur på en lille time.
Og naturen her er storslået, enormt store bambus hænger ud over floden kun afbrudt af store klippeformationer der kan minde lidt om både Møns, og Stevns Klint. Og som sidst jeg tog sådan en tur her, den gang med Dalton, var hastigheden tilpas så man havde tid til at se sig omkring og kunne nyde at sejle dér midt i junglen.
Dyrelivet spurgte danskeren, hvor er det da vi sejlede opstrøms. Der sagde jeg, og pegede på de utroligt smukke små Kingfisher fugle der som små lyn skød ned i vandet, og hver gang vendte tilbage til deres gren med en fisk i næbbet. Senere kunne jeg pege på 5 små bavianer der legede mellem klipperne for at bevise at der er liv omkring os, og der er selvfølgelig en enorm mængde fisk der som tiggende hunde holder sig tæt til de flydende platforme hvor restauranterne ligger, og skyder frem som raketter når folk smider mad ud til dem. Jeg havde fortalt ham at man kunne se dem hvis man benyttede det lille aflukke bagerst på pontonen der virker som toilet, mellem gulvbrædderne kan man se dem stå og vente på en godbid mens man vander eller hvad man nu gør. Langsomt til trods for den stærke strøm der er, fejer den smukke røde hale fisken har fra side til side for at stå helt stille, et smukt syn – de kan blive store og vej over 20 kilo fik jeg at vide i morges til morgenkaffen jeg blev tilbudt, da ejeren af det flydende hotel hvor vi overnattede, fik øje på mig i mørket.
Grundet endnu en søvnløs nat på grund af en elendig madras der føltes som om den var fyldt med halm, sad jeg udenfor værelset fra klokken 5 morgen. Lyset brød langsomt frem mens fuglene og andre dyr begyndte at synge og kalde på hinanden, vandet der er 30 centimeter fra gulvet hvor jeg sad, brusede støjende når det mødte modstand som det gjorde med alle de ting der er en del af pontonen, og hænger ned i vandet. Desværre er oplevelsen af at sidde her ikke så hyggelig og romantisk som man måske kunne forestille sig, for det er langt fra rent !!
Til trods for at det er en nationalpark, opfører folk sig Thaier gør når de bor ved vandet. Floden bliver brugt som skraldespand og toilet selvfølgelig. Plastik, flasker, foam, toiletpapir samt alt andet affald flyder skæmmende i overfladen og er et trist syn at se. Selv fiskeri med lange net og med stang fra bredden der selvfølgelig er strengt forbudt, er ikke noget man skjuler her, der bliver fisket så det er en lyst alle vegne.
En søgt forlystelse her er at blive sejlet opstrøms, hoppe i vandet for at flyde med strømmen indtil man bliver hentet op igen. Vi så mange turister der tumlede rundt i strømmen glade og lykkelige over oplevelsen, men jeg tror de havde set anderledes på det hvis de som os der stod oppe på broen, kunne se afføring, toiletpapir og andet lækkert flyde rundt om dem, føj for den lede et svineri !!
Og desværre havde vi en dårlig oplevelse da det var tid til at spise aftensmad i går da vi kom, kun et enkelt sted tilbød mad efter klokken 18 der kun tilbød traditionel STÆRK Thai mad. Det var tæt på et flammehav efter den første bid jeg endda måtte rykke for, danskeren havde fået sin portion lang tid før mig, men jeg var så uheldig at der kom et hold Thaier der var sultne. Så jeg blev glemt nu det er vigtigere at servicere Thaier og rykkede altså så for min mad, det passede bestemt ikke madammen der kaldte mig falang dong og andet mindre pænt. Og for yderligere at straffe os to falang turister, gik der inflation i priserne !!
Én chang og Gang keo Wan havnede på 200 Bht, en omelet og en flaske vand beløb sig til 120 Bht, så det blev en dyr omgang, og noget jeg aldrig gør igen, men en ærgerlig oplevelse nu man er på tur, men – TIT.
Udover den dyre mad, blev vi også bustet da vi skulle finde et sted at overnatte. Klokken var 18.00 og det hele blev lukket ned, og nu var gode råd dyre, for vi havde ikke fundet et sted at sove endnu. Så jeg spurgte de folk der drev den lille restaurant hvor vi sad og hyggede os og snakkede, jo vi kunne leje værelse hos hende, men det kostede 1000 Bht pr værelse. Men der var jo ikke andet gøre nu alt var lukket, så vi blev sejlet hjem til dem viste det sig da vi kom frem.
Noget af det værste jeg endnu har set herude var det vi skulle betale så meget for, et rum med et lille toilet hvor intet virkede, ja der var endda lort på sædet. Så vi var sgu noget nedslået begge to da vi så gik op for at spise, men sådan er livet jo, ikke alt er rosenrødt !!
Så vi var glade for at køre ud af indkørslen efter en så godt som søvnløs nat mod det næste mål som var Sangkhla Buri, det var tidlig morgen og noget køligt både på grund af tidspunktet, men også på grund af regntiden, her oppe mellem bjergene lå skyerne som et tæppe der nogle gange var helt nede ved vejen, koldt men utroligt flot. Men smukt er her sgu, så jeg smiler altid selv om det kan være lidt koldt. For junglen ligger tæt på begge sider af vejen, og her oppe står tiden stadig lidt stille og giver nogle herlige oplevelser på vejen som jeg fortæller om næste gang….
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    juli 04, 2013, 6:21 am

    Det var dejligt du kom i gang igen, men trist når det nu viser sig at Thaiernes mangel på respekt for ” Turisterne” efterhånden har bredt sig helt ud i de små kroge.

    Men det er jo desværre fordi der er nogen der ikke behandler det arbejdende folk ordentligt, så går det jo tit ud over de næste.

    Ha´ en god dag
    knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.