07.07.13 Nyt fra Kanchanaburi

Jeg fandt ud af at jeg var træt som et alderdomshjem efter jeg havde sagt farvel til min følgesvend, så meget at jeg lige skulle samle kræfter til at køre endnu 8 Km  hjem inden jeg godt møgbeskidt trådte ind i et meget varmt hus og egentlig bare havde lyst til at kaste mig på sengen og sove en uges tid. Men jeg kæmpede en sej kamp indtil klokken 8 hvor jeg faldt om som et træ i skoven og sov 10 timer 😀

Puha der var meget at lave hjemme, der var en bunke snavsetøj der skulle vaskes, jeg havde været så modig at lade vinduerne stå åbne, så der var også rengøring, der var en have der åbenbart ikke havde fået lige så meget vand som os på turen. Så alt hang gevaldigt med snuden og meget var dødt fandt jeg ud af næste morgen da jeg havde energi til havearbejdet og gik i gang, jeg gik og tænkte over den store forskel der var til trods for den lille afstand. Floden herhjemme ser sgu også tør ud, jeg kørte over floden da jeg hentede den gamle inden turen startede, og som sædvanligt skal jeg lige se om der er sket noget nyt.

Og jeg holder altid øje med de tre nye hoteller de er ved at bygge dernede, og ved et af dem er det sidste stykke ned til floden, som regel oversvømmet og var det også da vi startede. Men nu er stykket helt tørt imod al fornuft, for der burde sgu være mere vand end normalt !!
Broen oppe i Sangkhla var så godt som tørlagt, hvis i så på det billede jeg havde vedhæftet, og hele vejen ned til dæmningen der ikke var i drift, var der heller ikke noget vand, så hvad hulen sker der??
Nå, men vi har siden fået et par pæne omgange vand siden jeg kom hjem, selvfølgelig første dags aften efter jeg havde brugt over en time om morgenen på at vande :- D
Og endnu en gang måtte jeg på værksted med den gamle arbejdshest til knallert, den havde sagt mærkeligt så snart jeg kom over 60 i timen. Så efter den var blevet vasket og poleret, kørte jeg til min vanlige mekaniker, i første omgang kunne han ikke høre noget forkert da han, mens jeg næsten grædende over den behandling knallerten fik, gassede så ubønhørligt meget op, at jeg allerede der begyndte at tænke over hvordan jeg dog kom hjem L, han kunne ikke høre noget sagde han.
Men jeg holdt på mit der endelig fik ham til at køre en tur, hvor stærkt han kørte tør jeg slet ikke spekulere i, men ingen tvivl om at det var stærkt. Kæden skal skiftes, sagde han da han kom tilbage, forreste og bagerste tandhjul ligeså. Han havde allerede hevet den op på støttebenet og hentede pr automatik det værktøj han skulle bruge, heldigvis stiller han den altid tæt ved en bænk så jeg kan følge med, og mens han samlede sit værktøj fik jeg manøvreret mig hele vejen ned hvor jeg ikke ellers er så glad for at være, nemlig på gulvet.
Og det bagerste tandhjul havde det sgu ikke for godt, der manglede mange tænder hist og her, det forreste fik jeg først set på senere, og det var lige så voldtaget, men gudskelov ved jeg at han ikke tager overpris, så det hele havnede på 490 Bht inden han var færdig. Det er fordelen ved at bruge den samme hver gang, og jeg havde jo også næsten lige været der hvor han lavede gode penge igen, baghjulet var så ekset at der ikke var andet at gøre end at lave et nyt. Og det kun et par måneder efter jeg også måtte på værksted da turen med Dalton var overstået, der var forhjulet røget sig en tur, og måtte udskiftes, så den begynder godt nok at være dyr at holde kørende, men jeg kan ikke undvære den, så den må klare sig med  førstehjælp !!!
Så i stedet for at skifte ned i 3 gear når jeg kører over jernbaneoverskæringerne der er de største udfordringer, går jeg nu ned i 2 og snakker imens venligt til den ældre tøs, for holde skal den. Når jeg en dag har råd til en anden er den solgt for 12.000 Bht, så vi kører forsigtigt gør jeg….
Nu vejret er så ustabilt som det er, har jeg god tid til at lege med bloggen og se hvad jeg kan gøre, men jeg må erkende at jeg med min lille viden, ikke kan komme længere end hvor jeg er nu.
Så sidder der en haj til at lave hjemmesider til billige penge derude, så må i meget gerne sende mig en mail, eller i kender måske en ??
For jeg vil meget gerne fortsætte med at fortælle om det gode og det dårlige jeg oplever, nu fik jeg fortalt om Jolly Frog som jeg ikke kan anbefale selv om det er billigt, men jeg fik aldrig fortalt om Noble Night som jeg heller ikke kan anbefale mere. Den daglige leder af stedet, en ung mand jeg har kendt længe, og som jeg har fortalt om tidligere, forsvandt som dug for solen en dag jeg boede der !!
Der manglede penge i kassen, og han havde lejet værelser ud uden ejeren vidste det, ejeren vidste heller ikke at han også var stukket af med depositum for rigtig mange penge viste det sig. Jeg kom med i den pulje med 6000 Bht som jeg selvfølgelig ville have tilbage da jeg tjekkede ud, men her begyndte problemerne at hobe sig op.
Ejeren (tror han selv !!), en nordmand er altid går rundt på hotellet med en øl i hånden, mente at alle solidarisk skulle dele det stigende tab efterhånden som turisterne fortalte og viste kvitteringer på betalt leje og depositum. Han var ikke til hverken hugge eller stikke i, ej heller da en ung englænder der ved siden af, havde lånt den driftige unge mand over 200.000 Bht ville have sit depositum på knap 20.000 Bht tilbage.
Så for at gøre en lang historie lang, endte mit tab på 6000 Bht, et besøg hos turist politiet, viste efter et opkald at de fik penge under bordet af Noble Night, så der blev jeg næsten smidt ud !!
Jeg vil også meget gerne når forholdende igen tillader det, fortælle om mit fiskeri nede i floden. En superfed oplevelse jeg endelig fik taget mig sammen til, men starten var godt nok noget knoldet.
For da jeg havde pudset fiskestængerne og fået sat ny line på, gik det mildest talt op i hat og briller, for de satans kræsne fisk, er hamrende ligeglade med mine erfaringer fra et langt fiskeliv hjemme. Alt det man fanger fisk med hjemme, dur ikke til en dyt, de er endda ligeglade med orm som man kan købe dernede, spinner og wobler holder heller ikke. Det eneste de gider æde fandt jeg ud af, efter at jeg i en uges tid havde fået ekstrem meget opmærksomhed fra de lokale der godt nok skævede noget til mig i mine forsøg på at fange noget, er smuldret farvet brød man former som en kugle med kroge indeni 😀
Men gutterne dernede er simpelthen kanon og gør turene rigtig gode, alle hjælper hinanden med uanset hvad det måtte være. Mangler den ene en krog, får han den af en anden, er der fisk på krogen mens ejeren at stangen er ude og købe mad, ja så bliver fisken hevet op, lagt ned i ejerens net, nyt madding bliver sat på og kastet ud igen. Det er sgu et par millioner kilometer fra skrigegaden hvor hjælp koster, hernede er det venskabet der tæller selv om et par stykker af dem har et lidt anstrengt forhold til hinanden, de hjælper hinanden, men smiler dog ikke så meget, men hjælper gør de. Men ellers er der hver gang nok at grine af og lave sjov med, herlige glade mennesker.
Det kunne vi vesterlændinge godt lære noget af !!
Forhåbentlig kan jeg snart fortælle om en tur op til Si Sawat der ligger 100 Km herfra, der skulle vi kunne fange nogle ordentlige bamser siger de og fortæller hvor lang og besværlig køreturen de 100 Km hjem er med en kæmpe basse på over 20 kilo. Hvis bare lidt af der er sandt bliver det en sjov tur, det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af, og slet ikke muligheden for at tage billeder af de meterlange fisk der kommer til at ligge på tværs af knallerten hjem 😀
Til slut vil jeg beklage at Dagbogen ikke udkommer hver dag, de fleste dage sker der ikke en dyt, alle går indendørs og skæver op til de sorte skyer der drillende kan hænge i timevis uden at give en dråbe vand. Og der er ingen grund til at skrive om ingenting syntes jeg, men jeg skal nok skrive når jeg kan komme lidt omkring igen.
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.