19.07.2013 Hua Hin

Denne gang gik turen til Hua Hin hvor jeg havde læst at jeg kunne købe både lakrids og dansk rugbrød, og det skulle prøves 😀
07.30 som er det mest åndssvage tidspunkt, især på en mandag morgen, startede jeg ud hjemmefra i et dejligt overskyet køligt men behageligt vejr. Åndssvagt fordi Thaierne efter deres fridag søndag, har både tømmermænd og er irriteret over at skulle på arbejde igen, og tidspunktet er i forvejen, og det gælder hver dag, det tidspunkt på dagen hvor trafikken bryder sammen på grund af skolestart klokken 8.
Men det gik okay, jeg skal jo ikke nå noget og tog det roligt mens jeg langsomt kom ud af byen, og klokken passerede 8. Det giver en fantastisk ro på vejene lige indtil bølgen af biler der skal ind til Bangkok gør vejen lige så farlig som en tur på en Afghansk landevej !!

Der bliver virkelig gået til den jeg ikke syntes er så sjovt, for en ting er at holde øje med bilerne der ikke anser en knallert for et gyldigt køretøj, og derfor tit og ofte ’glemmer’ at man er der. Næh det farligste er sgu dem der kommer fra sidevejene, de kører bare ud på vejen uden at se om der kommer nogen, dem er jeg ikke stolte over, og holder mig så vidt muligt ude på selve kørebanen, og ikke inde bag stregen.
Og jeg prøvede noget jeg engang var god til, nemlig at huske hvor jeg skulle hen når jeg først havde kigget på kortet en gang, det burde nu heller ikke være så svært nu der kun går en vej til Ban Pong fra Kanchanaburi hvor vejen så deler sig i en til Bangkok, og en sydpå. Så jeg fulgte bare vejen der mildt sagt er røvkedelig og langt fra så interessant som turen til Sangkhla, hjernen blev sat i frigear mens den ene nedlagte fabrik efter den anden med et par tankstationer som de eneste afbrydelser på den kedelige vej var det eneste ophidsende.
Det eneste interessante jeg oplevede var ved et stop for at strække benene, en fyr trak en Vespa Sprint ud af en forretning og spurgte om jeg ville købe den. Den var ny-lakeret kunne jeg se, dog langt fra flot lavet, men skinnende. Jeg var selvfølgelig nysgerrig og spurgte hvor gammel den var og hvor meget den kostede, han regnede længe inden han sagde 45 år, okay mei !!
Og han ville kun have 120.000 Bht for den, der kom ikke den sædvanlige speciel price for you, men den havde nu heller ikke holdt. Speedometret var nyt og stod på 324 kilometer han påstod, var sandt, noget med en gammel onkel og så videre, det var der jo ingen grund til at snakke mere om, så jeg fik sagt at jeg kun var her på ferie og kørte videre.
Men det var positivt at jo længere jeg kom væk fra Kanchanaburi, for der findes rent faktisk politi der aktivt gør en indsats. De havde sat kegler op og stoppede alt og alle inklusiv mig, men desværre sagde de bei lao da jeg vippede visiret op og viste jeg var falang, æv tænkte jeg, for alt er i orden, så det ville hygge mig at møde en fætter der som før inden jeg var stoppet spurgte om jeg ville betale her eller på stationen 😀
Endelig efter igen at være godt øm bagi på grund af de elendige veje, begyndte alt det her turist halløj at dukke op ved Cha Am der ikke virkede særligt pænt syntes jeg. Og med et stort vandland der meget klogt blev kaldt Santorini Park, blev det kun værre resten af vejen mod målet der var Baan Hua Hin der var det første hit om morgenen på Google da jeg skulle finde et sted at bo.
Intet udover at jeg selvfølgelig skulle afsted var planlagt, jeg havde ikke pakket og havde kun et print der viste hvor jeg skulle bo. Nu havde jeg kørt 215 kilometer uden at kigge på kortet, men var så nødt til at falde til patten da jeg blev usikker da jeg syntes jeg havde kørt lang tid i selve Hua Hin. Jeg holdt ud for Soi 88 og skulle ned af Soi 96 fandt jeg ud af, så helt galt var det alligevel ikke, og klokken 12.30 blev knallerten stoppet som den nok var glad for.
Baan Hua Hin ligger langt fra al tumulten og næsten for enden af soien, en bumlet og meget dårlig vej der endda krydser togsporene, og indrømmet, der er dælme langt til de 2 stjernede hoteller her. På vej ned af soien ligger der de sædvanlige massage bikse og små købmænd, loppe befængte hunde vælter skraldespandende og der stinker af alt det herlige fra toilettet, så jeg var lidt betænkelig indtil jeg fik drejet ind på adressen. Det er faktisk et okay pænt vedligeholdt sted med air, varmt vand, rengøring hver dag, tv og swimmingpool til 590 Bht i døgnet mellem søndag og torsdag.
Så her sov jeg et par dage mens jeg fandt det jeg ledte efter, men allerførst skulle jeg finde det hav jeg kunne lugte 😀
Men det blev en stor skuffelse, jeg fulgte en lille soi ned mod vandet der endte mellem to bygninger der havde set bedre dage. Halvt fortærede trappetrin af vejr og vind gik stejlt ned til en så godt som tom strand, bevares der var meget dejligt rent sand, men alt fra parasoller til liggestole der havde deres storhedstid i 90erne var ikke noget pænt syn. Jeg ville have taget et par billeder af elendighederne hvis det altså ikke lige regnede, og det fik mig til at tænke over hvor meget rejse brochurer kan snyde, for jeg er sikker på at alle de danskere jeg hørte der nede, ikke var rejst efter den standard !!
Men jeg fik da gået en lang tur inden ryggen mindede mig om at jeg også havde kørt langt på knallert, så jeg vendte om og besluttede mig for at finde det danske spise sted jeg havde læst om Little Denmark . Jeg hyrede en motorbike taxi der satte mig af et forkert sted og forsvandt med mine 50 Bht, så rundt om et hjørne og hyre en tuk tuk der satte mig af ved Jailhouse der også er danskejet i stedet.
 
Jeg længtes efter dansk mad og bestilte stegt flæsk med persillesovs og sad så der og ventede mens jeg studerede det hektiske liv der er så langt fra min hverdag, her er utroligt mange massage bikse syntes jeg, og her er virkelig mange falang – thai alle vegne uanset hvor man er, og vildt mange turister, især danskere. Nå, men maden kom på bordet og var allerede der en skuffelse, 2 kartofler var delt og var lagt på stribe ligesom flæsket, sovsen kom i en lille skål med en lille ske til at øse, men det skulle jo have en chance nu jeg var kørt så langt.
Men det var en stor skuffelse fra start til slut, kartoflerne og sovsen der var 100 % smagsløse, var varmet i mikroovn og flæsket var tørstegt, selv en halv krukke salt kunne ikke vække smagen i sovsen eller kartoflerne frem, så en kedelig oplevelse alt i alt. Dugene var nussede og alt virkede slidt, bevares det behøver ikke ligne en 5 stjernet restaurant, men med prisen på 210 Bht for maden, kunne man godt have gjort sig mere umage med at lave noget mad der smager af noget, og at holde fluerne væk der hyggede sig på de snavsede duge !!
Oven på den skuffelse havde jeg brug for at gå en tur, så jeg begyndte den lange vej hjem for endelig at kunne stikke snuden indenfor i slaraffenland, nemlig Village Marked der ifølge rygter og internet har en masse falang mad, og hold da op en oplevelse jeg ramlede ind i da jeg kom indenfor.
Her havde de alt det jeg har savnet, Her var dansk syltetøj og dansk lakrids :-D, her var knækbrød og ost jeg ikke kan købe hjemme, remulade og en masse andet jeg i tankerne prøvede at placere på knallerten mens jeg jeg gik rundt i en time tror jeg og studerede hylderne med læsebriller på, du milde skaber knallerten kommer til at puste på vej hjem :- D
For jeg skal bruge en formue på at blive federe, og jeg skal lave et lille lager så jeg kan hygge mig i lang tid, og så er jeg ikke en gang kommet til rugbrødet endnu :-O
Og det kunne være der det hele da jeg klokken 8 morgen invaderede butikken, oksefarsen blev lagt på en pose isterninger så den kunne holde de 5 timer turen tager, ja selv under sædet blev der plads til dåser og andet guf. Men det er dyrt at købe falangmad, den smule jeg købte løb op i 3.100 Bht for at kunne kræse + selvfølgelig benzinen og værelset, men hvad gør man ikke 😀
Så denne gang fik jeg kørt godt 500 Km inklusiv forsøget på at finde et sted i og omkring Hua Hin der ikke stank som en pisrende., Uanset hvor jeg gik eller kørte i byen, steg en ram lugt af pis rent ud sagt op af samtlige afløb og lagde sig i næsehøjde. Bevares der var pænt i selve byen uden det ellers obligatoriske affald der ellers ligger og flyder alle vegne, men det fandt man hvis man kørte ned til molen eller ud i den modsatte ende af byen.
Jeg er udmærket klar over at jeg skal passe på ikke at blive en gammel sur mand, men det her var slemt, som en dansker jeg mødte da jeg kom hjem igen gav mig ret i efter selv at have været der et par gange. Selv Grand Hotel i Hua Hin der koster spidsen af en jetjager at bo på, har en kanal direkte bag ved hotellet hvor spildevandet løber uhindret i en stor kanal, samme kanal jeg havde som udsigt til ved min vanlige Seven 11 kaffe om morgenen der fik mig til at undlade den ellers sædvanlige kage til kaffen. Hua Hin er det mest ulækre sted jeg endnu har besøgt i Thailand, og et sted der selv om jeg kan købe mad jeg savner, aldrig besøger igen. Hvad der får folk til at bosætte sig der forstår jeg ikke, selv en muslimsk fiskerlandsby lugter sgu bedre !!
Så jeg tager til Bangkok hvor der også ligger et Village Market næste gang jeg bliver lækkersulten, men dér tør jeg ikke køre, så det må blive med bussen. Næste lille tur på tapetet går til Ayuttha for at se nogle af de templer alle folk snakker om, der er ikke så langt hvis jeg kører ind over landet jeg i forvejen foretrækker i stedet for de store veje, så det glæder jeg mig allerede til.

Indtil da vil jeg passe haven der vokser med raketfart her i regntiden, jeg vil også holde øje med den slange der åbenbart er flyttet ind sammen med en sindssyg flot Monitor Lizard, der er flyttet ind i redskabskuret 1 meter fra køkkendøren., Når solen skinner og den får varmet sin krop tiltrækkeligt op, brillerer den med en dyb sort farve kun afbrudt af knaldgule tegninger ned af kroppen. Købmandens datter og kæreste der var her med vand, jagede den ellers væk fordi den var farlig sagde de og viste med hænderne at den sagtens kunne finde på at bide, men den har ikke gjort mig noget, og har efter den kom tilbage travlt med at gemme sig når den ser mig desværre, desværre fordi jeg ville så gerne tage billeder af den, men håbet er lysgrønt siger man 😀

Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.