';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

Regntid og alt det andet.



Men først vil jeg sige undskyld til dem der kommenterer indlæggene, for af en eller anden grund er der forsinkelse på dem så der snildt kan gå et par dage før jeg får besked om at de er der så jeg enten kan godkende dem, eller smide dem ud, så det er ikke fordi jeg er doven, næh jeg bliver syltet gør jeg 😀

Nåh, det går nok alligevel, det er jo regntid, og hvad skal jeg ellers lave udover at gi haven en ordentlig tur når det er tørvejr en gang imellem der gjorde at jeg fik beskåret nogle træer og slået det meterhøje græs bag ved huset med den indkøbte kantklipper. Men den maskine er altså kun skabt for raske mennesker kan jeg godt fortælle, folk med dårlig ryg som mig, skal nok hyre en havemand i stedet, for det sving man laver med hoften er sgu nærmest dødeligt og en garanteret smerte garanti hver gang.


Min trang til at komme langt væk fra byen og de opskruede priser der hersker der, holdt stik et langt stykke hen ad vejen. Alt er som udgangspunkt meget billigere herude på landet, selv vandet jeg køber i 25 liters plast dunke, kostede inde i byen 25 Bht imod de 10 Bht jeg giver her, frugt og grøntsager der sælges alle vegne er under 1/2 pris i forhold til byen og sådan kunne jeg blive ved.



Og nu jeg har en meget stor have – og en dårlig ryg, blev jeg nødt til at finde en havemand til det grove arbejde, og det gik også kanon. Genbrugsdamen og hendes familie, 5 personer i alt + den tamme ged der render i røven på dem som en hund, kostede hver gang 500 Bht for en tornado lignende aktion der som regel tog et par timer. Der blev fældet træer, der blev studset træer og buske, der blev ryddet op alle vegne så det så rigtig pænt ud når de var færdige.



Men så tog fanden ved dem, vi var jo nået dertil at der nu kun skulle slås græs 3 steder på grunden der er 1.3 Rai stor, oppe ved porten (jeg siger oppe ved porten fordi der er 50 meter ud/op til den !!) der giver en masse god motion :-D. Jeg vil tro der er omkring 50 M2 græsplæne der, og så er der en måske 30 M2 oppe ved huset mellem mango og pomelo træer, til sidst er der så omme bag huset ved min lille sø (med fisk i !!) omkring 20 M2 ukrudt der skal holdes nede.



Det lyder måske af meget, men hvis jeg fylder mig med en hel masse tilsætningsstoffer og lader som om alt er fint og tér mig som en rask mand, tager det maksimum to timer at ordne de 3 stykker med maskinen. Desværre kunne de her ellers så flinke mennesker ikke følge mig i min opfattelse af hvad det skulle koste, de holdt fast i at det skulle koste 500 Bht for et par timers arbejde for én mand. 

Så desværre sluttede vores ellers så hyggelige samarbejde dér, jeg forstod at de havde hørt hvad falang giver inde i byen og mente at de nu kunne kræve det samme, men sådan spiller klaveret ikke her, så nu gør jeg det selv på de gode dage !!



Det gør nas, men det holder mig i gang så jeg ikke forfalder helt, for jeg bruger meget tid foran Pc’en, hvor jeg bytter koncerter med en Canadier der er 13 timer bagud rent tidsmæssigt der holder mig vågen til sent stik imod vanen, men herligt er det at få nogle nye koncerter, så jeg sidder meget ned der ikke er godt for kroppen.

Men omvendt bliver jeg så også opdateret på de lokale nyheder der endnu ikke har skuffet mig. Et par kilometer herfra har en munk skabt røre fordi han kører rundt i en bil sent om aftenen med en kvinde. Vejen ved templet var næsten blokeret af de mange biler fyldt med lokale der ikke var tilfreds med munkens opførsel, og selv det lokale kommunekontors p-plads blev brugt, jo der var liv og glade dage i forsøget på at få hedningen ud af templet.

I samme område skete der tidligere på året en ulykke i en jernbaneoverskæring, bommene virkede ikke der fik en minivan fyldt med læger fra Bangkok til at tage chancen for at undgå at holde stille.

Buuuuum sagde det da det bilen blev slæbt langs med toget mod Nam Tok, jeg var tilfældigvis til stede da det skete og indrømmet, jeg rystede bare på hovedet. For i samme overskæring der ligger ret ud for en police box, kører både biler og knallerter over selv om der kommer tog, flere gange har jeg lukket øjnene for ikke at se indvolde og blod i de hasarderede krydsninger foran toget. Selv nu hvor bommene på mystisk vis virker (det gjorde de et par timer efter ulykken !!), holder folks tålmodighed ikke til at holde der og spilde livet, så der bliver kørt ind i, og  uden om bommene der snart ligner en bunke skrot på grund af alle påkørslerne.

Så jeg keder mig aldrig når jeg kører, selv de hærdede og rutinerede slæbebådsførere giver sjove oplevelser ved broerne over floden. En dag stoppede jeg på en bro over floden for at se om jeg kunne se nogle fisk der efter sigende skulle være mange af her – og store: Det var dejligt vejr med solskin og en herlig varme samtidig med den altid smukke udsigt til begge sider jeg aldrig bliver træt af at se på. En larmende slæbebåd nærmede sig med de sædvanlige to pramme på slæb, den første pram er altid der hvor man spiser og bagefter fester og drikker sig fra sans og samling, bagerst er prammen hvor folk kan falde bevidstløse om af druk og sove rusen ud. Denne her var dog tom for mennesker bortset fra personalet der hang i stole og lå på madrasser mens de vel snakkede om de manglende drikkepenge, hvad ved jeg ??

Jeg var gået op på midten af broen for at se de her pramme fra oven da der lød et ordentlig brag, den bagerste pram havde ramt en af betonpillerne der fik en ung pige til at trimle ned af en stol hvor hun sad dybt optaget af at skrive sms’er på sin telefon, der blev råbt og skreget til slæbebåden om at stoppe, men det gav ligesom sig selv da den jo ikke kunne komme nogle vegne i og med at den bagerste pram sad godt og grundigt fast. Det lykkedes efter lidt tumult og små 5 minutter at få gang i prammen igen nu de var grebet af strømmen og nu lå 20 meter fra de forræderiske betonpiller, prammene blev forsigtigt slæbt gennem uden flere uheld, og som om intet var hændt, satte pigen fra før sig igen ned og skrev videre på sin telefon 😀

Sådan sker der altid noget sjovt og nyt, selv da jeg for et par måneder siden skulle forny mit retirementvisa og gik ned til det sædvanlige sted for at få en lægeerklæring, blev jeg lige pludselig 8 år yngre !!

Det generer mig normalt ikke, men nu skulle jeg jo bruge et stykke papir med korrekte oplysninger, så jeg måtte bruge meget energi på at forklare pigen der var påvirket af en eller anden ting, at hun altså var forkert på den. Men hun var sej og meget påvirket, samtidig med at jeg morede mig gevaldigt, var det også sørgeligt at opleve. For pigen der her var tale om, var så skæv, nej ikke en gang skæv – hun var helt væk, og var i modsætning til sidste gang jeg skulle have en lægeerklæring, forandret utroligt meget og næsten ikke til at genkende, alt det selvsikre var erstattet af en vrøvlende pige på vej ned i et misbrug hvis hun ikke allerede var der, en uhyggelig oplevelse. For jeg tror det tog et kvarter før jeg fik hende overbevist om at jeg altså ikke var så ung, hun kasserede flere stykker papir før det endelig lykkedes hende at skrive det rigtige de rigtige steder, hvor jeg skyndte mig at sige at nu var alting fint og i orden, og skyndte mig at betale de 30 Bht for den ’tilbundsgående’ undersøgelse !!

Nå, nu vil jeg gå ud og bruge noget af det sidste mad fra Market Village i Hua Hin, intet varer evigt har jeg fundet ud af, og må se lageret blive decimeret alvorligt hurtigt.

Lakridsen forsvandt hurtigt desværre, 3 poser blev hurtigt tømt nu det er næsten 5 år siden jeg har haft fornøjelsen af at kunne smage det, rugbrødet er ligeledes nede i 3 skiver inden det er slut, desværre var der ikke mere end de 3 pakker jeg købte, så jeg må nøjes med brødet fra Tops der ikke er så tosset endda.

De kommende dage vil jeg rode lidt med bloggen igen, regnen siler langsomt ned og gør udflugter til noget der må vente, så jeg må tage mig sammen og se hvad jeg kan finde ud af. Så bær over med mig hvis der sker noget drastisk med bloggen, jeg er stadig FØR begynderstadiet 😀

Pen.


Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    juli 28, 2013, 10:30 am

    Fedt, at du er begyndt med dagbog igen 🙂

    Bent

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.