';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

Møde i retten og ondt i ryggen.
 
 
 
Det var dog masende som du er efter mig Jytte, jeg skal nok skrive til dig når jeg kan ramme tasterne igen 🙁
 
Jeg er jo nødt til at gengælde alle de vennetjenester der hjalp mig med et møde i retten i sidste uge, så det kan blive både tidligt (morgen), og sent inden festen er slut, for den ros skal Thaierne sgu have, de kan holde i meget lang tid når tilsætnngstofferne er gratis 😀

Jeg havde misfornøjelsen af at blive forfulgt af en stalker der fulgte mine bevægelser uanset hvor jeg var, om jeg fiskede, eller sad og læste avisen et eller andet sted, blev jeg overvåget hele tiden.
 

 
Så det var med stor tilfredshed at retten gav mig medhold og meddelte personen at det nu var alvor, jeg er i min fulde ret til at selvfølgelig gøre hvad jeg vil i mit liv og være hvor jeg har lyst til at være, men jeg fik også at vide at jeg også er i min fulde ret til at hive vedkommende i retten hvis jagten ikke indstilles. 2 år i brummen eller 200.000 koster det herude at være enten dum, uvidende eller døv, så hvis det var mig der stod på den forkerte side af skranken ville valget ikke være så svært!
 
Men desværre for X der er en gammel bekendt og ikke er helt sikker i hvad der er rigtigt eller forkert, forfører de monotone alvidende gurus stemmer fra Bangkok_ X til at tro på at profetierne der som en syndflod vælter ud fra oraklerne er sande. Og nu er vi jo i Thailand der er en smeltedigel af sindsforvirrede og mentalt syge falanger der søger tilflugt her, sker der mange mærkelige ting, og tilfældigvis er et af oraklerne pure dansk født_ og forsøgt opdraget uden det store held har jeg ladet mig fortælle, så profetierne er mange.
 
Oraklet der er af dansk afstamning _der upåagtet af hvad der er sandt eller ej og i øvrigt fører sig frem andetsteds på nettet med usande fortællinger om mødet med hans nuværende kone nr. 4 eller 5 hvis jeg husker rigtigt, som han mødte på en dating side som så mange andre herude der uden et blink, bliver omformuleret til et møde på et teknologisk website hvor man diskuterer relativitetsteorier og atomfysik, men selvfølgelig også fortællinger om succesrige firmaer og et liv blandt aristokraterne i Bangkok, fyldte X’s hoved med en masse ting der desværre tog overmagten og medførte det her fremmøde i retten.
 
Ja selv hans kone der vist er med i kultbevægelsen, startede sågar en indsamling på Facebook til det nye medlem der forståeligt nok forvirret, ringede og bad mig om at betale for det indsamlingen havde indbragt, meget underligt!! Så jeg var og er, kun glad for at retten kunne se at den var helt gal med X og henstillede til at hetzen stoppede her og nu, derfor varer efterdønningerne så langt tid, der er meget at snakke om med en masse mennesker 😀
 
Denne person i Bangkok _jeg fortæller om er desværre en som jeg før betragtede som ven, dog med det forbehold at jeg vidste han var og er syg med en erklæret skizofreni, så alle de mange fortællinger om det ene og andet, har jeg gået let over hvis i forstår. Jeg er ked af det på hans vegne fordi han er svag og syg, men hans sygdom gør at han ikke er modtagelig for gode råd overhovedet, men mit største ønske er helt ærligt at hjælpe ham hvis jeg kunne, dog uden at vide hvordan man hjælper et menneske med den sygdom.
 
Og jeg er ikke specielt stolt over at fraråde jer at høre eller rettere læse hvad han skriver andet steds, men alt er opdigtet fra start til slut, der findes intet firma, der findes intet arbejde udført for stat eller kommune i Danmark eller andet, og der findes ingen omgangskreds som han beskriver, alt er fantasi.
 
Han sidder hver dag alene i et hus i Bangkok uden job, uden penge, og uden nogen form for erfaring med det han skriver om, han kom til Thailand, mødte sin nuværende kone han havde chattet med på nettet og faldt i vandet, og det er hele sandheden, han er dybt afhængig af hans kone der forsørger ham og låner ham penge så han kan forny sit visum, han kan intet, har intet, og har aldrig haft det!!
 
Det skrevne er ikke for at skade_ men for at hjælpe ham, og jeg håber inderligt at andre har lyst til at være med til det.
 
Nå, men jeg er nødt til at tage en slapper inden jeg skal på mit sædvanlige visa run ude på Immigration i næste uge, det der med at klamre sig til skranken for ikke at styrte er vist ikke noget hit, og at kunne fokusere på et stykke papir er jo et must derude, så nu skal det være slut !!
 
Men jeg får da lavet lidt herhjemme selv om det går lidt langsomt, med tungen lige i munden lykkedes det mig endda at save et par grene over på nogle træer. Selv om jeg syntes det var meget trist at halvere mit Pomelo træ og undvære de frugter der var, var der kun et at gøre ifølge mig og mine tågede egenskaber i en have, nemlig at begrænse alt det grønne så træet kan følge med og pumpe vand ud i de vanvittig saftige og velsmagende store frugter. Næsten hver dag smed træet en frugt på grund af vandmangel selv om det stadig er regntid, om ikke andet kan jeg se nu, har jeg fået stoppet den frastødning af frugter i 4 dage siden operationen, og jeg har endda kunne spise en dejlig saftig frugt, så helt galt kan det ikke gå.
 
 
 
Og mit bekendtskab med den Monitor Lizard der var flyttet ind i redskabsskuret og som egentlig har hygget mig at kigge på, er nu afsluttet selv om det ærgrer mig nu jeg er glad for dyr. Den grådige fætter der var omkring 1 meter lang og som åbenbart aldrig var mæt, gjorde alt for at udrydde alt andet liv i haven og i min lille sø hvor den systematisk gik i gang med at æde fiskene. Så en dag hvor den for første gang hvæsede og snappede efter mig, besluttede jeg mig til at få den væk hvis det var muligt, der blev brugt nogle ureglementerede dansetrin i jagten samt et stykke træ for ligesom at understrege at lejemålet var opsagt, men stak af gjorde i en hvislen fra de visne blade der lå på jorden.
 
Om den er helt væk ved jeg ikke, dens kamuflage der gør den svær at få øje på og dens hurtighed gør det svært at spotte den, men inde i haven er den i hver til fald ikke mere, ser jeg den omme ved søen, har jeg besluttet på en eller anden måde at trække net rundt om vandet som jeg har utallige meter af. Og så beder jeg til Buddha om at den så smukke fugl der havde rede under en stor krukke og mistede en unge til øglen, vender tilbage nu ædedolken er væk.
 
 
 
Og så er jeg jo ellers i gang med den E cigaret ting der skal nedsætte mit daglige forbrug på 2 pakker, men underligt er det sgu at sidde og suge på et plastikrør. Men det har en effekt der har fået forbruget til under 1 pakke om dagen og den ene dag helt nede under 10 smøger, så det går den rigtige vej, men det største problem for mig er at jeg glemmer tingesten når jeg kører, men det arbejder jeg på så jeg kan komme endnu længere ned og slippe helt af med hosten:-D
 
Nå, jeg vil slutte med en opfordring til dem der måtte være i Kanchanaburi eller være på vej hertil.
 
Jeg sad og snakkede med en af mine Thai venner forleden dag, og som sædvanligt snakker vi om det nye vi har hørt om folk og forretninger i skrigegaden. Der blev snakket om dyre og billige købmænd, restauranter og massagesteder man skulle holde sig fra, og så videre. Der sker hele tiden noget dernede, nye folk køber gamle steder og prøver så at føre dem videre i deres stil, nogle gange virker det lidt mærkeligt at folk tror de kan lave penge derned nu der er så mange om buddet, men lad dem spilde deres penge som de lyster…
 
En anden bekendt kom forbi og deltog så småt i samtalen der tørstede efter nye skandaler og sladderhistorier, og her kom en god en (forstå mig ret!)
 
Uden for Noble Night (hotel der ikke kan anbefales) og Pong Phen (også hotel der er okay til prisen) ligger der en restaurant på hjørnet af skrigegaden og den lille soi der fører ned til de 2 omtalte hoteller. Den kalder sig The Hut, bar og restaurant og påstår de kan lave falang mad, jeg har prøvet det et par gange og har været lige skuffet hver gang, men det er min opfattelse.
 
Men 3 turister blev kørt akut på sygehuset med madforgiftning for nogle dage siden efter at have spist der, og de lokale har i forvejen ikke så forbandet meget til overs for stedet på grund af kvaliteten på den lokale mad de også sælger, så man skal måske finde et andet sted hvis man er i omegnen og er sulten!!
 
Sulten er det sidste jeg er lige nu, 3 kamp belagte stykker rugbrød med stegt lever og bløde løg gjorde det næsten af med mig i aftes, for hulen det smager godt, men jeg kan godt være lidt nervøs for efterskælvet fra løgene :-O
 
Til sidst lidt info om reglerne for Dagbogen.
 
De eneste regler der gælder for Dagbogen er som før, der bliver aldrig fortalt noget usandt om nogen eller noget, alt bliver fortalt som det er oplevet uden at trække fra eller lægge til og alt kan bevises eller understøttes af andre vidende, så er der tvivlere iblandt jer derude, så skriv til mig så jeg kan bevise mine påstande!!
 
Pen.
 
 
 

 

 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. Anonym
    august 20, 2013, 5:14 pm

    Hej Pen

    Syntes dette afsnit er lidt usammenhængende, men måske er det kun skrevet for de indviede….
    Der mangler noget om hvad det er for en retsag, det er ikke for at snage, men du starter med at skrive noget, men reelt står der ingen ting. Så hvorfor ikke bare udelade “retsagen” hvis du ikke vil fortælle om hvad det handler om.
    Tak for en normalt god læsning

  2. Anonym
    august 20, 2013, 9:10 am

    Hej Pen

    Ja nu må jeg tage mig sammen , men jeg har nok at se til , min kære mand fiser jo ud og ind af hospitalet P.T. det er noget skidt , hans hjerte stopper jo lidt op ind imellem. Jeg overvejer at aflyse vores tur. Så må vi jo se om vi kommer til Thailand. Det hænger jo i en tynd tråd.

    Jeg er ked af at høre, at du bliver passet op.
    godt , at du tager det fra den sjove side , men pas på der er andre end dig der har været udsat for det, og pas især på når du nu ABSOLUT skal dumme dig i skrigegaden .

    knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.