30.08.2013 Det er sgu hårdt at være mig !!

Det er sgu hårdt at være mig !!
Forkølelsen vil sgu ikke rigtig slippe selv om jeg æder penicillin og Decolgen hver dag, så jeg kører stadig på pumperne der irriterer mig enormt. Selv om turen til Si Sawat var fantastisk flot og fotogen som jeg gør noget ved på et senere tidspunkt, kostede den for meget. Så nu ligger der en tyk regnfrakke under sædet der i det mindste kan holde mig tør, for med de 1.3 Rai jeg er nødt til at passe, har jeg ikke tid til at være syg.
For græs og ukrudt vokser stadig som en gal, så jeg knokler det jeg kan i haven for at holde det nede, men jeg tror på at den sved jeg pumper ud under arbejdet hjælper i det lange løb. Så jeg bruger mellem 3 og 5 timer hver dag derude, ja selv et forgæves modigt forsøg med kantklipperen jeg ved koster, blev brugt her omme bagved hvor græsset var nået op i bryst højde, som i kan se på billedet, blev jeg næsten færdig med det, resten klarer jeg om et par dage når det første forsøg er glemt (af ryggen!!)

Her fik jeg et hurtigt glimt af min tidligere lejer, varanen der åd alt i haven, den forsvandt i et højt plask i naboens sø da jeg kom anstigende med den larmende maskine, så helt væk er den altså ikke desværre, men jeg har et spinkelt håb om at når jeg er helt færdig med at slå græsset deromme, holder sig væk nu den ikke har nogen steder at gemme sig.
Så udover at forsøge at svede forkølelsen væk sammen med den forbandede ømme hals, holder jeg mig til at kun kører ud og handle. Og en af gangene jeg var afsted, fik jeg en herlig oplevelse da jeg stoppede for at sludre med gutterne nede ved floden der sad og fiskede, udover at de inviterede mig til at spise og garanteret få brændte mandler og mavesmerter jeg høfligt afslog ved at sige jeg havde dårlig mave, blev jeg tilbudt at komme med på fisketur næste dag til Petcahaburi, til en put and take sø.
Den fik jeg snakket mig udenom og blev reddet under min dårlige undskyldning af min taxi ven Duck, han er dukket op mange gange dernede for at snakke hvis han havde tid. Den dag havde han rigtig god tid, for han havde lavet 3.600 Bht på en uge ved at tage sig af 4 piger fra Dubai i, han viste dem omkring og kørte rigtig langt (5 kilometer)fortalte han.
Han er en bandit som alle andre her der prøver at hive så mange penge som muligt ud at turisterne, men inderst inde er han en god fyr. Jeg har kendt ham i 3 år nu og har mange gange hørt på beklagelser når daglønnen kun havde været 100 eller 200 Bht, så jeg under ham den fred og ro det giver at have penge på lommen, og gudskelov på grund af Buddha, må han ikke drikke alkohol de næste 2 måneder, så lige nu er han ’rig’, og fred være med det.
Et lille tip, hvis i spørger om prisen på en tur næsten uanset hvor i landet, skal i ikke hoppe på standardfrasen, up to you. Forlang en pris INDEN i sætter jer i taxien så i undgår at blive pelset !!
Han havde så god tid (og råd til det :-D), at vi i de næste par timer henholdsvis sad og lå på hans taxi og snakkede og lærte hinanden ord fra Engelsk og Thai vi havde brug for at lære. En pragtfuld oplevelse med en masse sjov og spas undervejs når vi kvajede os i hvert vores forsøg på at lære noget nyt, bedre blev det ikke når turistbusserne næsten standsede op over synet af en falang der lå på sædet med fødderne på styret mens Duck lå og flød på tværs og sæderne i sidevognen, herligt J
 
Og Buddha tænkte helt klart på mig er jeg sikker på, da min næste tur gik til Makro for at handle, for min søgen efter en ganske almindelig peberkværn blev afsluttet og kostede 180 Bht. Nok på grund af de nye centre og shopping mall der langsomt men sikkert gnaver sig ind på byen, havde de fået den hamrende gode ide at lave et afsnit med vestlige køkkenting. Der var næsten ikke grænser for hvad de nu havde, alt ’vi’ er vante med at bruge af redskaber under madlavningen, ja selv en ostehøvl i nok ryster på hovedet af fordi det er normalt at købe den der hvor i er, var nu muligt at købe her. Min allersidste Osti klinge knækkede samme morgen da jeg skulle skære Brie osten ud, så jeg blev reddet på stegen over alle de nymodens ting der er kommet til byen 😀
Nu mangler vi så bare at Mc Donald der har haft reklamer i byen siden nytår og åbner en biks ved siden af posthuset, får hældt beton i de forme der langsomt dukker op bag de meterhøje blik hegne der skærmer for nysgerrige blikke. For længere er de ikke nået !!
På tilbagevejen fra en tur ud at handle holdt jeg ind hos købmanden, og pludselig mens jeg sad der, blev jeg spurgt om jeg ville med ud og besøge købmandens bror, øh svarede jeg, det kan jeg godt uvidende om hvorfor mig og den fyr jeg sad og snakkede med, pludselig blev inviteret med. Men afsted vi kom alle fire, købmanden, Australieren med hans kone og så mig, og her lærte Australieren noget nyt!
For han entrede den her 3 hjulede taxi lige så hurtigt han fik øje på den uden at vide at jeg ikke kunne sidde ved siden af hans kone som ville være resultatet, og han nægtede at skifte plads fordi han troede vi lavede sjov med ham. Men det lykkedes efter et par minutters forklaring og efter at fortælle ham at hans holdning: I dont care, ikke holder. Han har været herude i 4 år og kan og vil ikke hverken lære sproget eller kulturen, han læner sig op af sin Thai kone når han render ind i problemer, så han var totalt uvidende om det problem det ville være hvis jeg skulle sidde ved siden af hans kone.
Taxien der blev drevet af en Honda Wave 100 CC pustede gevaldigt over vægten af os 5 inklusiv fører, men vi kom da langsomt frem og fik en god oplevelse. Jeg har jo kørt området tyndt og kender mange smutveje, så nu jeg vidste hvor vi skulle hen, valgte jeg nogle små veje med en flot udsigt i et vådområde med et hav af vand hyacinter i alle farver der vakte jubel hos kvinderne. Den anden gut kiggede kun uinteresseret til, han var mere optaget af at holde fast i sin øl han ikke bevæger sig ret langt uden, han havde tilbudt mig en til køreturen som jeg dog afslog, for det er en anden ting han heller ved noget om. Da han irriteret over mit afslag, samtidig fik at vide at jeg så ham som om han lige var steget ud af flyveren med lommen fuld af penge der var nok til at købe landet, og ikke gav en skid for landet og kulturen, blev han lidt småfornærmet. Jeg kunne ikke forklare ham at det altså ikke ser så godt ud, og at jeg som bor her prøver at indordne mig under forholdende, og ikke før hans kone fortalte ham at sådan gør man ikke hvis man vil have respekt, holdt han kaje.
Broderen drev viste det sig et firma der havde nogle af de der forbandede larmende diskobåde vi fandt ved at køre ned af små hullede grusveje hvor vi endte på en stor parkeringsplads hvor der holdt nogle busser, det var den samme slags jeg prøvede en gang fyldt med flere forstærkere og lys end Danmarks Radio. De var dog tavse nu hvor de stod parkeret, men tavse var bådende ikke vi kunne høre nærme sig, den stakkels smukke natur der var, blev terroriseret af to stykker der langsomt nærmede sig bredden, hvor broderen selvfølgelig havde plantet en veludstyret købmandsbutik til opskruede priser, de stakkels gæster skulle jo nødigt tørste 😀
Og sjovt nok var begge pramme fyldt med muslimer der som bekendt ikke drikker, de sad stirrende på os falanger hængende over hver deres sodavand mens disko rytmerne dunkede nådeløst højt, hvorfor hulen tager de på sådan en tur nu de ikke må drikke?? Jeg prøvede at spørge de to Thai damer der ud over at sige at de nød en fridag, ikke kunne forklare mig fornuften i at opholde sig i et døgn i et flydende diskotek uden at måtte drikke, jeg tror ikke de forstod mit spørgsmål rent ud sagt nu de selv er døve over for støj !!
Gudskelov blev vores udflugt hurtigt afbrudt, broderen havde travlt og havde ikke tid til at snakke med os, så det var sgu en befrielse at køre tilbage igen langt væk fra musikken der var så larmende at den lavede ringe i vandet, købmanden havde fået den gode ide at sponsorere mad hvis jeg betalte taxien der kostede 180 Bht, så det var nærmest en god forretning for nærige mig :-O
Så vi sluttede turen af med at spise i en Isaan restaurant, en pragtfuldt velsmagende stegt fisk samt noget andet lagde en herlig tung dyne af mæthed i os alle, nåh ja næsten alle. Gutten med den paniske angst for at øllen bliver væk eller rystet, var ikke sulten nu han sugede alle de øl, så jeg måtte stå model til flere fyldte tallerkner inden jeg næsten løb skrigende væk fra al den omsorg, for hulen jeg blev mæt.
Desværre gav turen her endnu et bagslag, vejret der skifter meget var ikke noget hit, så der blev et par ekstra dage med penicillin ud af det, men så havde jeg i det mindste en undskyldning for at gå ud i haven og svede igen, så nyd billederne jeg har taget der fra, for de har kostet meget sved og utallige liter vand 😀
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    august 31, 2013, 5:10 am

    Hej Pen

    Det er da klart, at det er svært at komme af men den forkølelse, når du gør hvad du kan for at holde den i live. Nå godt ord igen, du bliver jo desværre aldrig færdig i den have , for du kan jo starte et sted , og når du når raden rundt kan du begynde forfra. Men sådan er det at have jord.
    knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.