Kategorier
Dagbog

26.12.2017 – Et indlæg om priser og overdækning

Der er gået lang tid siden sidst men er nu tilbage og afhænger ikke af andre mere der var årsagen til den lange ventetid.

Det har været en travl tid hvor jeg fik mit ID kort, oprettet en bank konto og lavet den længe ventende overdækning så nød den uge uden internet så jeg havde mere tid til alt det andet.

For tingene udviklede sig pludselig en dag hvor jeg var ude at køre med min taxi, for jeg fik den gode ide at endnu engang lede efter en eller flere der ville lave overdækningen og havnede ude på bøhlandet hvor det efter 4 forgævedes forespørgsler endelig fik fat på en gut der dog med det samme sagde at han kun havde 4 dage der var helt fint med mig, for solen har virkelig magt og varmer hele hytten op og målte 39 grader indenfor på de gode dage så jeg ville have det lavet i forgårs.

Som sædvanligt får man ikke så meget at vide så blev lidt overrasket da gutten havde set hvad det var han skulle lave, sagde kom og satte sig ind i taxien !

Og så gik det mod byen for at købe det der skulle bruges, jeg skulle med sagde Romart der er min driver, så jeg kunne se at jeg ikke blev snydt 🙂 Det var jo positivt og gik med ind i de forskellige forretninger hvor jeg betalte regningerne jeg var ekstremt glade for, for materialerne løb ‘kun’ op i omregnet 1.200 Kr. Men vi var nødt til at ringe efter Romart’s far der også kører taxi til at køre tingene hjem der lå oppe på taget på begge taxierne der gjorde mig nervøs, men de vidste hvad de lavede og alt var okay og intet blev tabt på vejen hjem.

Så fra at være irriteret over at jeg ikke kunne finde nogen der gad lave noget, var jeg nu glad over at alt skete så hurtigt. Det hele blev læsset af og gudhjælpemig om ikke gutten gik igang med det samme og fik tingene fra hånden selv om aftalen var at han skulle starte næste morgen klokken 8 sammen med Romart. Så det var kanon positivt og det så sgu lyst ud og glædede mig over det hele gik som det gik, de kom som aftalt næste morgen og var færdige på 2 dage.

Vi havde aftalt en pris på 500 Peso pr dag (41 dkr) og var jo blevet lovet at det tog 4 dage, jeg tænkte lidt over det og foreslog dem næste morgen at de ville få hyren for de 4 dage uanset hvor lang tid det tog dem, altså en slags akkord de havde meget svært ved at forstå i starten. Jamen det er jo mange penge sagde Romart da de indbyrdes snakkede om den skøre Dansker og ikke forstod hvad jeg mente, så jeg røg ud i en længere forklaring og fortalte hvordan det virkede fint i den vestlige verden der fik dem helt op at køre da de forstod hvad det hele gik ud på, de gav den gas og havde aldrig tjent så mange penge før og var vældig glade.

Så lavt er pris niveauet her der er endnu billigere end Thailand som i kan se her i et uddrag af et svar til en kammerat.

Nå, alt er pisse billigt her, mit hus koster 1.200 kr pr måned dvs 10.000 Peso. Men der er hundrevis af huse til leje helt ned til 3.500 Peso hvor man selv skal lave lidt der ikke er noget for mig, men det er omkring 250 kr på måned der er billigt. Lejligheder er der også mange af jeg har set til 3.500 Peso hvor mange er møbleret.

Maden er kamp billig, det dyreste oksekød jeg har set var 32 kr pr kilo og de gør ikke forskel på prisen om det er mørbrad eller ribeye, og det smager virkelig godt jeg aldrig oplevede i Th. Svinekød er omkring 10 kr kiloet ligesom kyllingekød der er lidt billigere og som også har en god smag, så budgettet til mad er lille jeg hygger mig over og laver mad næsten hver dag. Men desværre er grøntsagerne ikke noget at råbe hurra for da de ikke opbevarer det på køl men man kan være heldig at finde okay grøntsager på markedet hvor priserne så er væsentlig mindre end i supermarkederne.

Internet er billigt og har en 20Mb/20Mb der koster mig 160 kr pr måned, mobilt internet koster 80 kr pr mdr og taletid er også meget billig. Vil man have satellit tv koster en pakke med sport og film 25 kr på måned, alt udstyret til det koster 300 kr inkl opsætning.

Tobak koster for mig 4 kr pakken, Marlboro 8 kr og så videre. Øl på dåse er dyrt synes jeg så køber flasker til 5.80 kr pr liter.

En taxi hvis man kender de rigtige folk er billigt og betaler 8 kr for 3 km eller en hel dag for 40 kroner der også er prisen hvis man vil have lavet noget man ikke selv kan klare eller gider, der er prisen mellem 40 – 50 kr pr dag.

Vasketøj er 2 kr kiloet og er væsentlig bedre vasket end i Thailand.

Så man kan leve billigt jeg er glad for, elsker virkelig at spare jeg går meget op i, så meget at Romart griner helt ned i maven når jeg ikke gør som andre hvide og sparer penge og forklarer ham det. Blandt andet når jeg er på indkøb hvor han venter udenfor, kommer ud super begejstret over at have fundet noget billigt. For selv om det er billigt her kan man sagtens finde endnu bedre tilbud jeg hygger mig med. Jeg hygger mig også med de fede steder jeg har fundet i byen hvor det sidste fund var ægte Thai Chili og forskellige karry på glas samt krydderier jeg ikke har fundet andre steder, det bliver beslaglagt pr omgående og bruges i madlavningen, og så smager Thai Curry altså vildt godt 🙂

Pen.

Leave a Reply