13.09.2013 Uha uha !!!!!

Uha uha !!!!!
Stjernerne funklede klart i den mørke aften der fik gløderne fra det store bål midt i landsbyen til flot at lyse op som en million ildfluer mens de langsomt steg op mod himlen inden de langsomt brændte ud og blev erstattet af nye opstigende gløder, alt imens sad jeg der og studerede omgivelserne der bestod af palmer og spredte hytter hvor lyset fra bålet kastede lange skygger og gav nogle surrealistiske syn.
Ansigterne af voksne og børn blev afsløret af lyset selvom de gemte sig bag døråbninger og stolper og nysgerrigt fulgte med i dramaet der udspillede sig. Høns, hunde og svin afsøgte området for føde og måtte jages væk med et spark når de kom for tæt på, så der var en utrolig anderledes stemning man skal lede længe efter for at opleve, og alt det på grund af mig !!

Her siddende i et miljø jeg kun fatter en brøkdel af hvordan fungerer, var jeg totalt udstillet, sårbar og havde det helt ærligt ikke særligt godt. For selv og omgivelserne var perfekte siddende der i en anden verden der for mig der elsker at opleve noget nyt altid er spændende, en totalt uforståelig situation, og noget jeg aldrig oplever igen, var det grænseoverskridende.
Jeg havde med mine venners mellemværende og ekstrem store hjælp, endelig fundet ud af hvor landsbyens overhoved boede for at kunne bevise at jeg bor alene som er utroligt svært at overbevise visse myndigheder om. Hun som landsbyens overhoved kan som det viste sig at være, give mig et brev der beviser at jeg bor alene ved at spørge naboer og andre om mine bevægelser, underskrive og bekræfte at landsbyen er enig i hendes beslutning, og derfor sad jeg nu her i den kulsorte aften alene og følte mig meget udsat.
Højtalerne i landsbyen havde fortalt om grunden til at indkalde de ældre til mødet, jeg forstår mere Thai end jeg taler sproget, så det var sgu lidt underligt pludselig at høre mit navn og mit problem, men det er jo Thailand…
Mange tanker for gennem mit hoved siddende der i mørket, jeg vidste ikke helt hvad der blev snakket om og savnede min hjælper der snakker perfekt engelsk (men tænker Thai !!). De ældste der sad på træstammerne der var placeret rundt om bålet, snakkede i et væk mens de kiggede ugenert på mig og lod som om jeg ikke var der mens de afgjorde min skæbne var jeg sikker på, så det var lidt akavet og meget fremmed at opleve.
Jeg prøvede at holde fokus på det jeg så og oplevede mens jeg som sædvanligt ærgrede mig over ikke at kunne dokumentere det jeg så, for det er meget usædvanligt som falang boende i en landsby, at opleve det jeg gjorde.
Jeg mistede sgu lidt pusten, for jeg sad der alene og anede ikke en hylende fis om hvad de snakkede om indtil en meget larmende tunet Yamaha knallert næsten med hjulspind kørte ind på pladsen.
En MEGET langhåret ældre gut med et vildt jagende blik i øjnene der gav mig et billede af en glemt krigsfange i junglen et eller andet sted, satte sig på hug og lyttede til hvad de ældre sagde og skævede til mig med et meget skeptisk blik i øjnene mens han blev opdateret, skutte særlig betryggende, men hvad kan man gøre.
YOU speak the thruth spurgte han, han var virkelig overvældende med hans lange sort/grå hår og hans meget hårde måde at spørge på, så jeg hoppede i bar befippelse, ja selvfølgelig taler jeg sandt svarede jeg og gav ham mit nøglebundt så han kunne køre hjem og tjekke huset, men det afslog han dog og forklarede de ældste hvad jeg gjorde. Det fik et par stykker af dem til at smile og nikke over min ærlighed, så jeg troede der at den var hjemme, men så var det altså lige at der gik ged i den !!
Min gode ven der snakker perfekt engelsk, havde ved det første besøg selvfølgelig snakket med landsbyens overhoved om mine problemer med min forhenværende sambo, der fik hele konceptet om at få det stykke papir til at smuldre totalt. De snakker fanden et øre af og blander alt sammen der kan være et mareridt, under det første møde spurgte hun mig om noget omkring mine problemer der fik mig til at gå i chok og blive meget uhøflig. For jeg var godt klar over at med tingene blandet sammen, fatter de ikke en skid, så jeg spurgte hende meget hårdt hvorfor fanden hun fortalte dem om det og blandede tingene sammen, det rager sgu ikke andre end mig fik hun at vide.
Dette første møde fik nu aften mødet til at handle om det, den langhårede spurgte mig direkte om det var sandt der fik mig til at svare at det slet ikke var noget der kom den her sag ved, og at jeg ikke ville fortælle ham noget. Så der blev mumlet og skævet til mig i nok en halv time inden jeg fik at vide at på grund af de oplysninger de havde hørt fra det første møde, ville bruge en uge på at undersøge tingene grundigt inden de underskrev noget som helst.
Det stykke papir er det sidste jeg mangler, alt andet er i orden og sendt afsted, så det er sgu masende at måtte vente på grund af sladder 🙁
Så jeg er ikke i det muntre hjørne for tiden, nu troede jeg lige at jeg kunne komme videre og ‘glemme’ det problem, for jeg kan sgu ikke rumme mere efter alle de problemer jeg har haft det seneste år snart. Mavesyren har det ikke for godt og jeg tænker meget over tingene der ikke er særligt muntert, og det dårlige vejr vi har der forhindrer mig i at køre en tur gør heller ikke tingene bedre, jeg er nødt til at komme lidt væk og få nogle nye indtryk så jeg kan tænke på noget andet og få mit gode humør tilbage igen.
Alt det vand vi har fået gør at alt havearbejde er stoppet, alt er vådt og mudret der gør at ikke en gang mine gummistøvler er høje nok, og det benytter ukrudtet sig af og vokser en halv meter om dagen. Hamrende irriterende nu jeg i forvejen har problemer nok med at følge med til dagligt, nu hober arbejdet sig op, og jeg kan bare se til uden at kunne gøre noget, så det er sgu sur røv i øjeblikket.
Det eneste positive jeg har oplevet er det held min taxi ven har, han vandt godt 30.000 Bht ved det sidste lotteri, og med de godt 6.000 han vandt forrige gang, er han nu en glad mand med penge i banken. Det skal fejres siger han når han må drikke igen, og han købte dælme 2 øl til mig for at dele sit held med mig, herlig fyr 😀
Til sidst et spørgsmål.
Jeg har nu hørt fra to forskellige sider at det nu er muligt for udlændinge at købe hus i Thailand, man lejer jorden og kan så bygge på den, er der andre der har hørt om det ??
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 4 comments on this post
  1. Anonym
    september 13, 2013, 9:42 am

    Dardi

    Det sjove er vel, at hvis rumpetten skal grilles, så sker det vel bare.. Den med flere mænd har jeg nu igennem flere år set i Thailand, så lad nu de kloge klare dette…

  2. Anonym
    september 13, 2013, 8:51 am

    Dardi

    Det er da en lidt sørgelig historie, men sådan er det vel når man ikke tænker sig om..

  3. Anonym
    september 13, 2013, 4:54 am

    Min ven Kelly -blev buddagift i 2006. Han lejede en stump land i Banzeaw (nær Kalasin) og påbegyndte stort 2-etagers hus. Foto kan sendes! Så den model du angiver har man altid kunnet.
    PS! Huset blev aldrig bygget færdig – hun var gift med flere …. så blev pengekassen smækket i.

    Hilsen dardi

  4. Anonym
    september 13, 2013, 4:25 am

    Det har man altid kunne, dette er ikke noget nyt. Jeg kender flere der har gjort dette.

    Man kan leje jorden for 30 år, med garanti på 30 år mere, og så bygge sit eget hus.

    Dette er ihvertetilfælde hvad jeg har hørt fra dem, der har brugt denne ordning, men har ikke undersøgt om de taler sandt..

    mvh

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.