';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

En ny lejlighed og en ny nabo.



Endelig er det hele overstået, det gamle hus er afleveret og de ting der skulle sælges er blevet solgt så jeg kan nu begynde at slappe lidt af og forhåbentlig få min hukommelse tilbage igen der har været alvorligt hullet og har været årsag til problemer.







Alle de ting jeg har haft kørende var nok årsagen til at jeg i fredags glemte mit ATM kort i maskinen ude i Tesco hvor jeg ville købe en vandvarmer, ved en tilfældighed fandt jeg ud af forleden at kortet ikke lå der hvor det plejer at ligge. Så der blev svedt tran mens mine rystende fingre prøvede at holde fast i bankbogen jeg tog med mig for at finde min land lord, han ringede til banken og fik spærret kortet der gudskelov ikke var blevet misbrugt eller tømt, og jeg har nu fået et nyt kort der kostede en times venten i banken mens de dovne medarbejdere gjorde alt for ikke at ekspedere de mange mennesker der sad og ventede, så jeg takker Buddha mange gange.

Andre jeg har snakket med har skiftet bank af samme grund, og jeg overvejer om jeg også skulle skifte så jeg også kan slippe for de forbandede gebyrer man bliver trukket når man hæver penge, men nu skal jeg lige have alt på plads først inden jeg tager den.

Og jeg skal også vænne mig til det nye sted, jeg skal vænne mig til larmen jeg havde været forskånet for i det andet hus, og jeg skal i høj grad vænne mig til min nye nabo der flyttede ind i lørdags. Han valgte lejligheden ved siden af mig for at komme så langt væk fra vejen som muligt hvilket jo så gav mig en nabo, men havde jeg vidst at jeg ville få en kæderyger til nabo, ville jeg nok have taget en af de andre ledige lejligheder der er her.

For vinden har selvfølgelig retning mod min lejlighed der ligger for enden, så hans pulsen der ikke stopper og fylder hans nyindkøbte askebæger en gang i timen, fik mig til at spørge ham om han kunne skifte mærke. Jeg kan ikke åbne vinduet eller døren på grund af den tunge dyne af ildelugtende røg der rent ud sagt stinker, jeg må tage 3 forskellige slags medicin for ikke konstant at brække mig, så det er hamrende ærgeligt !!

Men han forstod mit problem fordi jeg flere gange har, måtte løbe ind for at brække mig hvis jeg ikke lige huskede at stå på den anden side af hans kørestol for at undgå røgen. Så nu sidder han og pulser konstant og uden ophold på Wonder i stedet for SMS, når den ulmende rest bliver lagt i askebægeret, rækker han automatisk ud efter en ny smøg. Det er min første oplevelse med en kæderyger, og nu forstår jeg fuldt ud hvad kæderyger står for, og jeg forstå hvorfor der stinker i den ellers spritnye lejlighed han bor i, for der sidder han også og ryger konstant.



Glæden over at være sluppet for det tvangsarbejde der altid ventede i det andet hus er enorm, flere gange i løbet af dagen slår det mig hvor fedt det er at kunne sætte sig udenfor og lave absolut ingenting, så det er virkelig en ting jeg er glad for. Og mit valg af lejligheden er jeg også glad for bortset fra naboens røg, alt er jo nyt og er okay lavet, og som en stor overraskelse er der trukket jord ud til samtlige stikkontakter hvilket gjorde det meget nemt at installere vandvarmeren og gør det endnu nemmere når jeg tilslutter vaskemaskinen.

Regnen der for alvor nu er kommet og giver store mængder vand men ikke så slemt som i resten af landet, øger min glæde over flytningen nu jeg kan sidde indenfor og se en god film eller to. En af mine venner sørgede for internetforbindelsen, og sørgede for at jeg ikke skulle betale et år forud som 3BB kræver af udlændinge, og skrev sit navn på kontrakten. 2 maskerede gutter lavede for en gangs skyld et rigtig flot arbejde og trak ledningerne pænt i hjørnerne jeg er glad for, men af en eller anden grund var jeg nødt til at ’fjerne’ netværkskortet og genstarte, hvor maskinen selv fandt den nye hardware for at få en brugbar hastighed der nu sparker røv :-O

Og så er der nyt for folk der behøver visa run….

Bong Ti passet som jeg kørte til og fortalte jer om, kan nu give det stempel i passet i behøver. Fra Kanchanaburi er der hvis man kender smutvejene 45 kilometer, men følger man skiltene er der omkring 65 kilometer, så altså tæt på og noget der kan klares på et par timer.

Sangkhlaburi, eller nærmere bestemt de tre Pagoders pas som ligger 25 kilometer fra Sangkhla, er nu også åbne for visa run. Sangkhlaburi ligger omkring 224 kilometer fra Kanchanaburi og kan nås med enten en vip bus der starter ud fra Bangkok, eller en lokal bus der kører mange gange om dagen her fra byen, den tager dog 4 – 5 timer alt afhængig af hvor længe chaufføren holder pause i Thong Pha Phun hvor bussen holder ved markedet. Og så er der selvfølgelig de forbandede minivan der starter ud fra busstationen og kører mange gange daglig, det er dog betinget af hvor mange passagerer der er, så man kan godt komme ud for at sidde inde i bilen et par timer i venten på at fylde bilen. Den tur har jeg prøvet en gang og var mere livstruende end hyggelig !!

Men uanset hvilken bus man vælger, kan man ikke gøre turen på en dag. Det er så smart at man bliver kørt til Sangkhla hvor man så skal tage en songtaew de 25 kilometer til de 3 pagoders pas hvor grænseovergangen ligger, her stopper bilen en kilometer fra overgangen. Så man skal altså gå et lille stykke frem og tilbage inden man går tilbage for at vente på at songtaewen bliver fyldt inden den returnere til Sangkhla hvilket sagtens kan tage et par timer, så et langsomt visa run !!

De driftige Thaier nede i skrigegaden har selvfølgelig allerede tilbud om visa run og kan findes alle vegne, spørg jer for og i vil hurtigt blive tilbudt en minivan tanket med flybenzin, god tur !!

Så der begynder at ske noget i byen, de nye store shopping centre der er kommet, samt det nye monster store Big C man er ved at bygge tæt på broen, har øget konkurrencen med tilhørende prisfald på alt. Byen bliver hver dag gennemtrawlet af pickup biler der meget højt fortæller hvor billigt de forskellige centre er, så det er meget positivt og har flyttet mange kunder fra Tesco der før var enerådende og hamrende dyr, de kan nu pludselig sælge deres varer meget billigere end før og kæmper hårdt imod de lave priser andre steder.

Jeg vil skrive igen når der sker noget, regnen gør det lidt surt, men omvendt giver det mig så tid til at få de allersidste ting på plads. De sidste kasser bliver langsomt tømt mens jeg prøver at regne ud hvor tingene skal placeres i det meget mindre hjem jeg nu har, men jeg hygger mig J


Pen.


Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 4 comments on this post
  1. Anonym
    oktober 05, 2013, 4:38 pm

    Hmmmm…? Måske du skal passe lidt på med hvor meget du kan arbejde på din blog, kunne tænkes at nogle ville revurdere din arbejdsevne?

    http://thaidk.dk/forum/viewthread.php?thread_id=4692&pid=31974#post_31974

    Som sagt mange gange før: Aldrig nogensinde vil jeg kunne forstå at en person der er erklæret uarbejdsdygtig og får sin fede førtidspension, alligevel magter at rykke til udlandet, men sandleig også formår at være fultids beskæftiget på nettet! En dag er der sgu´ en der får nok af det pis, tror du ikke??

  2. Anonym
    oktober 03, 2013, 2:05 pm

    Dette er en test.

    Pen.

  3. Anonym
    oktober 03, 2013, 9:36 am

    Hvad med at købe en af disse FAN man kan skrue på væggen, og lad den køre med luft ind til ham når han ryger. Så slipper du og den koster kun 989.- baht med 3 hastigheder… Op på mærkerne og tænk konstruktivt… Ingen andre hjælper…. Vil lige sige at en sådan fan bare er nem at sætte op….

  4. Anonym
    oktober 03, 2013, 6:21 am

    hej pen
    Godt du er ved at finde dig til pas, det er altid noget der taget tid , først skal man finde plads til alle sine ting , og bag efter kan man så i 14 dage rende og lede efter dem igen hi hi .
    her i danmark har vi en flot sen sommer det er stadigvæk lunt om dage 14 – 15 grader , men frost om natten flere steder.
    knus jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.