17.10.2013 Skide pirater !!

Skide pirater !!
Måske er de Somaliske, måske ikke. Men nogle af slagsen har hijacked min computer og har kostet mange timer foran skærmen for at få dem ud, men jeg må erkende at det ikke lykkes denne gang.
Det hele startede da jeg i Jyllandsposten læste en artikel om et lille smart opdaterings program til Java og andre vigtige programmer i vores Pc’er, jeg fulgte linket og installerede et lille program der hed Mayheim og balladen begyndte. Hele 8 virus lagde maskinen ned med det samme hvoraf jeg fik fjernet de 7 af dem, antivirus, malware og timers søgen i registreringsdatabasen efter den sidste virus, har endelig nu fået mig til at give op.

Så der er kun en geninstallering tilbage på grund af Jyllandsposten der smart nok har fjernet artiklen og linket så jeg ikke kan advare jer om virussen, tarveligt af avisen der godt kunne give en undskyldning til de mange der nu sidder med samme problem, men sådan er det.
Men heldigvis (hvis man kan kalde det for heldigt !!) har det pisset ned med kun en ting at lave, nemlig at sidde og forsøge at fjerne den sidste virus og vente på at regnen stoppede så man kunne gå en tur. Et af de små ophold i regnen brugte jeg på at køre hen til forretningen der laver myggenet døre og vinduer og få en gut ud og måle op, så lørdag morgen får jeg installeret 4 døre til 850 Bht stykket der samtidig giver mig mere lys indvendigt. Men desværre kan jeg kun bruge de tre af dørene når kæderygeren er hjemme, hoveddøren er nødt til at være lukket så jeg kan undgå at hele min lejlighed stinker som en god gammel bodega, så når han endelig triller ud af porten skynder jeg mig at åbne mit vindue så jeg kan få lidt frisk luft ind, virkelig en belastning L
 
Og så mødte jeg endnu en dansker, endnu en jyde godt oppe i årene men med et herligt ungt sind, så der er blevet snakket over en kølig han venligt sponsorer dog med hånden konstant liggende på pungen så der ikke slipper for mange mønter udJ.
Selvfølgelig har det gamle kvaj også en bærbar han overhovedet ikke helt vidste hvordan fungerede, så der røg tre timer i går med at fjerne alt det skrammel venligsindede folk med en stærk tyrkertro på at de har forstand på Pc’er, havde installeret. Hele 259 malware der fik maskinen til at være ekstrem sløv blev fjernet, så nu hvor jeg er færdig, kan han nu gå på nettet uden alle de obskure og irriterende reklamer til stor tilfredshed for ham.
Vi hyggede os gevaldigt under seancen der foregik henne på en nyåbnet restaurant der var mere egnet til lejligheden, hvor uskyldige mig næsten blev presset til at nyde den ene kølige efter den anden og endda måtte tvinge et gratis måltid mad ned til sidst, et frygteligt hårdt liv jeg forsøger at leve med J.
Gudskelov nærmer vi os afslutningen på regntiden og det tvungne ophold i lejligheden, og vi nærmer os også det årlige show nede ved broen. Lysshow, skuespillere og fyrværkeri imiterer et angreb på broen mens et gammelt damplokomotiv slæber sig over broen mens ’fjenden’ angriber til lyden fra de enorme højtalere med lyden fra angribende fly, så der er fest og farver og ikke mindst en helvedes larm, jeg vil forsøge at filme det hvis det ellers er muligt at møve sig frem mellem de tusindvis af lokale og turister, men jeg lover ingenting !!
Så jeg er lidt stille for tiden mens mit system langsomt accepterer at jeg ikke længere bor alene, forstået på den måde at jeg nu har naboer, men det går fint nok – og jeg bliver mere og mere glad for hver dag der går. Jeg er godt klar over at jeg gentager mig selv, men den fryd over ikke mere at skulle bruge timer dagligt på at holde junglen på afstand er simpelthen pragtfuld, stakkels dem der lejer huset efter mig, de får sgu kamp til stregen. Og ejeren der ellers virkede fornuftig nok ringede for et par dage siden og spurgte om jeg ville leje huset igen?? Denne gang var prisen faldet til 4000 Bht og jeg skulle ikke tænke på naboen sagde hun, mange tak for tilbuddet og farvel sagde jeg, det var sgu for dumt !!
Nå, det var alt for denne gang, jeg vil gå i gang med det sure arbejde med Pc’en og se frem til det sekund jeg bliver færdigJ
 
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.