23.10.2013 Herlige solskin

Herlige solskin
 
 
Søndag middag siddende udenfor under det nye solgardin jeg selv har opfundet, nyder jeg sgu at vi har en dag uden regn der ellers har plaget os uafbrudt i 3 dage i denne omgang. Vasketøjet er hængt ud på en af balkonerne og tørrer forhåbentlig hurtige end sidste gang jeg vaskede hvor det tog 3 dage før det var tørt, gulvet er vasket i hele hytten og ingen opvask truer, så dagen er nu dejlig positiv !!
Nu skriver jeg nu, fordi jeg i morges blev godt og grundigt træt af den etbenede kæderyger, hvis jeg vil have lidt fred om morgenen er jeg nødt til at gå om bagved. Her bliver jeg ikke generet af røgen fra de 3 pakker smøger han ryger hver dag jeg dælme er træt af, deromme behøver jeg heller ikke høre på hans evindelige brok over maden han er svært utilfreds med uanset hvad. Jeg havde ellers prøvet at hjælpe ham med ved at snakke med ejeren af en lille restaurant, hun er selvfølgelig interesseret i at tjene penge og kan lave gode penge på ham fordi restauranten ligger lige henne om hjørnet og han sidder i kørestol.

Så der blev lavet smørstegt pork chop med pragtfulde smørstegte grøntsager med kartoffelmos han havde fortalt mig han savnede, men det var selvfølgelig ikke godt nok til herren der gjorde ejeren ked af det ved at brokke sig over maden. Det fik mig så i morges til at foreslå ham at tage hjem igen nu alt var forkert og ikke godt nok, du bor i Thailand og ikke i Australien, jorden drejer sgu ikke kun omkring dig brummede jeg arrigt nu jeg selv havde prøvet at hjælpe ham.
Det er ikke noget problem for mig, men det er sgu træls at høre på den samme brok hver dag over enten maden, eller de snotdumme Thaier der ikke ved en skid ifølge ham, om min bemærkning om at han måtte vænne sig til lugten i bageriet eller fise af er sevet ind ved jeg ikke, det er hans problem !!
Med ham ude af huset i dag og med alle de nye mygge døre åbne for at få luftet ud samtidig med at jeg lytter til min egen Thai musik, er livet sgu da herligt.
Det kunne ellers godt have udviklet sig anderledes, for jeg blev inviteret til fødselsdag i går eftermiddag hvor en af mine kvindelige bekendte fyldte 47 år. Jeg lå ellers lige så behageligt på sofaen for at rette ryggen ud igen efter at have sat solsejlet op da jeg blev shanghajet, det kunne jeg ellers have brugt lang tid på, men sådan skulle det ikke være. Jeg kunne se på nummeret at det var hende der ringede, men blev overrasket over at høre at det var danskeren jeg mødte for et par dage siden der snakkede, de sad nede hos købmanden fik jeg at vide og ventede på mig.
Hold kaje de kan drikke de mennesker, fødselsdags mumien holdt konstant øje med øllene der straks blev erstattet hvis man havde nået bunden. Forskellige folk kom og gik uafbrudt mens stemningen blev mere og mere opskruet, der blev røget og drukket for ligesom at peppe stemningen op mens folk råbte højere og højere. Den ungdommelige dansker hyggede sig også gevaldigt og mente jo nok at han kunne forstå hvad der blev sagt efterhånden som væskebalancen blev reguleret, ja selv hans engelske blev et par hundrede % bedre fik jeg senere at vide J
 
Sådan gik de næste 3 timer inden jeg gled hjem med en undskyldning om at jeg havde ondt i maven, et så seriøst drukgilde er slet ikke mig og jeg havde længe siddet og ventet på en mulighed for at stikke af fra galskaben. Jeg var blevet tilbudt tre forskellige enlige kvinder med gode hjerter, de manglede alle en kæreste som mig fik jeg at vide mens mumien der blev meget beruset lynhurtigt selv om hun hældte isterninger i sit glas, kastede sin kærlighed på mig og gik til angreb med kys og kram mens jeg fik mere og mere lyst til at forsvinde.
Den jyske spillemand holdt ud til et tidspunkt han ikke helt kan huske (det må være alderen J) hvor de var havnet et eller andet sted, men underligt nok var han alligevel tidligt oppe og kom listende med vat tamponer monteret under sandalerne så det ikke larmede så meget og proklamerede, at nu skulle det altså være slut.
Det må altså være alderen der driller, for dagen efter igen havde han glemt sit noget tidlige nytårsfortsæt. Han ville ud og se noget sagde han, så jeg måtte igen lege turguide og tog ham med ud til Kao Pun Cave hvor man har en fantastisk udsigt over floden, og for at forebygge en mulig udtørring hvis der udbrød krig eller knallerten gik i stå, havde vi meget modstræbende besøgt en lille købmand på vejen og forberedte os der på alt det der kunne ske ved at købe den livsvigtige væske der jo muligvis kunne redde vores liv nu vi var på ekspedition og udsatte os for alle de farer der lurer.
Men vi kom sikkert frem til målet uden uheld selv om vi befandt os i det område Turist politiet betegner som farligt, man kan ude på deres kontor se advarsler imod overfald og røverier på den strækning vi havde kørt, men underligt nok findes der ingen advarsler nede i skrigegaden hvor man ellers skulle mene at der var nogen der kunne bruge dem til noget !!
Nå, vi kom helskindet frem og gav lidt gas for at komme op af den stejle bakke efter at have kørt igennem tempelområdet der var domineret af sovende hunde overalt, der var ingen busser i dag som ellers er normalt, for der er en masse turbåde der ender herude hvor busserne så kører folk enten tilbage eller videre, så der var dejligt fredeligt. Knallerterne blev parkeret i skyggen ved siden af den lille bygning hvor Buddha sidder og skuer ud over det smukke landskab, og vi gled ind i skyggen og satte os i den lille sala der er der. To små diskrete smæld lød da de to livsvigtige flasker blev åbnet og vi lykønskede hinanden med det utrolige held der havde ført os til målet uden skader, og sådan blev der slået et par timer ihjel siddende deroppe og sludre om løst og fast mens vi nød udsigten ud over floden.
Det er hyggeligt at møde nye mennesker og vise dem området her, men som jeg har skrevet før er det begyndt at koste mig penge, senest måtte jeg bøde 800 Bht til et nyt batteri og et par kontakter, og det får mig til at ærgre mig over det uretfærdige faktum at man hjemme i Danmark mener at vide hvad der er rigtigt og forkert. De penge de bliver ved med at trække kunne snildt have været brugt til en ny knallert, men jeg aner sgu ikke hvad jeg kan gøre for at modbevise deres påstand, ærgeligt !!
En ny dag venter og jeg skal videre, så ikke mere i denne omgang.
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.