Kategorier
Dagbog

19.01.2011 Bangkok – Koh Samui

Hverdagen kalder……

Så blev det tid til hjemturen selv om jeg ikke havde den store lyst til det, men der er jo en mening med alting siger man, så det brugte jeg for at modvirke det negative.

Og turen startede rigtig godt med at Kat stoppede en taxi, og sendte mig afsted mod lufthavnen. Chaufføren, en ældre mand smilede venligt i forhold til de 2 andre taxier der havde afvist at køre mig, og fandt en radiostation med falang musik mens han krydsede ind og ud mellem bilerne og vognbanerne i en hulens fart 

Stres

Efter et stykke tid hvor der ikke blev sagt noget mens jeg kiggede ud af vinduet nysgerrig som sædvanlig hvor jeg sugede til mig, begyndte han at snakke. Hvor jeg var fra og så videre, og da han hørte jeg var Dansk klarede hans ansigt op i et stort smil og vendte tommelfingeren op, Danmark er et meget godt land sagde han. Og i har en god konge som jeg godt kan lide og som er gode venner med min konge sagde han mens han smilede og pludrede løs om Danmark, og jeg nænnede ikke at ødelægge hans opfattelse af vores konge nu han var så glad, så jeg kørte med på snakken og lod som ingenting 

music

Jeg gav ham de 300 Bht som turen havde kostet plus de 80 Bht det kostede at køre på ekspresway og stod så i lufthavnen hurtigere end stærkt og var sgu ikke helt klar til at tage hjem 

ked

Det havde været næsten 5 hele gode dage hvor noget var faldet på plads, og andet ikke !!

Min søgen efter en lejlighed eller hus var blevet saboteret af Thaiernes Mai Pen Rai, og var gået op i hat og briller, aftaler blev brudt og folk blev væk selv om vi havde en klar aftale om at jeg skulle se på lejligheden til en aftalt tid. Så jeg sad lidt ærgelig i restauranten og var lidt småsur over at havde siddet og ventet så længe uden grund, men så pludselig efter jeg havde opgivet, skete der noget.

Folk hørte åbenbart at jeg var på udkig og kom og snakkede med Kat, så jeg så på 3 andre lejligheder af forskellig kvalitet og størrelse. Den første som blev omtalt som en fantastisk nyrenoveret lejlighed møbleret og med simpelthen alt, viste sig at være et hul og en stor skuffelse 

Sad

Den havde stået tom siden opførslen af bygningen og var slet ikke færdig, selv ikke strøm var der lagt ind og den var fæl beskidt, men det stoppede ikke ejeren der roste den til skyerne og totalt overhørte mine spørgsmål om mikroovnen, Tv’et og alle møblerne der ikke var til at få øje på. Fliserne på badeværelset var på vej ned på gulvet, væggene revnede og ledninger hang og dinglede, men nu den var så fantastisk som ejeren sagde mens hun stod og drejede den skinnende diamantring på fingeren og osede langt væk af penge, ventede jeg spændt på prisen for den 2 værelses der nu var krympet til en 1 værelses.

Der blev snakket og snakket mens hendes røntgenblik prøvede at gennembore stanniolen i min tegnedreng for at se hvor mange penge jeg havde, og hun nåede frem til en meget billig pris som hun sagde nu det var mig !! Kun 6.500 Bht + lys og varme, vandvarmeren til det varme vand måtte jeg selv installere og jeg skulle selv møblere hytten og i øvrigt næsten selv gøre den færdig sagde hun 

ved ikke

Så den kan i godt regne ud blev forbigået lynhurtigt mens alle de sædvanlige høfligheds fraser blev brugt for at kunne komme væk igen, for en anden havde ringet til Kat og stod og ventede i en næsten tilsvarende lejlighed. Den var dog beboelig men ikke noget for mig, det eneste lys i lejligheden kom fra altandøren ud til en meget lille altan som vendte ud mod templet Kinnagon, som ligger på den anden side af vejen og til tider larmer helt utroligt meget når der bliver holdt koncert. Prisen her var 6.000 Bht og var en speciel pris fordi jeg kendte Annie sagde damen og smilede bredt mens jeg i tankerne prøvede at regne ud hvorfor de 4.200 Bht som er prisen på grisen, ikke duede i mit tilfælde ?? Mine kinder var begyndt at dirrer af træthed over at skulle smile så meget over så lidt og så usselt, og jeg foretog endnu en hurtig tilbagetrækning ned til en kølig for at dulme nerverne 

Græder

Den tredie lejlighed var så ussel at jeg ikke gider bruge tid på at skrive om den, og var spild af tid.

www.thai-dk.dk/penfoto/6/S0021002.jpg

Men så siger Annie pludselig, du kan leje min lejlighed !!

Det kom lidt bag på mig fordi hun overhovedet ikke har snakket om det før, og ikke på noget tidspunkt før nu, luftede tanken. Men hun har en lækker 2 værelses hjørnelejlighed på 5 sal, 10 meter fra swimmingpoolen og med masser af lys som jeg altså ikke kan leve uden, så jeg spidsede ører og fiskede efter prisen som hun holdt lidt tilbage. 6.000 Bht fuldt møbleret og som den er nu sagde hun så, mens hun snakkede om noget andet og lod som ingenting. Det gjorde jeg så osse mens jeg finkæmmede hjernen for at kunne huske hvad Per havde fortalt mig prisen var, og jeg mener at det var lige under 5.000 Bht + forbrug !!

Så der kom en pause i forhandlingerne fordi jeg tænkte så det knagede, og der endte vi uden at aftale noget. Men jeg sagde at jeg ville leje den hvis hun gav mig en god pris og luftede det beløb jeg mente at have hørt, og nu hun er Thai rystede det hende at nogen kan huske noget, så hun kiggede skeptisk på mig og lovede at tænke over det 

griner

Så jeg fandt ikke noget i denne omgang og får måske problemer med det, for Robert fortalte mig at Thaierne nu strømmer til huset og til Nonthaburi på grund af det Sky Train ind til centrum der er ved at blive anlagt og gør Nonthaburi attraktiv. Så jeg må kigge på nettet og se om jeg kan finde noget der passer mig der i området, selvfølgelig er der ledige lejligheder alle vegne, men jeg er ikke interesseret i en hyper moderne lejlighed i det prisleje de befinder sig i, og venter tålmodigt på den rigtige 

godag

www.thai-dk.dk/uploads/IMG_0050.JPG

Og en ting som jo for mig er vigtig, er priserne på medicin som jeg denne gang fandt endnu billigere end sidste gang. Med mit forbrug løber det hurtigt op med priserne her på øen og gør et stort indhug når den er helt gal, så jeg blev vældig glad da jeg fandt en lille biks der kunne sælge mig medicin til meget billige penge. Jeg giver som bekendt 350 Bht for 10 piller her på øen og fandt dem til 200 Bht tæt på Phantip i Nonthaburi forrige gang jeg var der, men den her kineser kan sælge mig dem til 28.5 Bht for 10 stk lige henne om hjørnet !!!!!

Det, og så det gade liv jeg elsker at kigge på og kan bruge timer på trækker gevaldigt. Selv synet af de tilsyneladende tamme rotter der fiser rundt på fortovet mellem fødderne på folk, skræmmer mig ikke. så jeg håber der viser sig noget på et tidspunkt.

Og så gør det jo heller ikke noget at der sidder en kok deroppe og venter på mig vel 

Love

Sylfiden der osse vil ha mig !!

Nå, jeg kom væk fra hjemturen….. 

ved ikke

Indtjekningen skete smertefrit og hurtigt da jeg viste det printede papir, og jeg gik mod gaten hvor jeg lige nåede at have en lidt negativ oplevelse i sikkerhedskontrollen. For min tandpasta fik alarmen til at lyde hvilket jeg ikke fattede en dyt af, jeg havde haft den med hjemmefra og havde ingen problemer på udturen. Men her blev den konfiskeret fordi der er en begrænsning på 100 Mg som tuben overskred med faretruende 60 Mg, så jeg sparede alligevel ikke noget på at handle i Tesco Lotus 

Græder

Flyet som igen var en Airbus 320 – 200 afgik til tiden næsten fyldt og var denne gang domineret af falanger, mest franskmænd og russere kunne jeg høre, og var igen hurtigt overstået. Mens jeg sad og fintænkte med min musik i ørene, hørte jeg pludselig noget der fik mig til at tage proppen ud af det ene øre. For en at stewardesserne reklamerede for maden man kan købe ombord ved at synge, men ikke specielt rent og ikke særligt godt !!

Først på Thai og så på Engelsk der fik alle inklusiv mig til at vende sig om for at se hvor der var fest, for det lød sådan da hun sang, muntert indslag 

hej
music

En billet blev købt ombord til Koh Samui fra lufthavnen i Surat til 350 Bht og jeg begyndte allerede der at få sommerfugle i maven over muligheden for en problemfri hjemtur, skulle idag være et lyspunkt i mine ellers negative indlæg om Piratøen Samui og mine evige problemer hver gang jeg rejser !!

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF0975.jpg

De stridende parter 

Mere om det senere…..

Under indflyvningen til Surat kunne jeg ud af vinduet se at der igen var kommet meget vand, så langt øjet rakte dominerede solens stråler der spejlede sig i vandet der har oversvømmet en stor del at Surat, udsynet. Selv huse der stod under vand kunne jeg se, og jeg begyndte at frygte hvordan der så ud hjemme, var der lige så meget vand som sædvanligt ???

Første trin på turen til Don Sak og færgen, blev tilbragt i en noget slidt bus der gjorde alt den kunne for at indhylde lufthavnen i et tykt tæppe af sort os, der stank forfærdeligt for at holde liv i aircon der ikke virkede alligevel, mens vi ventede på at folk skulle få deres bagage udleveret inden bussen prustende slog igang. Som sædvanligt var turen dræbende langsom og træls, chaufføren der også her lavede kunstfærdige gearskift og fik bussen næsten til at gå i stå, brugte næsten 2.5 time på at køre de 90 kilometer der er til færgen 

ved ikke

Så selv om jeg landede i Surat klokken 15.30 lykkedes det lige at nå færgen klokken 18 i Don Sak, hvor en flot solnedgang hjalp lidt på humøret siddende oppe på soldækket sammen med Thaierne der plantede sig på dækket, og havde det herligt mens whiskyen og øllene blev hældt ned i en vældig fart 

ølkrus

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF0983.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF0980.jpg

Jeg tog nogle billeder og nød at sidde der alene falang sammen med Thaierne, mens færgen langsomt og med solnedgangen agter tøffede mod Koh Samui 

music
music

Sommerfuglene i maven baskede kraftigt med vingere over den ‘nemme’ hjemkomst, og fik mig til at forberede Dagbogen med en rigtig solstråle historie mens den sorte røg fra skorstenen gjorde alt for at rydde dækket for mennesker, dog uden det store held 

Thumb
www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF0985.jpg

19.30 ramte vi så Nathon i buldrende mørke, og jeg var taknemmelig over tilbuddet i flyet mens jeg tænkte over hvorfor Jörg som havde købt den samme billet da han kom, sagde han var blevet kørt til en forkert færge hvor han for egen regning måtte købe en billet til færgen. Jeg tror han har taget den forkerte bus i lufthavnen selv om der står 3 gutter og gør alt for at forhindre at det sker, men hvor der er vilje, er der vej 

griner

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF0987.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF0992.jpg

Og så er vi kommet dertil hvor jeg må beklage, at jeg endnu en gang ikke kan skrive noget positivt om Koh Samui hvis man ankommer som jeg klokken 19.30. For der holdt kun en songthaew på kajen der kørte til Shaweng den modsatte vej rundt om øen til 300 Bht pr snude, og jeg måtte, hvis jeg ville hjem, smide guldet på bordet for en taxi eller taxi bike 

Angry

Jeg blev simpelthen så gal og ked af det at jeg var nødt til at gå. Alt det positive jeg havde i mig efter turen, med både Kat og den for en gangs skyld nemme hjemtur, blev taget fra mig på et splitsekund.

Taxierne kørte ind foran mig for at kapre mig, taxi bikene gjorde det samme og var pisse irriterende fordi jeg blev stoppet i min gang. Selv uden for kajen hvor jeg med vilje fandt et ‘fortov’ hvor der stod en masse palmer, var ikke nok. Næh man kørte da bare op på fortovet, svingede ind foran mig og spurgte om jeg ville have en taxi 

rasende

Så jeg gik og gik indtil jeg var 3 kilometer uden for Nathon hvor jeg stillede mig svedende og arrig i 19 graders fugtig varme og ventede på et eller andet transportmiddel. Jeg vidste godt at jeg på et tidspunkt var nødt til at give mig og betale hvad det kostede, men for ikke at risikere en nedsmeltning og 20 år i spjældet, var jeg nødt til at gå en tur. Og jeg ved godt at jeg et eller andet sted burde forvente det her igen selv om jeg håbede det modsatte, men jeg kan simpelthen ikke ha det og er født optimist. Det er min hverdag på Koh Samui at være mål for scam og næsten tyveri fra morgen til aften fordi jeg er falang, selv mine 2 år på øen hjælper mig ikke nogen steder her, de vil kun stjæle vores penge.

Og mit ophold i Nonthaburi, bekræftede endnu engang at man ikke nødvendigvis behøver blive rippet bare fordi man er udlænding. Selv Annie som er glad for penge, nægtede at tage imod penge for det jeg havde spist i den tid jeg var der, og sådan kunne jeg blive ved 

Thumb
kat

Men jeg kom da hjem til sidst efter at have stået en halv time og køle ned mens taxier, taxi bikes og privatbiler stoppede konstant og forlangte fra 400 – 700 Bht for de 13 kilometer jeg havde hjem nu jeg var gået en tur. Så jeg slog til da en ældre mand på bike var nede i 200 Bht, og kom hjem klokken 21 efter en slalom lignede meget kold kørsel på grund af de søer af vand der lå alle vegne, hvor jeg straks kørte til købmand for at købe 2 kølige nervepiller inden jeg kravlede til køjs godt brugt og ked af det 

ked

Så hjem kom jeg, ikke specielt glad desværre, og de 2 ‘piller’ hjalp mig til at få tankerne renset inden jeg takkede Buddha fordi han havde passet på mig igen, og havde givet mig nogle rigtig gode oplevelser.

Tak Buddha…… 

godag
godag

www.thai-dk.dk/penfoto/6/S0041008.jpg


Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.

Leave a Reply