Kategorier
Dagbog

01.02.2011 – Nonthaburi Bangkok

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1207.jpg

Endnu et par herlige dage i tørvejr mens nyhederne fortæller om et kommende uvejr syd fra der skulle ramme Koh Samui om et par dage 

Græder

Selv om det er en lille smule køligt om morgenen nyder jeg big time min tid her, varmen og solen er brudt igennem skjoldet af de depressive tanker regnen gir mig og får langsomt ryggen på ret spor igen.

Så jeg er frisk fra morgenstunden og er så glad for muligheden for at kunne gå en tur som jeg virkelig nyder 

Thumb

Min tur i går efter et sted at bo var en fantastisk oplevelse da jeg rodede mig ud i de mest skumle små gyder og stræder jeg endnu har oplevet, folk kiggede skeptisk på mig da jeg lod som ingenting og nærmest gik igennem deres huse og haver med kameraet i hånden som jeg har fundet ud af, er den bedste undskyldning og beskyttelse mens jeg kigger alle andre steder end i deres øjne!!

Desværre var jeg den eneste der snakker Engelsk der hvor jeg forsøgte at finde et værelse, så det var lidt ærgeligt, men heller ikke mere. Så jeg gik og jeg gik og så fantastisk mange ting, hjernen og øjnene var i højeste gear og jeg var positiv indstillet. Selv en snak med Buddha blev det til i et lille tempel et eller andet sted hvor der var en lille kanal fyldt med planter, blomster og desværre affald. Men alle de her indtryk fjernede opmærksomheden på det negative, og jeg så kun det jeg ville se og fotografere 

music

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1167.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1169.jpg

Men jeg er sgu alvorligt ked af at jeg ikke rigtigt kan tage gode billeder og savner mit ‘gamle’ kamera, jeg savner den wow effekt jeg havde når jeg så billederne igennem, og kan ikke finde ud af hvorfor de er så dårlige nu til trods for at kameraet skulle være bedre 

Foto

Billederne fra gåturen har taget halvanden time at uploade, men jeg er jo nødt til at fedte lidt for Egon som kan lide mine billeder så tålmodighed er en dyd 

sarcasm

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1161.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1152.jpg

Nå, jeg brugte mange timer på at gå rundt og opleve for fuld skrue inden jeg havde en ide om at det vist var på tide at prøve at finde hjem igen. Og der hvor jeg tog beslutningen om retræten, var tilfældigvis fandt jeg ud af, ved det lokale fængsel. Tak for kaffe de kiggede mistænkeligt på mig oppe fra deres vagttårne hvor de stod tungt bevæbnet, mens de skulede ud over terrænnet, og mærkelig som jeg er med billeder prøvede jeg at tage nogle billeder fordi jeg syntes det var et flot motiv med de skydevåben de havde som var noget store. Men det ku de sgu ikke lide skulle jeg hilse og sige, øj hvor de kunne snakke hurtigt og højt. Så jeg skyndte mig at tage nogle totalt meningsløse billeder i den modsatte retning for at distrahere dem, og gøre dem rolige igen

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1171.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1170.jpg

Og lige ved side af den meterhøje hvidkalkede mur med pigtråd på toppen, lå der en lille bitte shop i en faldefærdig træ konstruktion hvor jeg satte mig lidt i skyggen til en kold vand mens damen i shoppen prøvede at snakke med mig 

kat

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1174.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1176.jpg

Det gik selvfølgelig ikke som forventet, udover at kunne fortælle hende at jeg kun snakkede lidt Thai, gik resten af samtalen op i hat og briller til stor morskab for os begge 

griner

Men jeg havde som i kan læse en herlig tur og var vældig tilfreds da jeg luskede tilbage til Kat der havde overholdt sin del af aftalen, hun havde ikke ringet og spurgt hvor jeg var og sige at jeg skulle komme tilbage. Næh den herlige tosse ringede en gang for at fortælle mig at det var okay at jeg gik en tur, og jeg morede mig altså gevaldigt da hun rodede sig ud i en søforklaring uden lige 

Shock

Hun kigger selvfølgelig på mine billeder i håbet om at kunne klaske mig en på låget hvis der er billeder af kvinder, dog uden det store held indtil nu 

Thumb

 Men nu prøvede hun at overbevise mig om at Thai kvinder ikke kan lide at blive fotograferet, hun sagde at hvis jeg tog et billede, var det næsten som at sige at jeg ville giftes med dem. Så det var sgu svært at holde masken mens hun snakkede, så da hun spurgte hvorfor jeg grinte, var jeg nødt til at stikke en lille nødløgn mens jeg krydsede benene for ikke at p…. i bukserne 

griner
www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1184.jpg

Og jeg skal altså vænne mig til Thai kulturen hvor man ikke viser følelser, for da jeg kom tilbage igen, lod hun som ingenting mens hun skævede til mig. Hun havde ringet og sagde at jeg skulle komme over til restauranten, jeg måtte ikke sige noget, men Annie havde vundet i lotto. Så jeg sjoskede derover og blev mødt af synet af 11 tøser der med røde kinder snakkede som vandfald mens de labbede de gratis øl i sig som Annie havde sponsoreret, et glas Tequila blev serveret med en skive manaro jeg skyllede ned til stor jubel og næsten klapsalver fra tøserne. fy for fanden det smager grimt, men jeg var jo nødt til nu jeg blev tilbudt glasset, at lade som ingenting 

Sad

Så sådan endte den dag, et par kølige blev hældt ned nu de var sponsoreret inden jeg gik til køjs igen 

skaal

Hovedet havde det sgu ikke særligt muntert næste morgen og jeg var nødt til at tage et par piller sammen med morgenkaffen for at alle 2 hjerneceller kunne snakke sammen, spiritus og mig er ikke så gode venner og jeg får hovedpine når jeg prøver. Så jeg var glad for at Annie kun havde vundet 2.000 Bht, at hun så næsten havde både spillet dem op, og sponsoreret drikkevarene betød ikke så meget, hun havde været heldig 

griner

Men jeg fik det hurtigt bedre mens jeg kæmpede en evig ulige kamp med Kat i hendes forsøg på at fede mig op, for hulen det er ikke nemt 

Grin

Og så startede en dejlig varm tur med Kat hvor vi kørte i bus 65 som hun sagde var gratis mod et tempel et eller andet sted, og da jeg spurgte hende hvorfor de ikke tog penge for turen, forklarede hun at bus nummeret 65 gratis over hele landet, om det er sandt ved jeg ikke, måske er hendes nu 17 Engelske ord ikke nok til at forklare mig det rigtigt !!

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1232.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1238.jpg

Men frem kom vi til Kao San road efter en lille time tror jeg hvor bussen stoppede for hver 100 meter hvor jeg var nødt til at kigge alle andre vegne hen end på døren. For af en eller anden grund var det næsten kun skolepiger der stod på bussen, og jeg syntes altså at de ser nydelige ud de små ting, så jeg havde en hård tur rent mentalt 

griner

Fremme ved målet gik det langsomt op for mig at jeg vist kendte mere til Bangkok end hende, for som jeg skrev før, endte vi ved Kao San road og ikke ved det tempel som ellers var målet!!

Hun har boet i Nonthaburi i 6 år, og har aldrig været andre steder end markedet der for at handle varer til restauranten. Hun har aldrig sejlet på floden før, og har aldrig været i China Town hvor vi tog hen senere. Hun står op om morgenen og åbner restauranten hvor hun så bruger 13 timer inden hun går til køjs for at være frisk til næste dag. Og af en eller anden grund er hun bange for mange ting. Det var første gang hun havde kørt i bus i Bangkok sagde hun, og helt dum er jeg altså ikke. Så jeg skævede til hende mens jeg tænkte mit, men hun var bange og holdt hårdt fast i gelænderet på hele turen og spurgte tilfældige passagerer om hvor vi skulle stå af 

ked

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1236.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1230.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1231.jpg

Så jeg legede turguide og takkede Buddha for min evne til at huske, mens vi gik og hyggede os inden jeg var nødt til at sætte mig ned og hyle over mit brændemærke på højre fod på grund af bade tøflerne. Og her overraskede Kat mig ved at sige at hun godt turde sejle med mig alligevel, så jeg tog en hurtig beslutning om at vi skulle i China Town for at købe et par nye tøfler. Jeg kunne have købt dem billigere i Non, men syntes det var for tidligt at tage tilbage igen, og Kat prøvede med alle kræfter at overhale mig i nysgerrighed nu hun var kommet ud af buret, så vi gik mod den frygtede båd 

Stres

Hun klamrede sig til rælingen, og kiggede nervøst på alt i og på båden mens båden som sædvanligt prøvede at slå omgangstiden og fes afsted mens Kat spurgte om jeg ville holde lidt om hende. Og som den flinke fyr jeg er, indvilligede jeg selvfølgelig i opfordringen og vi kom helskindet til Chinatown 

godag

Og her brød den kvindelige egenskab igennem for fuld skrue, jeg havde givet hende 1000 Bht som vi som sædvanligt skændtes lidt om, men jeg fik overbevist hende om at det var okay og at hun skulle give den gas 

Love

 Og det gjorde hun så mens vi sammen med alle de andre millioner af mennesker og et utroligt stort antal falanger, møvede os gennem de små soi med alle deres tilbud. Og hun holdt ikke ret længe før hun var nødt til at slå hul på sedlen og fik købt nogle hår ting mens jeg tålmodigt og glad for at kigge på hende ventede mens hun for ind og ud af de første 100 forretninger med strålende øjne 

music

De 1000 Bht blev næsten brugt og jeg fik ikke lov til at betale noget overhovedet, selv maden og båden hjem og det vand vi hældte indenbords blev betalt af hende. Jeg havde stadig alle antenne ude mens jeg studerede hende, men med de oplevelser jeg har haft herude med det modsatte køn af forskellig slags, er hun langt fra det jeg har prøvet før. Selv den halve satang bliver afleveret hvis hun køber noget for mig, så jeg føler mig tryg !!

Forleden på min vej hjem fra en gåtur så jeg en t shirt som jeg mente ville klæde hende, og prisen på 49 Bht var helt okay, så jeg købte den til hende. Stolt og glad over at kunne magte at købe tøj til en kvinde gik jeg hen til restauranten hvor jeg gav hende posen med t T-shirten. Og blev hun glad, næh jeg fik en skideballe gennem Annie fordi hun ikke ville have at jeg skulle betale falang pris selv om hun ikke vidste hvad jeg havde givet 

ved ikke

Og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle hvordan hun gør alt for at spare på mine for penge hver dag, selv i restauranten hvor jeg efter morgenkaffen drikke en appelsin juice, køber hun i mini markedet ved siden af for at jeg ikke skal betale de 4 Bht Annie tjener !!

Nå, det var et sidespring… 

godag

Vi hyggede os i et par timer inde i den store by, mens vi trawlede og kæmpede os igennem China Town inden hun modigt sagde at vi kunne tage båden hele vejen hjem til Non som tager omkring en time. Så vi gik ned til stop 5 hvor vi måtte vente en halv times tid, og der blev hun pludselig underlig og tavs. Jeg spurgte om hun var bange for at tage båden og tilbød hende at vi kunne tage toget til Mo Shitt i stedet, men det var slet ikke det der var problemet !!

En noget kraftig falang og selvfølgelig uden t shirt så man rigtig kunne nyde synet af den bleghvide krop, sad med en købe pige på skødet og gnavede løs på hende og samtidig tog på hende. Hvorfor gør hun det spurgte Kat og så alvorligt ked ud, det er ikke godt for en Thai lady sagde hun og viste mig at alle de andre Thaier der også sad og ventede, stirrede på parret og bestemt ikke så glade ud !!!

Jeg vil lige sige at jeg ikke er en tøffelhelt, jeg har såmænd bare den overbevisning at man er nødt til at respektere skikkene i det land man nu engang opholder sig i og kunne ikke drømme om at gøre noget tilsvarende. Jeg ser det samme på Samui og har det ikke godt med det der heller, selv at holde i hånd er jeg ikke glad for i respekt og fik en opsang af Kat der sagde at det var okay, og et signal om at You Take Care Me.

Men noget dobbelt moralsk for mig, og ikke noget jeg helt forstår, men sådan er der så meget !!!

Båden kom og Kat blev lidt nervøs fordi vi var havnet i myldretiden, så båden var fyldt til bristepunktet og vi måtte stå som sild i en tønde. Men igen kiggede hun sig nervøst omkring og trykkede sig ind til mig, især kølevandet der stod ud fra båden i en stråle der hvor vi stod var noget hun ikke forstod, og troede at båden var ved at synke, jeg prøvede så godt jeg kunne at sammenligne med motoren på en knallert som fik mig længere ud i hampen da hun spurgte hvor den var henne 

Grin

 mens føreren her var meget hård når han lagde fra og til, så der gik ikke ret lang tid før hun sagde at hun var lidt mao. Så jeg fik hende til at kigge fremad hele tiden som hjalp hende på resten af turen hvor hun hele tiden spurgte mig hvad det var for nogle bygninger vi passerede, så skrap er jeg sgu heller ikke, så jeg meldte pas mange gange inden jeg kunne blære mig og vise hende huset hun bor i da vi nærmede os Nonthaburi som hun ikke troede på at vi var ved 

ved ikke

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1143.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1144.jpg

Noget trætte, mig ondt i ryggen big time og Kat varm i solen som jeg ikke kan få nok af og som hun ikke var så glad for, nåede vi restauranten hvor Annie der var blevet indkaldt som reservekok ventede utålmodigt på at komme op og sove nu hun havde været nødt til at lave noget den stakkel, tilbød jeg rundhåndet en kølig som erstatning og som plaster på såret, som virkelig blev nydt 

skaal

Og der endte min aften osse da jeg efter at have ligget lidt på langs mens jeg lidt urolig over nyhederne fra Egypten fik stilladset rettet lidt ud, og hentede Kat ved 9 tiden og faldt omkuld som et træ i skoven efter at have ædt piller i en lind strøm hele dagen..
Men en herlig dag fyldt med gode oplevelser som jeg nåede at takke Buddha for inden jeg styrtede omkuld og sov som en sten til 5 næste morgen hvor jeg havde planer om en tur op ad floden selvfølgelig 

Grin

Tusind tak for det du giver mig Buddha…. 

godag

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1241.jpg


Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.

Leave a Reply