Kategorier
Dagbog

10.10.2011 – Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/3/022_fhdr_fhdr.jpg

En blandet fornøjelse !!

Freden efter familiens eksit til Bangkok er fantastisk og bliver nydt fuldt ud af os begge, Kat der selvfølgelig kan sove til enhver tid ved at snuppe en morfar, og mig ved bare at nyde roen, hygger os på hver vores måde. Så der sker såmænd ikke så meget for tiden, vejret er jo heller ikke det bedste selv om vi heldigvis bor langt væk fra den katastrofe oversvømmelserne er.

Kun lidt regn i forhold til resten af landet der får mig til at være ekstrem glad for min beslutning om at flytte herop, især når man ser billeder fra Chaing Mai, Nakhon Sawan og Ayttuya, der endda ikke har set det værste endnu. Det bliver vi mindet om hver dag når søster ringer og fortæller om vandet der stiger hurtigt og holder kunderne væk fra hendes kaffevogn, så hendes fortvivlelse er meget stor samtidig med manglen på tryghed nu regeringen ikke rigtigt hjælper !!

Deres bil der pludselig havnede i en meters vand blev flyttet hen til parkeringspladsen ved Big C der tilbød gratis parkering, det gav en vis tryghed indtil vagten derovre ringede og sagde at en anden bil havde påkørt den, ejeren af den anden bil havde lagt 2.000 Bht og forsvandt så. Beløbet er ifølge søster ikke stort nok til at betale for reparationen og er gal, gal på grund af uheldet og gal fordi alt ser sort ud for familien lige nu. Som flere aviser også nævner er indbyggerne i Bangkok utilfredse med udtalelsen fra regeringen om at den ikke kan gøre noget ved den kommende oversvømmelse udover at lade 1000 skibspropeller hjælpe med at skubbe vandet ud, det gør sig også gældende i Min Buri der kan forvente rigitg meget vand om nogle dage, så de Thaier jeg kender og snakker med er meget lidt glade for tiden 

ked

Det lægger en lille dæmper på Kat’s humør, og hun snakker om at tage ind og take care sister som hun siger. Men jeg siger hun skal blive her langt væk fra vandet og ikke tage ind til ragnarok, hvad hulen vil hun ind til manglende strøm, manglende vand og mad for?? Intet virker jo ifølge søster og det bliver værre for hver dag. En meget kedelig afslutning på deres ferie her, der allerede samme aften de kom hjem, begyndte at give oversvømmelser hvor de bor.

Man kan forøvrigt følge oversvømmelserne på MCOT 1 24/7 som de siger, og som er på Dtv og andre steder, her kan man streame deres udsendelser

og læse nyheder på Engelsk.

Vi havde lige besøg igen af Danskeren og hans dame en eftermiddag i dejlig solskinsvejr inden de grå skyer fik magten der næsten har hærget siden, vi snakkede selvfølgelig om regn der fik ham til at spørge om vi havde fået lige så meget vand som dem ?? De bor vel en kilometer herfra og havde aftenen i forvejen haft et 3 – 4 timer voldsomt regnvejr hvor vi her kun havde en silende regn der ikke var så voldsom, utroligt så stor forskel inden for så kort en afstand !!

Men tanken blev da fyldt op af den silende regn der piner Kat, for nu løber vandet jo over og ud i den tomme grund bagved, så nu er det vedtaget at bruge vandet fra tanken til toilettet for at spare flere penge 

godag

Vi har en vandregning på et gennemsnit af 85 Bht i forhold til naboerne der ligger på den forkerte side af 400 Bht hver måned, så det kan jo ikke være billigere, men hun vil spare siger hun og ærgrer sig over vandet der også siver ud af siden på den her gamle utætte tank, tænk alle de liter 

ked

Så det er meget sløjt med ture på knallerten, skyerne ligner konstant en monsunregn og giver drillende nogle små byger for så at stoppe igen. Og her er køligt samtidig, dagtemperaturen ligger omkring 26 grader som ikke er så meget og driller mig. Så jeg får læst bøger og bliver langsomt færdig med at få den nye Pc til at virke 100%, og får set nogle film. Turen til MBK som jeg har udskudt hele tiden er nu ikke særlig atraktiv på grund af vand problemerne, så ikke engang det kan jeg gøre. Heller ikke invitationen fra den kommende nye nabo hvis hussalg jeg reklamerede lidt for, der har inviteret os på ferie uden omkostninger med hensyn til overnatning i Ao Nang, kan vi bruge som tidsfordriv 

ved ikke

Kun en enkelt tur ud i det blå er det blevet til siden sidst, nogle små templer og veje skulle prøves nu solen var fremme og skyerne var langt væk. Så vi daffede langsomt afsted mens Kat underholdt med lidt sang, og en meget langsom proces er endelig ved at lykkes. For hun er pisse bange for alt hvad der rører sig på vejen og er faktisk grunden til at hun vil blive i huset, så igennem lang lang tid har jeg fået overbevist hende om at jeg ikke kører stærkt eller vildt, ved at køre stille og roligt, og det er hun nu ved at forstå gudskelov, men har det bedre når vi ikke køre på de alt for befærdede veje. Og turen i dag gik netop af sådan en, okay den er stor som en hovedvej, men ikke så befærdet, derfor hendes sang mens vi kørte 

Love
www.thai-dk.dk/penfoto/3/019_fhdr.jpg

Og vi fik set noget forskelligt i dag, en port der er bygget i gammel sten med store mursten jeg også så for et år siden da jeg lejede cykel, skulle undersøges. For der ligger et tempel oppe af den smalle hullede vej vi kom til efter knallerten endnu engang havde bevist sit værd, ved at transportere os to efterhånden buttede mennesker op af bakken. Men det var en skuffelse, et meget slidt gammelt tempel der ikke blev vedligeholdt, og omgivelser der var misligeholdt, så her et meget kort besøg inden vi kørte ned til porten som sgu var det pæneste på grunden, og det eneste der var værd at tage billeder af. Så efter nogle billeder trillede vi videre og ikke så langt før Kat sagde, skiltet siger Buddha sagde hun og pegede på et lille skilt hvor vi så modigt drejede ned af den smalle vej ved. For hulen det er pragtfuldt at køre af en vej man ikke ved hvor fører hen, og hvilke syn den giver én på vejen, fantastisk oplevelse som jeg er utrolig glad for at Kat ville køre på, for det er bestemt ingen selvfølge. Så vi nød begge at pludselig her 20 meter fra den store vej, i en helt anden verden hvor kun støjen fra hjulene afbrød stilheden, at se noget nyt 

music

Den lille vej snoede sig dovent gennem landskabet med kæmpestore bambus på begge sider indtil vi drejede rundt om et hjørne og så det her !!

www.thai-dk.dk/penfoto/3/021_fhdr.jpg

En meget grøn og frodig dal bredte sig i hele synsfeltet, og førte hen til porten ind til templet hvor hunde overalt havde occuperet vejbanen for at snige en morfar, jeg kørte langsomt i slalom mellem dem, og forventede mere eller mindre at en af dem var bidsk som vi er vant til, men de var ligeglade og blev liggende hele vejen, og under hele besøget. Altså lige bortset fra den hund der fik dumpet en stor tung sten ned over den ene fod af en gal munk der kom ud fra sit rum og var ravende skør, så den stakkels hund der bare lå der og lå, fik en på poten og skreg som et lille barn i smerter. Det er sgu underligt at se en mand der burde være from og blid, skælde og smælde som en havnearbejder som man tit ser når man besøger templer, rent ud sagt opføre sig sig en tosse, men sådan er der så meget !!

Til forskel fra det første tempel, var det her meget rent og pænt og der herskede en rolig afdæmpet stemning. Nogle munke sad og talte sammen dæmpet mens de studerede os da vi gik rundt på det meget lille område, fugle og andet, og munken der messede for nogle Thaier, var sammen med de 4 beostær der konstant sagde Sawadee Kap, det eneste man kunne høre her på bjergsiden hvor templet lå i skyggen af bambus skoven. Så her skulle vi snakke med Buddha i det flotte tempel og i de rolige omgivelser 

godag

Efter det var overstået og nu vi mente vi havde set det hele, gik vi hen mod knallerten der fik en ung munk til at fortælle Kat at man kunne gå ind i bambus skoven hvor der skulle være noget godt at tage billeder af. Det skulle selvfølgelig prøves selv Kat ikke havde fået at vide hvordan man kom derop, og man ikke umiddelbart kunne se nogle stier. Så jeg måtte sige til Kat at hun skulle spørge om vej som irriterer mig, for det er ikke eksisterende i hendes liv at få at vide hvor tingene ligger, samtidig med at hun får at vide at det eksisterer som her. Men vi kom da derop og fik set de par ting der var at kigge på, inden vi kørte videre ud af vejen hvor jeg et sted stoppede for at tage nogle billeder af de utrolig flotte rismarker mens vi sad på kantstenen under et skyggefuldt træ og hyggede os 

music
Foto
www.thai-dk.dk/penfoto/3/037_fhdr.jpg

Og så nåede vi frem til det sidste tempel i dag, det kan lyde voldsomt når jeg fortæller om ‘alle’ de templer vi ser på, men nogle af dem som dem vi så i dag, er ikke meget større end rådhuspladsen i areal og mange gange meget mindre og er meget tarvelige. Derfor bliver mange af dem overstået meget hurtigt hvorimod andre tåler mere tid. Og det sidste tempel her var virkelig værd at se på selv om starten på besøget var mindre morsomt da den stakkels knallert prøvede at køre næsten lodret op af en hullet vej mod målet med os to halvfede mennesker som dødvægt. Men op kom vi til et meget flot tempelområde der uden dog at have en decideret hovedbygning, var flot og meget velplejet og hvor vi brugte en times tid..

Templet her som lå på en lille bjergtop var meget charmernde og bliver et flot syn når arbejdet på de sidste af statuerne af Buddha er færdigt omkring nytår, og udsigten ud over byen og med Wat Tham Sua i baggrunden var flot selv om der lå nogle tynde skyer over byen der lagde en fin hvid hinde over udsynet hvor jeg tog et par billeder for en sikkerheds skyld 

Grin

Munken der fulgte os og snakkede og snakkede, fortalte at de skam også havde en indtørret munk her som i Wat Tham Sua. Så vi fulgte pænt med da han gik hen mod en bygning hvor dørene var lukket, og han åbnede dørene indtil et stort flot køligt rum der emmede af fred på en eller anden måde !! Huset der udefra så meget lille ud, men i virkeligheden var temmelig stort med alteret selvfølgelig som den centrale figur, havde for enden af rummet når man kommer udefra, på venstre side, bygget et lille bjerg af de forskellige stenarter der findes her i Kanchanaburi. En lille skikkelse oversprøjtet med guld for ikke at gå i forrådenesle (navn ukendt !!) lå i en glaskiste og havde ligget der i 7 år fik vi at vide, så nu fik vi set højdepunktet !! Rundt omkring ham stod nogle utroligt flotte marmor statuer hugget ud i marmor fra Kanchanaburi, der selvfølgelig var tunge som et ondt år men var utroligt smukke. Én af dem vejede 1.300 Kg fortalte munken os der meget venligt fortalte om alt der havde med templet at gøre mens han smilte voldsomt. Selv vand styrtede han afsted for at hente da han mente vi så tørstige ud, så vi lagde selvfølgelig en seddel i kassen inden vi kørte igen efter at have fået at vide at der den 16 ville være liv og glade dage i templet hvor vi blev inviteret til at deltage 

Thumb

www.thai-dk.dk/penfoto/3/047_fhdr.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/3/057_fhdr.jpg

Og så overraskede Kat mig endnu engang, for da vi kom ned for enden af vejen og kørte til venstre nu vi var kommet fra højre side, sagde hun den ondenlyneme at det var hyggeligt at køre på tur !! Herude nogle kilometer fra selve byen på en støvet og hullet grusvej med rismarker på vores højre side, og majsmarker på den anden side hvor folkene der var i gang med at sprøjte markerne, hilste og smilede over hele femøren, var hun lykkelig sagde hun og fnisede som hun gør når hun er lykkelig 

Love

 Så det var fedt at være mig lige der, jeg var ikke alene om at nyde den her form for tur der gik et eller andet ubestemt sted hen, og nød det sgu voldsomt 

music

www.thai-dk.dk/penfoto/3/066-1.jpg

Men alting har desværre en ende, de støvede grusveje der havde ført os over togsporene og forbi halvfulde afvandingskanaler og gennem farverige frugtbare marker, stoppede og blev afløst af en asfalteret vej der førte ud til den store vej fra Bangkok ude omkring Makro, og pist væk var freden og den glæde ved at opleve.

Nu galdt det bare om at holde tungen lige i munden med den fart de her tosser kører i, så jeg var glad da jeg endelig fandt et skilt jeg ledte efter, nemlig skiltet Riwer Kwai Resort (tror jeg nok !!) hvor der skule være en strand, og det skulle selvfølgelig undersøges selv om Kat der nu var kommet ud i alt det hun frygter, sagde at vi ikke måtte køre ned af vejen der ude fra den store vej ligner indkørslen til en grusgrav, som vi rent faktisk passerede på vejen. Igen tænkte jeg over den manglende forståelse der i min verden hersker her, hvem fanden tror at der ligger et hotel for enden af en vej der går gennem en grusgrav, og hvem i alverden har dog lyst til at dreje ned for at kigge på et hotel 7 kilometer fra byen ????

Nå, sådan er der så meget. Vi fortsatte selvfølgelig nu rutebeskrivelsen jeg havde fået af Danskeren slet ikke holdt stik 

griner

. Kør ud til Makro sagde han, og lige præcist i u svinget for at komme tilbage til byen, ligger der et tempelområde som i kører igennem for at komme ned til ‘stranden’. Okay, alt er relativt tænkte jeg nu jeg havde haft fornøjelsen af at køre 17 kilometer forkert sidste gang han fortalte mig vejen, så jeg fortsatte selvfølgelig selv om Makro lå 3 kilometer bag os og her bestemt ikke var noget tempel 

ved ikke

Vi fik set ‘stranden’ og det var det, møgbeskidt og ulækkert uanset hvor man kiggede sig omkring. ‘stranden’ med sine nok 30 meter ‘sand’ på en god dag, var oversået af samme slags møg og affald som på Koh Samui og var ikke særligt inbydende, så det var en skuffelse for mig at se nu jeg jo godt kan lide strand. Så det blev til et par billeder inden vi kørte hjem og smuttede en morfar nu dagen havde været så hård 

driller

Dagbogen har hængt over mig et par dage nu, lidt er skrevet og meget mangler, så jeg besluttede at nu skulle det være da morfaren var overstået. Og gudskelov for det, for Gun Ba kom sjoskende i sine gamle slidte køkkengardiner og fortalte Kat at der i morgen vil være 20 munke i et tempel tæt på os der samler ind til ofrene for oversvømmelserne, og det skal vi selvfølgelig støtte, det fik mig til at bruge aftenen på at skrive Dagbogen i stedet for at fede den og se en god film. Kat sidder og fylder ris i plastikposer fra tønden med de 60 kilo ris vi købte og pludrer om hvor godt det er at hjælpe, hvad du giver Buddha siger hun, får du igen mange gange. Så vi kører ind og køber vand og Mamacup i morgen tidlig i Seven, 20 stk af hver nu der er 20 munke, og håber det kan hjælpe nogen, der ikke har noget som Tv i døgndrift viser der er mange af.

Så jeg vil skynde mig at slutte og kigge på billederne jeg fik taget, der er nok nogle der skal arbejdes lidt med nu lyset driller på grund af skyerne 

Angry

Har i et par penge i overskud, så se Tv og skriv telefonnummeret ned til de banker der samler ind til ofrene, giv en skærv og vær lykkelig for at det ikke er dig der sidder på hustaget !!

Jeg vil håbe Buddha på en eller anden måde kan beskytte de her stakler der mister alt de ejer, for det er sgu hjerteskærende at se den brutale måde deres liv bliver smadret på ……….

godag

www.thai-dk.dk/penfoto/3/078_fhdr.jpg


Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.

Leave a Reply