Kategorier
Dagbog

09.12.2009 – En svær start

Jeg ved godt det ikke er morgen mere hjemme, men jeg blev lovet internet klokken 10 i formiddags. Og ved i hvad? selv om han først kom for 10 minutter siden, og jeg derved har ventet i 4 1/2 time og klarede problemerne på et øjeblik, ER JEG GLAD 🙂

Så her er dagens indlæg, billederne kommer lidt senere. Jeg skal altså fejre det her lidt, så jeg triller ned til min Chang pusher……………………..

Sikke en start på dagbogen, jeg har som jeg skrev ikke internetadgang hvor jeg bor, så jeg kørte til Lamai hvor jeg efter en time var blevet noget pletskallet!! Selvfølgelig havde jeg valgt en dag hvor hele øen åbenbart har store problemer med internettet, så de billeder jeg havde planlagt at indsætte i artiklen kunne ikke uploades. Derfor min nu sjove frisure, jeg kunne nok have undgået at blive så frustreret at jeg hev i den smule hår jeg kan mønstre hvis dog bare de ansatte ville fortælle når der er problemer. Men den søde unge pige der var i butikken fortalte at hendes chef helt bevidst IKKE fortalte når der er problemer, han kunne måske som hun sagde, sælge et par øl elller vand og lave lidt penge alligevel!!

Jeg skal nok vise jer billederne når jeg kan uploade dem så i kan se det gode skib 🙂

Og nu vi taler om billeder, tog jeg en hel del i dag. Jeg vil ikke påstå at det er min yndlingsrestaurant jeg tog billeder fra, men et sted hvor jeg er kommet i al den tid jeg har været her. Så jeg er på rigtig god og behagelig fod med de ansatte der, og en af dem blev sendt til Buddha i dag, så der blev holdt en ceremoni med munke for at hun kunne slippe fri for det jordiske der måtte holde på hende (fik jeg fortalt!!)

www.thai-dk.dk/penfoto/3/Begravelse22.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/3/Begravelse49.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/3/Begravelse42.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/3/Begravelse37.jpg

Kan du ikke ringe lidt senere, sidder i møde og kan ikke snakke :-O

www.thai-dk.dk/penfoto/3/Begravelse27.jpg

En kvinde på omkring de 55 år vil jeg tro som var ansat som kok,tjener,oprydder og det løse blev indlagt på hospitalet den 1 December med store smerter i maven. Det skulle blive et meget kort ophold for hende, for dagen efter døde hun. Det viste sig at hun døde af skrumpelever og noget med lungerne, alt sammen på grund af Lao Kao ( Thai whisky ). Hendes chef som samtidig var hendes veninde igennem 20 år fortalte mig at hun (altså hende der døde) drak som et hul i jorden når hun ikke arbejdede. Hun sad og drak alene på rummet til hun tiltede, og stod op når den nye dag kom. Da jeg spurgte hende hvorfor hun ikke havde forsøgt at stoppe hende, var svaret blot, det kan man ikke!!

Hun kom fra Isaan og forsøgte til det sidste at få fat på mig, men standhaftig som jeg er ( eller måske var det fordi hun så noget slidt ud ) holdt jeg skansen. Det er jeg glad for nu at jeg gjorde når det gik så galt. Nu kom jeg væk fra historien, men det var en meget anderledes oplevelse og meget interessant at være med til. Jeg vil lige tilføje at jeg ikke som de andre lå og rodede rundt nede på gulvet, næh jeg holdt mig pænt uden for alt det og gik rundt og tog billeder og sugede indtrykkene til mig.

Meget interessant oplevelse så fjernt fra det vi/jeg kender når turen er slut, selv om det var en ceremoni for en død tog folk alligevel let på det. Der blev sludret og grinet selv om munkene gjorde alt hvad de kunne for at ødelægge den gode stemning, for hulen de har en god hukommelse de munke når de uden at smugkikke kan fremsige en masse ord igen og igen. Lidt sjovt var det dog da jeg så en af munkene sidde og skrive sms’er 🙂 Men folk tog det meget gelinde, var i godt humør og gav mig en god oplevelse.
Stedet hvor det foregik er restauranten Koh Kaew som ligger på hjørnet ned til Hinta Hin Yai, og grunden til at jeg pludselig skriver det er at jeg kom i tanke om et sparetips. Har man planer om at se Hinta Hin Yai, som ‘blot’ er nogle klipper som ligner kvindelige og mandelige kønsdele og kommer på motorbike, skal man IKKE følge P-skiltene!!

Og hvorfor det??, fordi i så blive ledet hen til en p-plads hvor det koster 50 Baht at parkere. Jeg har såmænd ikke noget imod at betale hvad det koster, men den samling forbrydere der prøver at lave plat får ikke en eneste satang af mig. For omkring 6 måneder siden begyndte nogle folk uden nogle øvrige kendetegn overhovedet at opkræve penge for både at parkere, og for at se de sten jeg snakker om. Og sjovt nok kendte ingen til de nye ‘afgifter’ udover dem som opkrævede dem, og de var ikke byens bedste drenge og viste det åbenlyst.

Men det skulle være stoppet nu gudskelov, parkeringen koster stadig, men her er tricket.
Følg blot vejen (flot udtryk for en handelsgade med meget lidt plads ikk!!) forbi det officielt udseende P skilt og fortsæt små 50 mtr til gaden ender. Her kører i til højre mod Reagga Bar og parkerer hvor i har lyst helt gratis, nu i alligevel er her skulle i besøge Reagga Baren.

Efter sigende !! kan man her foretage sig det samme som man kunne i de gode gamle dage på Christiania, forskellen er dog at man her kan sidde og vippe med tæerne i vandkanten, eller ligge på en af de små terrasser, der meget meget flot er bygget ind i omgivelserne og blive gennembanket af høj reggae i et meget spændende miljø hos nogle rare mennesker. Om aftenen er der (stadig efter sigende!!) fireshow som de kalder det hernede, spørger i mig, er det en træpind viklet ind i klude. Den bliver så dyppet i petroleum for at blive kastet rundt af en mere eller mindre påvirket fætter, men meget flot virkning mellem klipperne om aftenen siger de.

Hils Ben fra mig hvis i besøger stedet :-O

Og nu vi er ved tipsene skal i ikke falde for fristelsen ved Hinta Hin Yai, nogle af de ting der bliver solgt her kan kun købes her. Det er mest honning og andre naturprodukter som i kan købe med fordel. men hold jer langt væk fra håndskåret sæbe, tøj og andet massfremstillet turistbras. Når i alligevel fiser rundt på øen, kan i spare kassen ved at gå en tur i Nathon, f.eks kan i nemt spare 60% ved at købe sæben i Nathon fremfor Lamai!!

Jeg kan lige nå inden min morgentur på stranden at også anbefale jer Nathon hvis i leder efter tasker og kufferter, der er så billigt i forhold til her i Lamai, at jeg kører hele 30 Km på min bike og sparer rigtig meget og slipper for at få noget bras med hjem.
Og det minder mig om en sidste ting jeg vil fortælle i dag.

Både ved Hinta Hin Yai og mange andre steder sælges der alskens ting fra havet, perlekæder, sneglehuse, skaller og forhæng lavet udelukkende af muslingeskaller og andet fra havet. Meget flot og anderledes, men men………

Spar dine penge og lad være med at købe noget som helst fra havet, efter Tsunamien 2004 er ALT fra havet i Thailand ulovligt at indføre i alle lovlydige lande. I følge visitthailand.com og en tolder jeg havde en kamp med sidst jeg var hjemme, er ALT underlagt Washington Konventionen for at beskytte havet. Tager du chancen men bliver opdaget i tolden er der en opkrævning på minimum 500 Euro, for større objekter stiger bøden lynhurtigt til 1000 Euro.

En god dag til jer

Med Venlig Hilsen

Pensionisten

Leave a Reply