22.12.2013 En meget lang dag !!


Jeg skubbede porten op og trillede langsomt ud på vejen så jeg kunne lukke porten igen, den skønne og mig skulle på tur, en meget lang tur..
Det var herre koldt, 12.8 viste termometeret klokken 6 morgen, så jeg frøs som sædvanligt ad helvede til. Jeg havde termotøj under en langærmet bluse der igen var under en langærmet hættetrøje, og uden på alt det her havde jeg en vindtæt jakke, behøver jeg at fortælle at jeg selvfølgelig havde lange bukser og strømper på ??
Men til trods for alt det her tøj var det en kold start da den skønne og jeg klokken halv otte satte kursen mod bedre og varmere vejr, den første time rystede jeg af kulde som jeg var nødt til at bide i mig fordi vi skulle på langtur, så det var skønt da solen endelig gav en lille smule varme, men så heller ikke mere, alt det tøj jeg omtalte før blev på indtil vi nåede frem efter 7.5 timer ad snoede og meget hullede veje med kun et stop for at strække benene.
Vi kørte først op mod Suphan Buri ad 324 for derefter at tage 329 der går mod Ayuttaya, en stiv kuling fra nord der fik træer til at læne sig ud over vejen samt en masse støv og jord der hvirvlede rundt og rundt var sgu ikke så sjovt at køre i, så jeg var flere gange nødt til at sætte farten ned på de åbne stykker på grund af meget hårde vindstød. Så langt øjet rakte på begge sider af vejen på den strækning fra Suphan Buri så man rismarker og intet andet end rismarker, så vinden havde det herligt uden alt for mange forhindringer og var samtidig meget kold. Men vi kom da frem til næste stykke der hed vej 33 og fik så fornøjelsen af at køre i jeg ved ikke hvor mange kilometer i det ene vejarbejde efter det andet der til tider var farligt fordi så godt som intet var afmærket.
Så det var en fornøjelse at endelig finde vej 319 hvor der stadig var lidt vejarbejde men meget mere læ for vinden der desværre fulgte os hele på turen, og her hvor klokken var blevet 12, blev dagens eneste pause holdt hos en lille købmand langt ude på bøhlandet hvor ejerne sad klistret til radioen og fulgte demonstrationerne inde i Bangkok. Og de var grunden til den lange omvej jeg havde valgt for ikke at komme i nærheden af Bangkok og de vejblokader de havde varslet, jeg havde set flere skilte undervejs der sagde 120 kilometer til Bangkok, så det var virkelig en stor omvej jeg kørte i stedet for at skære ret igennem til målet, men så fik vi da set noget andet og fik prøvet hinanden af !!
Endelig efter at have overhalet en million gamle osende lastbiler fyldt til randen (og lidt til) med sukkerrør, kom vi til den vej jeg havde ventet mange kilometer på, nemlig vej 304 der gik sydpå og forhåbentlig mod varmere vejr. Jeg havde 2 dage i forvejen brugt Google Earth til at finde den nærmeste omvej og havde skrevet vejnumrene ned på en lap papir jeg vil prøve at tage et billede af og vise jer (jeg har selvfølgelig glemt min lille USB Hub jeg ellers altid har med på tur !!).
På den lap jeg havde i lommen, havde jeg skrevet de vejnumre ned jeg skulle køre på, det var det eneste jeg brugte til at navigere med på turen, kortet jeg for en sikkerheds skyld havde i rygsækken blev slet ikke nødvendigt, for jeg havde jo lige set på Google hvor jeg skulle hen, så der var ingen grund til at kigge igen.
Og meget hurtigt syntes jeg, kom endelig vej 331 jeg skulle køre på længe, solen hernede var stærkere og jeg frøs ikke mere undtagen når vi kørte i skyggen, ryggen glædede sig til at det snart var overstået. De mange fordybninger i vejen jeg havde svært ved at se og fik mig til at lette en halv meters penge i sadlen, kostede på den lede måde. Så jeg var allerede på medicin jeg dog ikke syntes virkede godt nok, selv en kølig til at skylle efter med hjalp ikke. Jeg kunne nok have undgået mange af flyveturene hvis jeg havde kørt langsommere, men så var jeg sgu aldrig nået frem, så jeg kan vel lære det ??
Nå, vi er nu nået til det 3 sidste vejnummer jeg egentlig troede jeg havde overset, jeg var så meget i tvivl at jeg planlagde at spørge mig for i det store kryds jeg kunne se fremme, men her kom Buddha mig dælme mig til hjælp. For her var vej 3240 der gik ud mod kysten, og hvor var det en dejlig vej at køre på, som hjemme var her rismarker, kokospalmer og smukke lunde med alverdens træer og gamle traditionelle træhuse, et smukt syn og en fantastisk modsætning til de stærkt trafikkerede veje vi havde kørt på hele dagen. Men intet varer evigt og jeg kom frem til vej 7 der er en forbandet stor irriterende motorvej der gudskelov ikke var så lang før jeg kunne dreje ned på vej 3 og køre mod syd et par kilometer, dreje til højre og stoppe ved det store røde shopping center jeg havde set på Google, og møde Sank her i Pattaya 😀
Jeg var sgu stolt af mig selv, jeg havde kørt 424 kilometer på 7.5 time efter vejnumre og intet andet, ingen bynavne eller andet snyd. Og nu holdt jeg her som aftalt uden at have kørt forkert en eneste gang, fed tur selv om den havde været lang, men at igen skulle møde de to dejlige mennesker var alt besværet værd 😀
En kølig med Sank uden for hotellet hvor jeg bor inden jeg tog et dejligt varmt bad var skønt, ikke mere termotøj eller strømper i et par dage kan jeg lige holde til. Og så var det tid til et længe ventet knus af Lillemanden i deres lejlighed hvor vi fik en lang sludder ude på altanen med udsigt ud over havet som jeg har savnet så meget. Desværre er her lidt diset lige nu, men ifølge vejrguden Sank :-O, vil disen lette så vi kan se alle skibene der ligger på reden og venter på kajplads, det glæder jeg mig virkelig til at se.
Jeg havde ikke spildt så meget tid på at spise på turen, og det fangede Lillemanden selvfølgelig hønemor som hun er, så jeg blev budt et dejligt velsmagende måltid der lagde sig som en betonklods i maven og endelig fik medicinen til at virke, godt nok langsomt, men det kom gudskelov og gav mig lidt fred i ryggen.
Og som om det ikke var nok blev der serveret kaffe og chokolade på altanen mens vi fik en ordentlig snak om før og nu for os alle, pragtfuld afslutning på en lang dag mens jeg kiggede længselsfuldt ud over havet nu svagt oplyst af de ventende skibe og den store containerterminal man desværre ikke kan se tydeligt på grund af disen. Men der er måske håb, Sank har en masse planer om det han vil vise mig her i byen, så jeg enten lejer en cykel eller låner Lillemandens, nu jeg endelig er her skal jeg da på tur og se byen.
Så de næste par afsnit af Dagbogen bliver herfra med billeder, dette afsnit er uden billeder fra turen herned, jeg havde sgu nok at gøre med bare at holde fast i styret 😀
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 5 comments on this post
  1. Anonym
    december 29, 2013, 1:05 am

    Hvorfor holder du dig ikke bare væk , når det irriterer dig så meget ???

  2. Anonym
    december 28, 2013, 7:32 pm

    Ja sgu´ da er jeg sur, når den idiot til Pen fremturer som en forfulgt uskyldighed, så din kommentar vil jeg da betragte som en kompliment, jeg ER sur, meget, meget sur, sur mand, sur mave, sure tæer, sur ad hælvedes til!

  3. Anonym
    december 27, 2013, 7:29 am

    Sure stodder !!!!!

  4. Anonym
    december 26, 2013, 7:11 pm

    “Den skønne”? Dvs. du ER sgu´ da i et forhold, så hvorfor hyle op om at du får nedsat pension, fjols! Mere fjols: At køre på knallert hele vejen til Pattaya, det er sateme topmålet af vanvid, hvordan helvede kan en invalid satan som dig klare det? Måske du skal retur til DK og ha´revurderet din pension, du er da 100% fit for fight til et fleksjob. Hold kæft hvor er du snotdum din voldelige satan, fuck dig. Ambassaden/Pens/Udb. DK får straks besked om dine meritter, ja, det er jo bare et link, så ved de det. Hvorfor helvede udstiller du hele dit ynkelige lorteliv på nettet, og når folk anmelder dig, så hyler du op som et lille barn, snotdum er du fandme..

  5. Anonym
    december 24, 2013, 9:00 am

    Hej Pen ja velkommen til dig og den skønne, vi håber at få nogle dejlige dage sammen.
    I lignede godt nok nogen der trængte til at hvile ud. 🙂

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.