Kategorier
Dagbog

30.12.2013 – Tilbage i kulden.


 

Det var sgu noget af en omvæltning at komme hjem igen, fra Pattaya og varmen til igen at skulle pakke sig ind for at holde de 13 grader ude vi har om natten og langt op på dagen, er dælme ikke sjovt.

Som man kan læse i Bangkok Post, er Kanchanaburi erklæret disaster  zone på grund af kulden : http://www.bangkokpost.com/breakingnews/387179/severe-cold-spell-hammers-36-provinces

Men ifølge
meteorologisk institut bliver det varmere om en uges tid gudskelov, det kan måske også lokke turisterne tilbage igen, for her er godt nok tomt i øjeblikket med de få turister der er her der får alle til at klage.






Og klage gør jeg også, den er helt gal med ryggen der ikke kan lide kulden og slet ikke alle de bump der var på vejen hjem. Én dagsration medicin er ikke nok for tiden for at være smertefri, så jeg er glad for at jeg har lidt ekstra at tage af bare for at kunne holde det ud, dagene bliver brugt med at sidde i solen for at få lidt varme ind i knoglerne, ÆV….. 


Jeg kom også tilbage til Allan og hans problemer der bestemt ikke er blevet mindre, han ringede da jeg var i Pattaya og sagde han havde fundet forlovelsesringen han havde givet konen, den var blevet købt i en forretning konen kendte i Phuket for 34.000 Bht. Med hans penge problemer var det jo løsningen at sælge den så han kunne betale de penge jeg havde lånt ham tilbage + en anden havde lånt penge af.


Så vi kørte optimistiske hen mod en guld forretning for at sælge diamantringen med en 1/4 karat sten og selve ringen der var hvidguld, Allan gravede ringen frem fra den slidte pung da vi var kommet indenfor og stod foran disken med alle de skinnende guld ting, og gav den til manden der ivrigt ventede på den skønhed han havde fået at vide vi havde med. Han satte en lille lup for øjet for at studere den nærmere mens vi spændt ventede, men vi kom ikke til at vente så længe før end manden lidt vredt gav ringen tilbage til Allan og vrissent sagde PLASTIK !!!


Jeg har ikke forrstand på sådan noget og spurgte om han nu også var sikker, det fik ham til at forklare mig hvad jeg skulle kigge efter og rakte mig luppen og ringen mens han stadig forklarede mig at jeg skulle se efter lyset og det spil det laver i en diamant, jeg kiggede og kiggede mens jeg prøvede at vende og dreje stenen, men der var intet som helst spil i den næsten gennemsigtige plastik ting. Jeg havde det fandme skidt på Allans vegne og spurgte så om de ville købe ringen der jo var hvid guld, men her blev jeg også skuffet da han fortalte mig at ringen var sølv og næsten intet værd, og han ville ikke købe den sagde han.


Allan havde stået og lyttet og set på løjerne uden at sige et ord, det gik langsomt op for ham at han var blevet snydt helt fra starten af sin kone hvilket ikke huede ham, det plagede ham resten af dagen hvor han var meget stille og tankefuld, han havde taget nogle af konens håndtasker med han prøvede at sælge nede hos købmanden dog uden held indtil nu, men han prøver i det mindste !!


Og som om det ikke er nok skal han forny sit års visa den 3 januar, det betyder at han skal ind på Ambassaden i Bangkok for at få nogle papirer + at han skal have sin land lady med på kommunen for at få en bopæls attest. Alt det her ved han intet om der så gør at jeg må fortælle ham hvad han skal gøre hele tiden, en meget stor opgave hele tiden at skulle passe ham og konstant fortælle ham hvad han skal gøre.


Jeg hjælper så godt jeg kan, men ind til Bangkok tager jeg altså ikke med den uro der er der, jeg har på nettet set hvor hans Ambassade ligger og har ud fra det lagt en ruteplan for ham, jeg beder så i mit stille sind om hjælp fra Buddha til at holde hånden over ham !!


Jeg skal huske og takke Lillemanden og Sank for de billeder i ser i denne Dagbog, det er deres billeder fra deres altan og andre uden den dis der dominerede da jeg var der, tusind tak for det.


Hvor er det dejligt at blive overrasket som jeg blev da den skønne og jeg kørte hen for at møde en dansker jeg havde ventet skulle komme igen. Vi havde nogle sjove møder sidst han var her ude i det gamle hus, det var ham med kokosnødderne hvis nogen af jer kan huske det. Hans dame købte alle potter og planter derude fra til en billig penge, og har nu svært ved at bevæge sig rundt på den lille grund hvor deres lejehus ligger, meningen er at planterne skal flyttes over på den grund hvor de skal til at bygge hus inden så længe. Så vi sad der og sludrede indtil han pludselig sagde, jeg har noget til dig og gik ind i huset, og dælme om han ikke kom ud med to pakker ost hjemmefra samt en halv sønderjydsk spegepølse:-D


Herligt herligt, med den mad jeg fik med fra Lillemanden og Sank kan jeg nu holde en fin frokost nytårsaften, for hulen hvor er folk flinke 🙂


Han inviterede mig også med op til hans svigermor i Nan hvor de skal holde nytår, men i og med at det er langt nordpå, er der meget koldere end her. Ned til 10 grader om natten ifølge meterologisk institut der ville tage livet af mig, og så kan jeg jeg jo ikke holde øje med den skønne der ikke blev inviteret med, så jeg bliver hjemme og holder en rolig nytårsaften med den skønne !!


                                    På tur med den skønne 🙂


Jeg ville ud i solen og væk fra alle de skygger der er her i byen, så vi kørte ud til et meget smukt område ikke så langt herfra for at nyde stilheden og solen. Jeg havde taget kameraet med i håbet om nogle gode billeder med en masse solskin, og det blev da også til et par stykker som i kan se.


Og så var det lige at jeg besluttede at vise jer et par billeder af den skønne !!


 


Og her er den skønne så, der er ikke nogen sider der er bedre end andre at tage billeder af, så jeg har bare knipset et par billeder, glad og stolt som en pave over at være ejer af det herlige køretøj her.


Nu den ellers afdøde JD på mirakuløs vis er vendt tilbage til livet og siden opstarten på bloggen har sendt mig utallige dødstrusler og andre trusler om vold og ødelæggelse, og nu vil angive mig til myndighederne på grund af mit nye ‘forhold’ til den skønne, håber jeg bare at han har gjort alvor af truslen så folk kan se hvor seriøst han tager sin rolle som samfunds revser og kloge Åge.


Hvis du ikke selv kan se at du er rent til grin Per, så er du sgu dummere end jeg troede !!


Du kan som før skrive alt det du vil til mig, jeg smider som jeg plejer alt dit mundlort i spam kassen, den eneste grund til at jeg offentliggjorde din kommentar var for at udstille dig, og intet andet.


Med den her positive og muntre afslutning vil jeg slutte med at ønske jer alle et godt nytår og takke jer for at i læser Dagbogen, en stor tak skal også sendes til alle mine venner jeg har besøgt, og som har besøgt mig, ingen nævnt ingen glemt, og jeg håber selvfølgelig mig og den skønne kommer mere ud på landevejen næste år for at se noget nyt jeg så vil fortælle jer om.


GODT NYTÅR.


Pen.


2 kommentarer til “30.12.2013 – Tilbage i kulden.”

Hej Pen endelig et billede af den skønne, den glæde du viste omkring den motorbike er større end en lille drengs glæde ved juleaften. men den er også flot. Stort tillykke med den.
knus jytte

Leave a Reply