';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂


 

Well, jeg indrømmer med det samme at jeg ikke som planlagt fes rundt og besøgte alle mulige og umulige steder, og det kan jeg takke Lillemanden og Sank for !!

De har konstant fodret mig siden jeg kom så jeg har store problemer med at knappe bukserne, 3 x overdådig aftensmad og to kæmpe frokoster (med et par små skarpe til :-D) besværliggør manøvren med at trække maven ind som jeg ellers selv syntes jeg er god til. Sovs og kartofler hver dag jeg må indrømme at jeg elsker, og her konstant bliver opfordret til spise alt det jeg kan af, har afgjort lagt et par kilo til kampvægten.





Efter den første nat på The Links jeg ikke kan anbefale, stod jeg op halv 6 efter en urolig nat og blev overrasket over at selv om det var tidlig morgen, stod der folk og spillede pool og drak tæt nede i stueetagen, ude på gaden som Sank kalder smørhullet !! var der høj musik med en del fulde folk, så der var noget at kigge på henne ved FamilyMart hvor morgenkaffen blev købt. Jeg spejdede efter smørret som Sank snakker om, men så det aldrig, så gud ved hvad han snakker om ??


Selv om jeg i starten ikke var så glad for at have fået et værelse uden vinduer, var jeg dog da jeg gik hjem fra de to gamle første aften, vældig tilfreds med værelset da jeg gik gennem Soi Buakhao hotellet ligger på. Det mindede utroligt meget om bargaden på Koh Samui hvor jeg uforskyldt blev lokket til utugt, yndige små piger stod og frøs i de alt for korte nederdele (der må være sket et uheld på vaskeriet !!) og hilste pænt på alle os der gik forbi. Musikken dunkede med dyb bas og der var fyldt op med folk alle vegne, så at kunne lukke døren til værelset og ikke høre en lyd var fantastisk, så bortset fra madrasserne jeg altid skal vænne mig til, den indelukkede hørm af fugt, og manglen på varmt vand der gjorde at jeg måtte flytte værelse, var det nu ikke så tosset endda.


Jeg havde studeret havet oppe fra de gamles altan hele aftenen i forvejen og ville ned og se det næste morgen inden vi skulle mødes igen, og her gik det op for mig at alle de forlystelser der nok er alle vegne, kunne rende mig noget grusomt. Glæden ved at sidde og stirre ud over vandet og høre bølgerne slog benene væk under mig, min tid på Koh Samui hvor jeg havde et godt liv, kom væltende tilbage og minderne stjal tiden fra mig så jeg endte med blot at stirre ud over havet indtil det var tid at gå tilbage og møde de gamle igen.


Vi sludrede lidt inden Sank og jeg kørte en tur, mig på Lillemandens cykel halsende bagefter den her aldersstegne herre der tror jeg , lider af ekstrem dødsforagt. Han kørte hurtigt og som en hærdet Thai der har kørt motorcykeltaxi i 15 år. 


Trafikreglerne gjaldt kun for alle de andre kunne jeg se var hans indstilling, imod trafikken og på tværs så alle måtte standse op var lidt for meget for mig der jo ikke har kørt her før. Det er meget værre end hjemme hvor jeg ellers syntes de gør en stor indsats for at blive nummer 1 i Thailand i kategorien hjernedød kørsel, så jeg ventede pænt på et hul i trafikken inden jeg turde trække cyklen over til den ventende Sank. Jeg kunne godt have skrevet et par tusinde ord om vovehalsens rundvisning, men vil nøjes med at fortælle at vi på mystisk vis havnede på Copenhagen hvor vovehalsen sponsorerede en kølig til at dulme nerverne med, et hyggeligt lille sted i en travl gade der går ned til Walkingstreet i den pæne ende og lige over for posthuset.


Vi havde aftalt at mødes med Lillemanden i et stort shopping Center bagefter, så vi kørte hurtigt derfra igen for ikke at få nogen over nakken hvis vi kom for sent og mødte Lillemanden hvorefter vi fik frokost og endnu en kølig, Sank fulgte mig pænt hjem bagefter via nogle smutveje han kender der blandt andet gik gennem en brandstation hvor folk gloede lidt underligt, men intet sagde, så det er spændende at køre tur med Sank 😀


Sådan gik resten af min ferie dernede, total afslapning med lange gåture rundt for at se noget nyt, og ikke mindst de mange timer stirrende ud over havet og livet nede på walkingstreet der ikke lader meget tilbage til fantasien. Alle pigerne er der hver dag  spejder efter arbejde, nogle er fulde og andre er narkomaner og hænger gevaldigt med hovedet der ikke er noget kønt syn. De ekstremt mange overvægtige bøsser i små badebukser på udkig efter lidt sjov er sgu heller ikke for kønt, og de er overhovedet ikke generte i deres fremfærd der undre mig lidt, men sådan er det vel !!


Den 24 var en rigtig dejlig dag sammen med de to gamle, jeg var selvfølgelig gået ned til vandet om morgenen og havde bestemt at give dem lidt fred og sad og studerede de mange arabere og russere der dominerer gadebilledet og tænkte mit mens russerne levede op til deres ry, både mænd og kvinder gik rundt i næsten ingenting og tog sig ikke af alle de misbilligende blikke fra Thaierne, det værste jeg så var en kraftig russisk kvinde der på grund af vinden der løftede hendes nederdel, krydsede gaden i bar røv, og det lige ved siden af en betjent !!


Mens jeg forarget sad og slappede af, ringede Lillemanden pludselig. Der er frokost fra halv tolv til tolv lød kommandoen der fik mig til at sige, jamen du har jo lovet stor julemiddag i aften og jeg har ikke spist noget i dag bare for det (jeg tænkte på flæskestegen og sværene :-D) Det må du selv om var svaret, kom eller lad være.


Men jeg kunne jo ikke dy mig for at se hvad der blev serveret, og jeg var blevet sulten efter ikke at have spist noget den dag, så selvfølgelig meldte jeg mig under fanerne og blev forkælet med det store kolde bord. Der var alt det jeg havde savnet i flere år og som jeg nødtvunget fyldte mig med, sild, hjemmelavet sylte, fiskefillet med REMULADE jeg virkelig havde savnet blev tygget så langsomt at Sank vist nåede at tage en lur oven på de par snapse vi blev bevilliget. For hulen det dejlige kvindemenneske havde sgu knoklet i køkkenet for at forkæle mig, og det kan jeg slet ikke takke nok for, du milde skaber en fest 😀


Det var jo juleaften og der ventede en midddag et par timer senere, så jeg skyndte mig hjem for at snuppe en lur så jeg var klar til kampen senere på dagen jeg havde glædet mig til længe. Men det blev ikke nogen lang lur, Allan ringede og havde som sædvanligt problemer der hele tiden udvikler sig, det sidste der er sket er at hans vandmåler blev afmonteret af ukendte årsager, så det går vældigt !!


Jeg havde brug for den afstand til min lejlighed og de problemer der, og ikke mindst pasningen af Allan der skal have fortalt hvad han skal gøre hele tiden, men gudskelov fortager medicinen der skulle sløve ham sig, han kommer langsomt tilbage til virkeligheden igen den stakkel og forsøger at tage nogle beslutninger der ikke altid er de rigtige, men de er hans. Så selv om jeg var langt væk efter den kæmpe frokost og de små skarpe, svarede jeg ham pænt mens jeg ærgrede mig over ikke at have slukket telefonen.


Så jeg luskede ned i Tukcom.com for at se på kopierne der var mange af til fornuftige priser, jeg har længe haft lyst til at eje en Pad og fandt dem da også her til under 3.000 Bht, en meget fornuftig pris jeg dog ikke havde råd til nu jeg havde lånt Allan næsten alle mine penge. Så jeg gik bare rundt og kiggede og var irriteret over de skide russere og arabere der uden hensyn masede og skubbede mens de højlydt råbte til hinanden og gjorde oplevelsen masende, og sådan var der over det hele. Ikke kun her men også på gaden og i de forretninger jeg besøgte, ikke mange ‘almindelige’ mennesker man måske havde en chance for at forstå, kun de før omtalte folkeslag 🙁


Flæskesteg med sprøde svær, brunede kartofler og rødkål med Risalamande til at slutte af på var hvad der ventede mig hjemme i de to gamles lejlighed, hold kaje det var en stor oplevelse efter 5 år kun med minderne og smagen at kunne sætte tænderne i de sprøde svær. Jeg måtte dog kæmpe lidt med Sank der er meget glad for flæskesvær, der selv om han blev truet med dagbøder og stuearrest ikke kunne modstå fristelsen og lystigt guffede i sig, så jeg var nødt til at gøre noget jeg normalt aldrig gør, jeg tog de sidste 2 svær til stor fornøjelse for Lillemanden der på den måde fik håne retten over ham og morede sig gevaldigt 😀


Jeg spiste og spiste og var nervøs for knapperne i bukserne der blev teste alvorligt, men alt gik op i en højere enhed med et par små pauser undervejs for at give plads til maden, og som om det ikke var nok kom chokoladen og marcipanen frem mens vi sad ude på altanen hvor jeg nød gaven fra Sank der havde købt mine elskede Caminante og forærede mig to pakker. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet så forkælet og nød det til fulde, så i to dejlige mennesker skal have så mange tusinde tak for den varme og dejlige behandling i gav mig, og jeg vil tænke på, og takke jer når jeg spiser den mad i gav mig med hjem, tusind tak for det.


Maden blev pakket ned i rygsækken der var blevet næsten tømt for tøj der røg ned under sædet og var stadig småkold da jeg kom hjem efter en endnu længere tur end jeg havde på udturen. For den præcise skiltning der viser en vej til Pattaya manglede totalt når man skal ud af byen igen, så jeg havnede ude i en container terminal og blev sgu frustreret fordi der kun var tre skilte. Et viste mod Pattaya og to viste mod Bangkok og Chonburi der ikke hjalp mig en skid, så jeg måtte til sidst spørge en lastbil chauffør om vej så jeg for fanden kunne komme hjem.


Og efter hans anvisning lykkedes det endelig at komme væk fra byen og op mod nord igen og væk fra den tunge trafik, jeg havde også denne gang pakket mig godt ind og beholdt alt tøjet på hele vejen hjem hvor jeg havnede efter 8.5 time på grund af den manglende skiltning i Pattaya og endnu en lidt længere oppe, men hjem kom jeg da med verdens dårligste ryg der ikke var tilfreds med strabadserne og ville skide på de to dagsrationer jeg ellers have prøvet at bestikke den med, den ville ikke som jeg 🙁


Så her dagen efter hvor jeg sov rekord længe, næsten 12 timer, har jeg stadig problemer mens jeg får vasket alt det beskidte tøj (jeg vil helst vaske mit eget tøj !!) og en gang imellem sætter mig ned og skriver Dagbogen. Den skønne skal også passes selv om det umiddelbart ikke ser ud som om at der er nogen skår i glæden over at være min, kun et par små tilvænnings problemer undervejs der fik mig til at tænke hvad jeg kunne gøre for at forholdet kan vare i mange år, er det eneste negative jeg kan komme i tanke om, så det er jo skønt endelig at have fundet en der ikke brokker sig over min lyst til at køre 😀


Da jeg startede ud på turen stod kilometertælleren for nemheds skyld på 521 kilometer, nu står den på 1.440 kilometer der betyder at jeg har kørt 921 kilometer. Hver vej har jeg tanket 2 gange af 200 Bht der så giver ialt 800 Bht til benzin der giver en kilometerpris på 1,15125 Bht, det er da ikke galt :-O
Hotellet kostede 2000 Bht for 4 nætter og maden var GRATIS 😀


Jeg undskylder at jeg ikke holdt jer opdateret undervejs, men jeg nød virkelig bare slappe af og stirre på havet jeg fik strenge ordre fra Sank om ikke at stjæle og tage med mig når jeg tog hjem, for så var han jo nødt til at flytte som han sagde. Jeg havde virkelig savnet havet og er sikker på at det ikke er sidste gang jeg besøger en vandkant et eller andet sted i Thailand, næste gang skal jeg nok tage mig sammen om besøge nogle atraktioner og fortælle om dem, men der skal også være plads til en ferie som nu.


Så de billeder i ser er de eneste jeg har taget !!


Pen.



Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There are 2 comments on this post
  1. december 28, 2013, 3:15 am

    Stille provinsby, har du drukket min ven 😀
    Nu var det jo sådan at jeg var travlt optaget af at stirre på havet ude på altanen, så en småting som en opvask strejfede slet ikke mine tanker, og med tanke på din alder har du kun godt af lidt motion 😀

    P.S. Næste gang har jeg selv rigtige øl med (Chang).

  2. december 27, 2013, 7:27 am

    Hej Pen
    Dejligt I kom godt hjem igen, der er jo et stykke vej. Vi håber at se jer en anden gang. Tak for nogle hyggelige dage.
    Vi håber den skønne har det godt oven på turen.
    :ar!
    jytte

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.