01.06.2019 – I’m Back

Så er ferien ovre og det er hverdag igen efter 2 herlige måneder med sol og sommer 🙂

DSC_3987 (Large)

Jeg havde booket en flyver 08:45 fra Siagao til Davao selv om jeg hellere ville prøve en anden vej end at flyve der sgu er for nemt, men jeg var nødt til at tage hensyn til splinten der ikke er gearet til de vilde udsving !

Ham vækkede jeg klokken 05:30 og fortalte at vi havde 1 1/2 time inden afgang han tog pænt, han havde som jeg hentydede til dagen i forvejen pakket sine ting og var klar og havde endda fået sovet og var klar til at forlade hotellet. Jeg var også klar til at komme væk fra det her sted der forsøgte at tage livet af mig ved hjælp af et klor angreb !

DSC_3963 (Large)

Jeg skulle som man jo gør have et bad og glædede mig til at få alt støvet af der var meget af i luften og stillede mig ind i de dejlige stråler indtil jeg med et ryk gik baglæns på grund af en meget stærk luft af klor og noget fedtet vand, det stank så i tror ikke på det men fortsatte da jeg havde sikret mig at huden ikke var begyndt at falde af og kunne så ellers begynde at kradse mig hvor jeg kunne komme til det. Det kløede over hele kroppen og ansigtet brændte der fik mig ned i receptionen for at klage og bede om noget lotion rigtige mænd jo ikke normalt slæber rundt på og forlangte at de tændte for aircon jeg ellers ikke bruger, hold nu kæft det kløede og var varm som en forelsket skoledreng i ansigtet der ifølge splinten var rødt og meget irriteret. Så jeg blev ved med at klage og fik sat hele hotellet i gang med at finde ud af hvad der var sket.

Næste morgen blev vandet lukket og systemet renset efter uheldet og alt var godt igen, men de prøvede selvfølgelig da vi afregnede at buste mig for 2 dages aircon de røvhuller, det kan i sgu godt glemme sagde jeg og opfordrede dem til at ringe til politiet, for at betale for deres bommert ligger ikke lige i mine kort, de snakkede lidt sammen og kom frem til at den her slanke unge mand vist ikke gav op så let og annulerende opkrævningen 🙂 🙂

DSC_4004 (Large)

Nå, vi blev kørt i lufthavnen ad en pragtfuld vej gennem øen hvor vi kunne nyde den skønne natur jeg aldrig bliver træt af at se på inden vi gik ind i den lille bygning der er lufthavnen til de sædvanlige øvelser med scanning af baggage der her foregik 2 gange med 5 meters mellemrum bare for at være sikker på at vi ikke efter den første scanning havde stuvet noget farligt ned i håndbaggagen. Jeg var igen heldig og fik ikke konfiskeret min lighter andre ikke var så heldige med der har været et problem på hele turen, selv på færgerne kikker de strengt på én når deres maskine opfanger en lighter og forlanger den udleveret.

Der blev nu heller ikke brug for den fordi vores fly var i alt for god tid og lettede 30 minutter tidligere end beregnet der er meget usædvanligt og satte kursen mod syd mod Davao der dukkede op gennem skyerne 1 time efter som i kan se her !

Splinten blev sat af på hans nye adresse og vi aftalte at jeg kørte hjem, åbnede vinduerne så der kunne komme lidt frisk luft ind, tage splintens baggage og så ellers tilbage så vi kunne æde os mætte hos Swiss Deli der ligger lige ovre på den anden side hvor han bor, MEN !

Synet da jeg låste døren op var sgu nedslående, der lå døde kakelakker over det hele og i alle rum, de kan selvfølgelig fjernes men var ikke lige med i min plan. Jeg fik åbnet vinduer og døre og gik så ind i soveværelset hvor jeg åbnede døren til mit bad, og hold nu kæft for noget lort !!

mde

En kat var sprunget de 2 meter op og havde på en eller anden måde skubbet myggenettet op, revet mit håndklæde ned og så ellers skidt 2 unger på det. Føj for helvede det stank og var ulækkert, katten gik bananas og løb op og ned af væggene inden den fik åbnet myggenettet og stak af, jeg kaldte på Elmer der holdt og ventede udenfor og fik ham til at fjerne ungerne fordi der er for højt ned for min ryg. Jun der havde passet min have tog ungerne og viste dem til moderen der lå under en bil længere henne ad gaden og jeg stak af med hovedet fyldt med skuffelse over det arbejde der ventede mig senere 🙁

Men vi fik sgu noget godt mad endelig, splinten tabte sig på Siagao fordi der ikke fandtes noget ordentligt mad og jeg savnede bare mad jeg kendte, så vi åd hver vores steak i stilhed der ellers ikke ligner os og blev langsomt mætte. Jeg elsker jo sovs og havde i dagens anledning bestilt kartofler og ekstra sovs der ikke var nok så endte med at ‘drikke’ 3 skåle med sovs og var så dejlig mæt at jeg næsten var skeløjet, så god mad havde vi ikke fået længe og jeg havde for en gangs skyld renset tallerken 🙂 🙂

DSC_3725 (Large)

Seancen var slut og der ventede mig noget arbejde hjemme og fik fat i Elmer så jeg kunne slappe lidt af og blev kørt hjem med et stop for at proviantere noget slave rom så jeg nemmere kunne lave alle de skide bevægelser der hører til rengøring og fik langsomt huset til at se lidt normalt ud og kunne endelig sætte mig ned kun for at blive rundtosset af det jordskælv der kom

DSC_4038 (Large)

Så der sad jeg og gjorde stillingen op, huset lignede lort da jeg kom hjem, mit badeværelse stank af katte pis og nogen havde taget mine vanddunke så jeg ikke havde drikkevand, min knallert er punkteret på baghjulet og kan ikke se tv fordi jeg ikke har betalt, så jeg tager sgu snart afsted igen for at slippe for den elendighed 😉

DSC_3943 (Large)

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.