';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

Så blev besøget i Bayog og overstået og vi er nu tilbage i civilisationen igen med strøm, internet, god mad, aircondition og en helvedes trafik her i Puerto Princessa hvor vi bor på samme sted som sidst. Turen hertil blev lige så hård som sidst da vores held ville at vi fik en chauffør der kun havde en position på speederen der var i bund så vi væltede rundt i samtlige sving, men frem kom vi og skal nu finde ud af hvad vi gør nu !

Her holdt vi lige for at sætte passagere af der skulle med færgen.

Men i skal da ikke snydes for lidt oplevelser deroppe fra så har gemt lidt der kommer her 🙂

Vi bestemte os for at udforske den sydlige del af øen da vi var løbet tør for nødder, altså kokosnødder og samtidig lede efter høvdingen så vi kunne få forhandlet os til guld, ædelstene, kvinder og den lokale alkohol vi også var løbet tør for. Jeg havde forberedt mig så havde farvet nogle plastikperler og havde ledt efter et rustfrit fad i restauranten uden held så havde smadret spejlet ude på toilettet der ville overraske de indfødte når de så sig selv for første gang i de mange små spejle der var pakket i bæreposen.

DCIM100GOPROG0020535.JPG

Således velforsynet med gaver sneg vi os langs med stranden i det skønne vejr og håbede på venligsindet kontakt da vi tidligere havde fundet noget der kunne ligne hovedfjer og havde også hørt fremmede lyde i underskoven. Og nu splinten er en ordentlig mand og derfor havde tøfler på men bar overkrop for ligesom at advare eventuelle angribere, gik han forrest der var af praktiske grunde da jeg jo ikke ville kunne skrive i Dagbogen hvis jeg tog de første spyd 😉

Men vi mødte ikke modstand og kom længere fra lejren end vi ønskede hvis det skulle blive nødvendigt med backup, men splinten der har det sorte bælte i historier og fagter var overbevist om at vi nok skulle klare skæerne hen ad vejen 🙂

Det var et fantastisk vejr med en frisk vind og en bagende sol og verdens bedste udsigt med udsigt til øerne ude i bugten da vi i adstadigt tempo af hensyn til splinten fulgte stranden, vi samlede små farvestrålende skaller og sneglehuse op vi betragtede interesseret inden vi lagde dem tilbage i deres rettet element og tøffede videre i den bagende sol med håbet om et skyggefuldt træ til vores første møde med de vilde indfødte. Kokospalmer fulgte os så langt øjet rakte på landsiden, store træer var væltet ud over stranden samt dele med klipper vi dog adræt passerede nemt. Og endelig så vi tegn på liv men desværre ikke lige det vi havde regnet med, for forude ud for en samling huse flagrede det engelske og Brasilianske flag frækt i den blide vind, vi var kommet for sent kom vi hurtigt frem til der slog os hårdt nu vi allerede havde aftalt fordelingen af rovet og var løbet helt tør for rom og cola 🙁

Så vi holdt et hurtigt møde hvor vi besluttede at fortsætte nu vi var kommet så langt fra lejren for at muligvis opleve noget nyt på vores vej, den smalle strand med de overhængende kokospalmer og de mange nuancer i det flotte vand var alt rigeligt som belønning oven på fiaskoen, så vi fortsatte nok en kilometer inden vi vendte om så splinten kunne klare hjemturen der gik gennem lige så fantastisk smuk natur som udturen nu vi gik den modsatte vej af den vi var kommet af! Naturen er så smuk og fantastisk smuk her at det ikke kan beskrives men håber at i får en fornemmelse af den i de par billeder og små film i ser, der er ikke mindre end et paradis !

DSC_3378 (Large)

Splinten var blevet træt efter ekspeditionen og tog en lur mens jeg satte mig og stirrede betaget ud over havet mens tankerne tog mig på langfart, og siddende der fandt jeg ud af at de hovedfjer vi havde skimtet i buskadset og junglen der forskrækkede os lidt fordi vi havde hørt rygter om hovedjægere, simpelthen var høns fra naboen der sprang rundt i træerne 😉

Det har været det vildeste jeg har kunne lokke splinten med på her på stedet så trænger snart til at røre mig lidt så vi begge kan bekæmpe den forbandede tyngdekraft der har fået mig til at tabe mig ud over liningen og splinten til at tabe brystkassen så han nu har en strittende rund mave 🙂

DSC_3347 (Large)

Så derfor foretager vi os ikke noget og har forgæves forsøgt at få splinten med på en sejltur ud til 4 øer der ligger lokkende lige ud for os så vi i det mindste kommer lidt ud, men han er ikke til at hugge eller stikke i og påstår han har været ved at drukne 3 gange jeg nægter at tro på, splinter flyder jo for fanden i luften da !!!!

Der sad vi så og diskuterede hans modstand men blev afbrudt af 3 unge tyskere der efter vel udført arbejde i Manila nu ville se Palawan i de sidste 5 dage de havde tilbage, og det skulle vise sig at være en herlig afbrydelse der varede indtil omkring midnat inden vi kraftig påvirket af den hårde sø og de par få øl i så på splintens billeder i nattens mulm og mørke fandt vores hytter på en eller anden måde, det var en sjov dag  🙂 🙂

Mindre sjov var dagen hvor vi blev afbrudt af Harald og Krista der occuperede stedet eneste platform, begyndte og dreje på et håndsving på et medbragt mini orgel og så ellers lovprise sig selv i en messende sang eller hvad det nu skulle forestille. Den scorede de sgu ikke på siddende der og synge deres hara krisna pis, så jeg begyndte højlydt at ønske noget andet musik de lod som om de ikke hørte. Jeg synes jo ellers at AC/DC var meget bedre og begyndte at brumme lidt der skulle forestille sang, nå det virkede ikke så bad om et nummer med Rasmus Lyppert der fik dem til at pakke deres lort sammen og fjerne sig  🙂 🙂

En ting er at man har en tro der er kanon, men man skal sgu ikke presse sådan noget bras ned over hovedet på folk i min verden, så de skal bare holde kaje skal de 😉

Nå, al den inaktivitet betyder så at vi får et glimt af de ansatte de bor her på grunden med alle deres unger og alt det tumult der følger med sådanne nogle hvor nogle af ungerne er mere charmerende og støjende end andre. Nogle af de små tusser rundt og passer sig selv der har imponeret os begge, for at falde og slå sig, få en kokosnød ned over fødderne, falde på hovedet ude i vandet og lignende uheld rører dem ikke, de udbryder et eller andet og fortsætter bare i modsætning til de lidt større der skriger som tøser når de får taget mobil telefonen fra sig og pludselig er i det virkelige liv uden spillet med de evindelige bip og dyt lyde !

DSC_3269 (Large)

Vi har været her så længe at vi har fået et godt forhold til alle og blot behøver at vis to fingre der får dem til at servere to kølige til de hård pressede og stressede feriebørn der nyder på fuld tid, splinten er heldig og behøver ikke tænke på noget da jeg tager mig af alt det praktiske og har taget det næste skridt der betyder at vi tager tilbage til puerto Princessa for at ordne splintens visa og give mig tid til at finde ud af hvor vi så skal hen jeg ikke kan her på grund af manglende net og tlf, men der kommer nok noget strand igen da splinten virkelig nyder at sidde og stirre ud over havet jeg kan se her fra min hytte, en enkelt skikkelse der sidder stille som en støtte på det samme sted hver dag tit med en hund ved sin side vi selvfølgelig er blevet gode venner med  🙂

Der er omkring 7 hunde der er blevet glade for alle de klap og mad vi giver dem, og en af dem er i løbetid og søger beskyttelse for den liderlige hanhund på min træbænk ude på terrassen, en anden sover på splintens flisegulv på terrassen for at holde det køligt og sådan har vi hunde omkring os hele døgnet vi ikke er så kede af, de er jo de bedste venner at have !!

DSC_3200 (Large)

Angående kommende steder at besøge har vi besluttet at holde os væk fra turist magneterne vi har hørt dårligt om fra andre turister. Él Nido der er verdensberømt rejsemål er ét stort scam hvis man skal tro på det man hører, uden at få det at vide når man sejler ud til en bugt eller grotte, venter der endnu en regning fordi der med småt på billetten står at man SKAL leje en kano eller købe specielle sko på grund af klipper eller rev, kanoen ved jeg er 50 $ der gør det til en dyr oplevelse. Så det holder vi os væk fra og finder nogle rolige steder der passer bedre til splinten og hans formåen, men vi er nået dertil hvor jeg slet ikke fortæller om steder eller ruter, nu får han bare at vide hvornår han skal være klar så han ikke bliver bekymret !

For han fortalte på turen herop til at han nemt bliver bekymret for om nu vi holder tiden, om den næste bus er forsinket, færgen sunket eller flyveren ikke er tanket der får ham til at hyperventilere jeg ikke vil have. Så det skal han ikke være her, vil han være bekymret kan han sgu tage hjem på et kursus hos ham Carl Smart, ham med tissemanden i ved, og der kan kan så bruge tid på at være bekymret over om hans tissemand er stor nok 😉

Der har selvfølgelig været mange andre sjove og anderledes oplevelser jeg vil lade splinten fortælle om når han kommer hjem, og han har fortalt mig at han glæder sig allerede til de utallige aftener han vil holde for jer alle med lysbilleder og æblekage, så glæd jer eller frygt 🙂 🙂

Det her nåede jeg at se i Puerto Princessa da jeg tidlig morgen hentede medicin !

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.