';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂

Det er en sætning i tit ville høre hvis i var sammen med os, du milde skaber han kvajer sig 🙂

Sidst den sætning var i brug var i aftes da vi ankom her til Bayog Beach Campsite hvor vi lige nåede at se månen stå op over en ø der ligger ret uden for os, utrolig smuk og fyldt med hele farvespektret der fik splinten til at udbryde at vi næste dag ville kunne se en lige så smuk solnedgang der hvor månen lige var stået op !!

Nå ja var hans kommentar da jeg fik justeret lidt på realiteterne og sådanne kommentarer strømmer tit fra ham 😉

Men jeg må hellere starte på begyndelsen af turen her til Palawan der startede i Iloilo hvor vi kom til efter en færgetur fra Cebu der godt nok blev en sjov oplevelse altså bortset fra køjen der denne gang var en metalseng med en forfærdelig madras i en kæmpe sovesal få meter fra rælingen, og denne gang var der en krølle på historien da der var påtegnet på billetten at vi var seniorer der jo burde belønnes troede vi, men igen blev vi anvist de øverste køjer så de unge rørlige mennesker nemt kunne lægge sig i underkøjen og os to stivbenede kunne så kravle op med stort besvær i de øverste køjer der skulle vise sig at være en udfordring senere !

DSC_2914 (Large)

For efter at vi selvfølgelig hurtigt kom op på soldækket for at se om de havde styr på tingene og for at se på livet i havnen, satte der sig en ung fyr der hed Ricki der var snaksagelig, og jer der kender splinten ved jo så godt at kajen ikke står stille på ham der udviklede sig til en masse øl og lidt medicin til langt ud på natten. Jeg kunne ikke holde trit og opholdt mig mest ude ved rælingen båret oppe af en stærk pille godt skyllet ned med kølige og synes at båden efterhånden begyndte at hugge hårdt i søen (det var hav blegt : ):) ), så tog mod til mig og fandt min køje hvor jeg faldt om som et træ i skoven og fik sovet nogle timer. Værre var det med splinten der er fyldt med historier og fik lige så mange tilbage fra Ricki der også var tørstig som ham, så de sad længe og udvekslede historier i kan læse et uddrag af her, seriøst kan jeg love jer og grunden til at jeg stillede mig ud ved rælingen 🙂 🙂

Dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aliquam rutrum dolor fringilla imperdiet scelerisque. Nam laoreet mattis pretium. Curabitur tincidunt quis turpis at tristique. In blandit libero semper neque bibendum, et convallis turpis rhoncus. Sed turpis massa, consequat sit amet vehicula quis, imperdiet in justo. Praesent iaculis dui a quam porta accumsan. Nulla sollicitudin lorem felis, dignissim condimentum risus vehicula sed. Donec dui felis, porttitor ac sem id, laoreet facilisis lacus. Donec non leo quis felis feugiat ultricies in ut libero. Proin ac dapibus risus. Vivamus cursus elit id libero imperdiet, commodo finibus massa mollis. Etiam dictum, eros ac placerat consectetur, odio velit tincidunt libero, vitae feugiat ipsum elit in felis. Aliquam vitae justo accumsan, pharetra nunc a, molestie elit.

Phasellus dapibus, tortor vitae dignissim consequat, lorem leo scelerisque ante, semper dapibus magna quam in neque. Duis quis tortor dapibus elit tristique ullamcorper vel at sapien. Ut eu dapibus ligula. Integer eu accumsan lacus. Aenean pulvinar tincidunt ante a aliquet. Aliquam semper magna sed tristique consequat. Aenean tristique viverra mauris eget lobortis. Suspendisse id urna hendrerit, mollis sem eget, faucibus mi.

Quisque quis auctor nisl. Maecenas vitae sagittis neque, eu condimentum nibh. Praesent nec pretium ex. Cras vestibulum risus eu semper ullamcorper. Donec nunc velit, ultrices vitae quam molestie, lobortis elementum orci. Mauris justo urna, congue eget facilisis sed, tincidunt id sapien. In blandit, arcu ut scelerisque varius, magna leo auctor felis, a ullamcorper leo ipsum id leo. Mauris vestibulum ullamcorper laoreet.

Integer id iaculis libero, congue feugiat ex. Nunc facilisis at lectus a suscipit. Morbi scelerisque consectetur iaculis. Donec viverra dui at mauris rutrum, eu faucibus ligula tristique. Vestibulum non sodales erat, eget vestibulum leo. Maecenas sollicitudin, magna eu faucibus venenatis, eros metus gravida diam, eget dapibus quam lorem ac elit. Quisque volutpat massa at nibh fringilla.

Da jeg næste morgen stod ude ved rælingen og trak den friske morgenluft gennem et par smøger dukkede splinten grinende op og fortalte hvordan han om natten efter en tur rundt på hele færgen og vist på vej ned i maskinrummet, endelig fik vist vejen til køjen af en skibs officer, det hele snurrede sagde splinten og grinede af sig selv, så det var en sjov sejltur vi havde der….

Vi fik en flot indsejling til Iloilo der er hovedstad på Panay og nåede at blive ædru inden vi lagde til mens vi ventede på at der kom dragere ombord så vi ikke selv skulle slæbe vores skrammel, en herlig ting vi ser frem til når vi sejler og bestemt noget der er værd at spilde penge på, herregud de 25 kr det koster er sgu godt givet ud. Vi havde snakket om på Cebu at vi ville råbe ja for helvede hvis vi fik tilbuddet der når vi skulle sejle og blev godt nok overrasket efter vi havde overdraget vores kuffeter til en drager, gik ind mellem horden af folk og fandt den dør vi skulle vente ved og stod kun et par få minutter inden døren åbnede hvor vi fulgte strømmen af passagere ud til en ventende shuttelbus der den ondenlynemig kørte os hen til vores færge, det var sgu service 😉 😉

DSC_3029 (Large)

Nå, vi springer frem til Iloilo igen hvor den sædvanlige bande af taxier der forlangte vild overpris ventede os, jeg sagde nej til flere og fik fat i en ældre fyr til sidst der var knap så urimelig men stadig for dyrt der havde held med at tage røven på splinten og forlangte 50 peso ekstra for trafikken der fik mig til at råbe af chaufføren der som Miquel på badehotellet pludselig ikke forstod engelsk, skiderik af den værste skuffe jeg ikke vil snydes af, så splinten har nu et stående forbud mod at have del i betalingen af taxi når vi rejser rundt, han er ikke stærk nok så skal nok hjælpe og rette på ham !

Det skriver jeg fordi jeg kom i tanke om en episode 3 dage efter han var kommet til Davao hvor han kom på besøg hjemme hos mig, han kom ind i stuen der havde en behagelig temperatur på 39 grader + det løse, han satte sig ned og spurgte om det var okay at han tog skjorten af vi havde købt til ham dagen i forvejen i Gmall. Selvfølgelig er det okay sagde jeg og spurgte mens han knappede skjorten op om han var tilfreds med det tøj vi havde fundet til ham, jo det er fint sagde han men synes at de indvendige knapper i skjorten var irriterende, for helvede Frank den er jo på vrangen din klovn svarede jeg, nå ja sagde han bare og så snakkede vi ikke mere om det 🙂 🙂

DSC_3101 (Large)

Endnu engang tilbage til Iloilo der viste sig at være den mest forurenede by vi har været i, der var møgbeskidt der også gjaldt hotelværelset der virkelig var skod, ude på gaden kørte bilerne rundt uden udstødninger og gav den gas for at kunne lægge en tyk os af røg der gav os begge problemer med at få luft. Værelset gjorde også sit til at vi havde problemer med skimmelsvamp der lystigt groede på væggene og selv opgaven at finde mad førte os til et lille sted hvor vi ikke kunne spise kødet der havde ligget et par uger på køkkenbordet. Så vi var slet ikke kede af det da vi fandt ud af at vi var nødt til at flyve tidligt næste morgen for at komme væk da færgen der sejler torsdag aften havde været udsolgt i 2 uger på grund af deres hellige pis her nu det var påske, en hurtig indsats fra tour-guiden og et besøg i endnu et stort shoppingcenter hvor vi købte fly billetterne fik os endelig væk fra en dårlig oplevelse med et enkelt lyspunkt da splinten spurgte om den pris jeg fik var pr mand da vi skulle betale billetterne, jeg gloede lidt åndssvagt på ham og tænkte, han kommer vist ikke så meget ud og sagde nej, de små 1000 kr vi betalte var for os begge der fik ham til at sige, hold nu kæft det er billigt 🙂

Det er billigt at flyve herude og ser tit billetter til 110 kr samt udenrigs til 500kr om det er Australien eller Thailand, Kina og så videre. Så vi kørte næste morgen alt for tidligt ud til lufthavnen for at komme væk fra byen der var en god beslutning, men turen derud blev igen en kamp på grund af prisen vi fik da chaufføren åbnede bagagerummet, dér satte jeg kufferten fra mig igen og sagde nej og kiggede efter en anden taxi der blødte idioten op og fik ham til at starte taxametret og sige okay, på den konto sparede vi 250 peso som var halv pris i forhold til hans krav der svarer til 5 af vores yndlings kølige og fik endda 15 peso i afslag fordi han ikke kunne veksle 🙂 🙂

DSC_3141 (Large)

Og endelig kunne vi sige pænt goddag til Palawan da flyet bremsede hårdt op på landingsbanen i Puerto Princessa der er øens hovedstad efter 45 minutter i luften mens vi nysgerrigt kiggede ud af de små vinduer, vi gik ud af flyet som de første fordi vi sad på første række, fik vores baggage og måtte endnu engang kæmpe om en pris på taxaen der dog ikke varede så længe fordi vi var de eneste kunder og kørte mod hotellet gennem en utrolig flot skov at kæmpe træer der imponerede os naturelskere voldsomt, der lå ikke affald alle vegne som vi er vant til og alt så pænt ud der også viste sig at være på hotellets agenda. Hold op et flot hotel i gammel stil der var meget velholdt selvom det var slidt, omgivelser der var præget af enorme træer lænede sig ind over stedet og gav et indtryk af at ligge midt i en skov og havde endda en fin lille gårdhave pyntet med blomster og buske. Lige der sad vi meget sammen med en kølig nu turen havde været så anstrengende og nød den helt anderledes friske luft vi virkelig havde brug for i stedet for at ånde gennem vores forskellige inhalatorer der blev brugt flittigt !

DSC_3165 (Large)

Splinten var uheldig med sin nabo og havde ikke sovet så meget i modsætning til mig der sov som en lille gris, så jeg vågnede frisk, tog en tricykel taxi ind til byen for at købe medicin og var klar til næste etape jeg havde arrangeret. En minivan skulle samle os op på hotellet 9:30 der selvfølgelig ikke skete og kunne ikke komme i kontakt med firmaet der stod for transporten, men klokken 11 kom der endelig en minivan der samlede os op med en underlig fisk af en chauffør der dog senere skulle vise sig at være en rigtig guttermand !

Vi kørte lidt rundt og samlede andre blegansigter op og begyndte endelig ved 12 tiden at bevæge os de 277 km nordpå, chaufføren kørte stærkt hvor det var okay og kørte pænt for en gangs skyld og holdt 4 ryge og spisepauser jeg er stor tilhænger af, altså ikke maden jeg ikke rører da sådanne små biler ikke er forberedt eller bygget til en blegansigt med tyndskid, så jeg røg en smøg og fik noget vand indenbords i stedet, det ved man sgu da hvad er 😉 Det næstsidste sted blev lidt sjovt da splinten der stod og ventede på en bananshake pludselig fik selskab af en ung kvinde der stillede sig tæt på ham. Jeg stod lidt på afstand og havde luret personen og vidste godt at splinten der af natur er godtroende ikke fattede en skid, så jeg nærmede mig langsomt mens min GoPro kørte og begyndte at sludre med splinten der var nervøs over angrebet på venstre flanke og fik et chok der nærmest fik ham til at gå et skridt tilbage da jeg spurgte om han havde set angriberens ben uden at sige mere. Hold nu kæft i skulle have set splintens reaktion da han fik set de chimpanse lange sorte hår på den her tings ben, jeg morer mig sgu rigtig meget når det sker der af en eller anden årsag tit sker for ham 🙂 🙂

Nå, vi susede videre og var møg forsinket, efter planen skulle vi være kørt 9:30 og så lande i Él Nido 5 timer og 20 minutter senere der selvfølgelig ikke holdt stik. Så da vi stoppede på busstationen var klokken over 5 og stadig meget langt fra hvor vi skulle bo, forhandlinger med chaufføren undervejs var fejlet der skyldes en misforståelse fordi jeg tog det som en selvfølge at busstationen lå i byen og derfra havde 18 kilometer tilbage. Men vi havde hele 44 kilometer tilbage fordi busstationen lå langt fra Él Nido og fik forhandlet den mindste overpris vi kunne, nemlig 1,500 peso der er meget, men som vi senere fik at vide her på hotellet er det normalt med priser på 3.000 peso så var rolig over at have betalt de 1.500. Så der sad vi to rige svin alene i den her minivan og blev kørt helt til døren gennem en smuk natur med fede glimt af strand og små øer og fik endda lov til at åbne vinduet og ryge der jo er genialt nu man stadig har smøger tilbage i pakken, så efter en lang dag der fik taget på splinten der blev kællingesur fordi han var træt og bekymret om vi nu kom frem, trillede vi ned af den stejle grusvej mod den fede strand vi havde længtes efter, fik smidt vores grej i de respektive hytter og kunne så endelig nyde en kølig i solnedgangens voldsomt smukke lys.

Det er mandag i dag og jeg sidder uden for min hytte mens splinten får sig en velfortjent lur nu det er 3 timer siden han stod op og her er meget stille efter at en familie med et par skrigeballoner tjekkede ud. Bølgerne slår mod stranden der er så smukt at se på med de azurgrønne vand i baggrunden der strækker sig langt ud fra land og her er kun 2 Albanske turister udover os der skiftevis bader og tager sol, så det er et paradis vi er kommet til og noget vi virkelig nyder 🙂

DSC_3066 (Large)
Udsigt fra bungalow

Her er kun strøm mellem 18 -- 06, ingen internet eller telefon forbindelse og ingen larmende knallerter eller høj musik, næsten helt tyst kun med naturens lyde og de små høns der fiser rundt og lærer kyllingerne op i hvordan man finder føde. Utroligt farvestrålende smukke Isfugle, eller Kingfisher som de også kaldes, sidder i træerne helt ud til vandet og lyner pludselig når de har fået øje på en fisk eller lille krabbe i det lave vand og med lynets hast suser ned mod byttet, flyver igennem resortet med fangsten til en rede de har bagved for at aflevere maden til ungerne for så at flyve tilbage til den vante gren. Endnu mindre kolibri lignende små fugle klædt i skrigende gult / neongrønt bryst og sorte vinger står stille i luften over vores hoveder når vi sidder i den kombinerede restaurant og reception for at finde småkryb i det flettede tag, det er simpelthen så fantastisk at opleve og vi nyder det voldsomt.

Faktisk så meget at vi ikke har lavet en skid siden vi kom. Mig med bemyndigelse som skipper erklærede lørdagen som hviledag vi brugte fornuftigt på at sidde og stirre udover havet og bare nyde og sige hold nu kæft da den så smukke virkelighed trængte helt ind i vores rejse trætte hjerner, hviledagen blev respekteret og afsluttet med et par kølige over den første smukke dag da vi krøb lykkelige ind under myggenettet i vores respektive køjer hvor vi glædede os til næste dag hvor vi ikke vidste hvad vi skulle lave og faldt i søvn til de små bølger der blidt kyssede sandet i strandkanten 🙂 🙂

DSC_2981 (Large)

Sådan er det gået slag i slag der betyder at vi overhovedet ikke har foretaget os andet end at sidde ned ved stranden og hygge hvor vi efterhånden er så langt ned i omdrejninger at vi har svært ved at slæbe os op til køjen når det er tid, hold nu kæft jeg under aller jer dere læser Dagbogen at have sådan en oplevelse !

Resortet er primitivt men fungerer, splinten og jeg har lejet hver vores hytte til under 1000 kr for 11 dage men kunne godt have lejet en af disse primitive hytter for 40 kr pr dag med fælles-bad og toilet der dog var under vores standard, mad køber vi på stedet der er meget forskellig og utrolig velsmagende i forhold til hjemme i Davao, ja selv vores morgenmad der består af en omelet med grøntsager smager forrygende. Så splinten får god føde der kan ses på ham jeg er meget glad for, og ved i også er der samtidig giver ham mere energi og livsglæde og har nu fået mave og kinderne er fyldt ud igen, så meget at jeg kalder ham fede når han løsner på bæltet han har måtte gøre nogle gange den sidste uge 🙂 🙂

DSC_3130 (Large)

Til jer der er urolige for splinten kan jeg fortælle at han har slået en kolbøtte, ja sådan en alvorlig en han dog ikke har mén af, Buddha der er min ledestjerne i livet har på forunderlig vis ændret splintens holdning til både ris, fisk og karry han bare kamp elsker nu og smasker lystigt i, så miraklernes tid er skam ikke forbi 🙂

Nu i har fået denne Dagbog, ved i at vi har det godt og alt er helt i orden, at rejse kan nogle gange være mere besværligt end at sidde hjemme i stuen med telefoner og internet man bruger når man ikke har hørt nyt i 20 minutter, så slap i bare helt af og giv Frank tiden og roen til at komme op igen, han sidder altså ikke hjemme i stuen !! Vi har måtte tage ind til den nærmeste by en time væk i minivan for at sende den her Dagbog der har taget 3 timer at lægge op !

Jeg passer på ham og er efter ham hvis han glemmer at drikke vand eller spise og kan love jer at i får en helt ny splint hjem igen, så ro på til jer der savner ham, der kommer nyt igen efter den 30/4 😉

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
Leave a reply

You must be logged in to post a comment.