';

Om mig

Jeg hedder Klaus, er 61 år og bor i Davao, Filippinerne.

Jeg har boet 10 år i Asien og forlod Danmark efter at jeg læste at man måtte tage sin førtidspension med sig, så det gjorde jeg og emigrerede til Thailand hvor jeg nåede at bo i 8 år inden jeg blev træt af landet og forsøgte mig i Cambodia hvor jeg kun var i 8 måneder inden jeg drog til Filippinerne hvor jeg nu har været i 1 1/2 år.

Jeg har altid haft lyst til at rejse og har været jorden rundt med skib 2 gange, jeg har kørt de eropæiske landeveje tynde i 30 år og har brugt mine ferier i det sydlige europa, jeg har rejst rundt i Asien og har kørt tusindvis af kilometer for at opleve, en lyst der aldrig forsvinder !

Jeg har kørt i tog gennem Java hvor jeg oplevede verdens største buddistiske tempel Borobadur og har kravlet på vulkaner både på Java og på Bali.

Har boet i et flydende bambushus og har snorklet i den Thailandske bugt samt har kørt 7.500 kilometer rundt i nord Thailand og har på intet tidspunkt mistet lysten til at rejse og opleve jeg fortsætter med indtil festen er forbi og min aske bliver hældt i havet der har min kærlighed.

Så det handler min blog om, rejser og oplevelser nu i Filippinerne der har så meget at byde på, bortset fra hvor jeg bor nu jeg kraftigt overvejer at ændre på ved at finde en ny adresse hvor jeg uhindret kan køre rundt og opleve uden at være bange for terror der har sin klamme hånd om Mindanao hvor jeg bor, så lige pludselig oplever jeg noget nyt igen 🙂


 
 
 
Jeg smovsede mig i dansk mad så det var en fornøjelse, marinerede sild med et par skarpe til inden jeg gik om bord i en sønderjysk spegepølse med dansk remulade og afslutningsvis en herlig  ostemad med fedt under, kan det blive meget bedre ??
 
Tusind tak til Lillemanden og Sank for det 
 
Afslutningen på det her festmåltid foregik uden for hvor der blev sat ild i en Caminante mens jeg sad og kiggede op mod de tyste lucky balloner der langsomt drev mod et ukendt mål, folk var så småt begyndt at blive højrøstede ude på vejen til den sædvanlige musik der pumpede ud fra de overdrevne store højtalere.
 

 
Så det var hyggeligt at sidde der og nyde livet og de supersoniske flagermus på jagt efter føde i den mørke aften, de skulle bare vide hvad der ventede dem senere af raketter og andet eksplosivt der garanteret ville forstyrre den videre jagt. Det var ikke så voldsomt jeg ellers forventede, inden jeg gik til køjs ved halv ti tiden var der kun nogle få store raketter, og jeg sov igennem til klokken seks næste morgen uden at have hørt noget, så det var en dejlig stille og rolig aften.
 
Jeg havde lovet Allan næste formiddag at udskifte låsen i hans hoveddør så han kunne føle sig mere sikker for konens udbrud der er enorme, pludselige og meget eksplosive. Og det var ikke noget problem at købe den nye lås, forretningerne havde åbent som normalt og byen lignede sig selv, folk solgte, købte og handlede som på en normal dag som det jo også er for dem. Så da solen havde fået lidt magt ved ti tiden kørte jeg ud til ham, det er blevet et par grader varmere både om natten og om dagen gudskelov, men jeg har stadig behov for to vattæpper over lagenet jeg ellers normalt klarer mig med så, så varmt er det heller ikke endnu !!
 
Jobbet blev klaret og jeg brugte et par timer på at forklare Allan nogle ting, for desværre blev nogle af de totalt uventede penge der pludselig dukkede op på hans konto, brugt på en flaske whisky. Han ved godt han har et problem og siger jeg skal behandle ham som en lille dreng og fortælle hvad han skal og ikke skal, men hvor grænsen går, er ikke nemt at finde ud af !!
 
Han kan slet ikke styre penge når han har dem, han køber de ting han ikke måtte få for konen og tænker ikke så meget over tingene, så jeg punker ham uden at det dog har den store virkning, her en uge efter han fik penge er der forsvundet 18.000 Bht han ikke kan huske hvad er blevet brugt til, så det går vældigt.
 
Min glæde over den skønne og de fantastiske køreegenskaber den har, har desværre betydet at jeg har taget voldsomt på, det er sgu svært ikke at sætte sig op på den skønne, forsigtigt trykke på starteren og køre en behagelig tur, Så efter det første serviceeftersyn der skulle foregå ved 1000 kilometer men først var muligt ved 1.500 Kilometer (på en måned), besluttede jeg mig for at nænsomt at lægge det nyindkøbte originale Honda dække over den skønne, og begynde at bruge mine ben igen.
 
Det er længe siden kan jeg mærke, for hulen mine knæ brokker sig men stopper mig dog ikke, det kan jo ikke nytte noget bare at sætte sig ned og brokke sig, så jeg fortsætter langsomt og håber det bliver bedre. Ryggen brokker sig sgu også over den nye stil med at bevæge sig rundt på gåben og kræver fedterøvstillæg hver dag, men så er det jo godt at jeg har været i stand til at spare op og kan tillade mig at gnave lidt ekstra når den er helt gal.
 
Den nye stil med at gå forvirrer dem jeg kender, er den skønne blevet stjålet spørger de, er den gået i stykker og så videre er den daglige rumle, og selv om jeg forklarer dem at jeg ikke tager skade af at gå og røre mig, forstår de det ikke helt og gentager næsten spørgsmålene dagligt. Det er helt rart at gå igen og gå derhen hvor jeg ellers kom kørende på den altid vaskede og skinnende skønne, jeg bliver opdateret i alt det der er sket mens jeg før susede forbi og ikke rigtigt så noget. De sædvanlige lukninger af værtshuse og barer der hurtigt bliver åbnet igen med nye ejere der så holder et par måneder inden til salg skiltet kommer frem igen, er et dagligdags syn og skyldes de usædvanligt få turister der er her. Og dem der er her bruger ikke nogen penge kan man se, selv de større restauranter lukker sen eftermiddag og mange af købmændene ligeså.
 
 
 
Taxierne klager også, især min før ’ven’ Duck der har valgt ikke at være min ven mere!!
Han har plaget i nok et år om at købe den gamle knallert når jeg købte ny, så selvfølgelig fik jeg fat i ham da jeg havde købt den skønne. Jeg havde været flink ved ham og havde givet ham en rigtig god vennepris på 10.000 Bht på grund af den hjælp jeg har fået i de 4 år jeg har kendt ham og havde det godt med det. Men nu faldt alt det her sammen med Buddha’s ord om at han måtte drikke igen, og tak for kaffe han fik drukket igennem, han lå og sov på bænke rundt omkring og ravede fuld rundt. Så det var lykkes ham at drikke 40.000 Bht op på 3 uger der så gjorde at han ikke havde en rød øre, og det var sgu lidt skidt nu jeg havde regnet med pengene. Jeg gav ham en uge til at skaffe pengene og behøvede kun vente en halv time før det gik op for mig at det aldrig ville ske !!
 
For efter vores snak omkring pengene, gik han til købmand og købte en flaske whisky han stod midt ude på vejen og drak tørstigt af inden han lagde sig til at sove i sin taxi. Men jeg holdt ord og ventede den uge jeg havde givet ham, på dagen kom han med rullende øjne, lugtende fælt og godt nusset og tilbød mig 4.000 Bht og resten på afbetaling jeg afslog. Efter den snak ser han den anden vej når han ser mig, en dag vi passerede hinanden gående forsøgte jeg at gyde olie på vandene ved at hilse pænt på ham, men han kiggede den anden vej og fortsatte uden et ord !!
 
Det har slet ikke været noget problem at sælge den gamle knallert, for folk ved at jeg altid vælger at sætte nyt på i stedet for at benytte mig af Thai metoden hvor man bruger tape og ståltråd, det er måske dumt at hælde så mange penge i en 7 år gammel knallert, men på grund af det har den fragtet mig rundt næsten uden problemer i 4 år og fik kørt mere end 25.000 kilometer med mig på ryggen, så den gjorde det godt.
 
Nå, gåturen venter på mig, solen er endelig på vej op så jeg ikke får frostskader på turen….
 
Pen.
 
 
Pen i Filippinerne

Pen

Related posts
There is 1 comment on this post
  1. Anonym
    januar 07, 2014, 11:45 am

    @ Jytte.
    Husk, det er din skyld hvis Pen. er ved at bule lidt ud 🙂

    skipper.

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.