Godmorgen Dagbog.

Til en dag med blandede bolsjer som Islander kalder det 🙂

Alvorligt træt i øjenlågene på grund af alle de billeder jeg tager, og som gjorde at jeg først kom til køjs ved midnat i går, gjorde at jeg kun kørte på 3 cylindere da jeg vågnede, men jeg tog jeg kampen op igen.

Det er bestemt ikke nogen beklagelse, men jeg bruger mellem 3 og 4 timer på Dagbogen med den dårlige forbindelse jeg har her, så beslutningen om at vente med at give jer endnu en historie her fra paradiset, var ikke noget jeg var glad for. Selv om jeg står op klokken halv 6 hver morgen, kniber det med at nå det hele. Så Piraten må slå lidt koldt vand i blodet. Det er en helt anden historie med Jsh71 som jo næsten har lovet os en beretning fra hans drøm!! Nemlig at cykle hele vejen fra DK til Thailand, når den tid kommer vil jeg med skadefryd hver morgen punke ham den stakkel 🙂

Så dagen startede igen tidligt, men desværre uden glæde for jer. Billederne tog over en time at uploade i dag som så gav mig lidt stress!! For Peter som jo står for oplevelserne havde planlagt en 2 timers bike tur op til The Mother Of Tempels. Og nu er Peter jo bygget i Polen , og ikke som jeg i Danmark. Og der er den forskel i opbygningen har jeg bemærket, at han kan spise meget hurtigere end mig. Selv om vi fik morgenmaden samtidig kom jeg hurtigt bagud, allerede halvvejs inde i den ellers dejlige morgenmad, stod Peter med styrthjelmen på knolden og var klar.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mother_Temple_of_Besakih
Mother Temple of Besakih som er beliggende på bjerget Mount Agung som er det højeste punkt på Bali, var bestemt ikke nogen nem tur på bike. Morgentrafikken klokken halv 8 som var fyldt med skoleelever var rent ud sagt sindssyg. Som sædvanligt blev der overhalet indenom og udenom på samme tid, så det var med at holde tungen lige i munden her, for der skulle jo også holdes øje med skiltene som nogen gange var svære at få øje på.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Agung

Men afsted det gik med de berømte 40 kilometer i timen, den første time var jævnt kedelig fordi den gik igennem forstæderne til først Ubud og senere Denpasar, så det var dejligt da vi endelig fandt vejen væk fra det her trafik helvede. Men uheldigvis regnede det og luften var utrolig tung af vand, jeg havde fra starten monteret den langærmede trøje fordi her ’kun’ er omkring 20 grader om morgenen, og også om aftenen, så lille mig fryser gevaldigt. Så det var en meget kold tur fordi vi selvfølgelig også blev våde undervejs, men med lidt viljestyrke og håbet om en god oplevelse gik det alt sammen selv om biken rystede lige så meget som mig 🙂 Og endelig efter at have kørt i meget lang tid syntes jeg, kom vi frem. Og selvfølgelig koster alting her og vi blev afkrævet 10.000 Rupier i indgang og 5.000 Rupier for biken og fik at vide at vi skulle fortsætte endnu en kilometer. Og det gjorde vi selvfølgelig i stor forventning, men men men !!!

Endnu en indgang krævede betaling, men denne gang gik der sgu stor scam i den. En ung gut fortalte at vi nu skulle se det berømte tempel Mother Temple of Besakih og at der ventede os en stor oplevelse. Men det krævede altså lige at vi betalte 20 € og 10.000 Rupier for leje af en sarong som var obligatorisk pr mand. Og her kære læser knækkede filmen for os to der lige havde spenderet 2 timer i pisse hamrende regnvejr for at komme herop. Vi stejlede som to travheste og gik simpelthen vores vej, for INGEN steder uanset i hvilken guide man læser, står der noget om de vanvittige beløb vi nu blev afkrævet !! Og hvor er det synd at nogle lokale bønder ødelægger sådan en oplevelse, og hvor blev jeg gal over at man bruger Buddhismen som gidsel for at lave nogle lommepenge, Så den regn der faldt på os da vi kørte tilbage til det første checkpoint fordampede simpelthen, så gale var vi.

Regnen fik os til at gå ind og købe en kop varm the i den nærmeste Warung som de kalder de kombinerede spisesteder og købmands forretninger, hvor vi gale som en i helvede over den behandling vi havde fået startede en diskussion med folkene der havde forlangt de første 15.000 Rupier af os. Men det kunne vi selvfølgelig godt have sparet os, de var jo i ledtog med de andre og prøvede at forsvarer det voldsomme beløb de havde forlangt. Så diskussionen endte uden løsning af nogen art. Så vi ville bare væk fra det her scam, men blev igen bremset af regnen der nu var blevet kraftig og umuliggjorde al videre kørsel.

Men så fik jeg den lysende ide at gå ind i en anden Warung for at lede efter en regnfrakke eller noget andet vi kunne tage på os. Men osse her forsøgte de at tage røven på os, 100.000 Rupier forlangte de for et skide stykke plastik man kan købe i Netto for 3.50 Kr hvilket ikke hjalp synderligt meget på humøret. Men nu vi havde gjort os bemærket, tror jeg de var interesseret i at få os væk inden turisterne kom, så de gik med til 20.000 Rupier, og vi forsvandt. Så med mindre pengene sidder utroligt løst på jer og i har råd til det, skal i ikke nærme jer det her sted, det er et stort svindelnummer fra start til slut. Så det var en dårlig start på dagen desværre. Og da vi kørte væk igen, og for ikke at køre samme vej som vi var kommet af, valgte vi en anden rute der godt nok gik lidt opad til endnu mere fugt, men man er vel sej 😉

Men det tog kun en halv time inden vi kørte lidt ned igen hvor solen var. Ikke hele tiden men en gang imellem, men det var dejligt at blive varmet lidt op igen efter den kolde tur, så jeg nød det. Jeg var godtnok ved at blive snøret godt og grundigt, men fandt det positive i det landskab vi kørte igennem. Rismarker og store the plantager som jeg desværre ikke kunne tage billeder af på grund af regnen og fugten, flød langsom forbi os da vi kørte ned igen. Og hvilket herligt syn, de lokale som nød den her iskolde tid gik på vejen og smilede over hele femøren når de fik øje på os, og igen havde jeg en god oplevelse.

BILLIDER

På vejen havde vi endnu en skæv oplevelse, højt oppe i intetheden stod der pludselig to damer der skreg begejstret da de fik øje på os, vi skulle velsignes sku vi 🙂

BILLEDER

Så der midt på vejen blev vi stoppet og fik hældt ris og blomster og jeg ved ikke hvad over os og biken mens der blev afsagt bønner. Flere gange blev jeg spurgt hvor jeg kom fra og som jeg genkendte i de ord der blev sagt. Og alt det her endte i at der skulle doneres et beløb selvfølgelig, smart. Men nu ville tilfældet at jeg kun havde en tusind Rupier seddel og nogle mønter i lommen, dem gav jeg hende selvfølgelig og mente at det var da rigeligt. Men så sagde den her dame på engelsk til mig, you know, i like dollars !

Undskyld sproget, men hold kæft jeg kom til at grine. Damen som ikke fattede en dyt blev nu lidt forvirret og spurgte hvor jeg havde min pung, men jeg havde ingen penge på mig sagde jeg og fortalte at Peter holdt mine penge. Men det fik hun nu ikke så meget ud af, for Peter som havde fået samme behandling dog uden ønsket om dollars, men om 50.000 Rupier, var kørt 50 meter længere frem og holdt der med blomster i styrthjelmen og ris i panden 🙂 🙂 🙂

BILLEDER VELSIGNET

For hulen hvor jeg morede mig 😉

Det var en fantastisk god redning for de dårlige oplevelser vi havde starte dagen med, så hjernen blev renset for alt det negative. Og som om Buddha vidste det, belønnede han os med en dejlig varm sol da vi kort efter så det her fantastiske syn af Lake Batur hvor vi holdt en pause.

http://www.indo.com/geo/lakebatur.html

BILLEDER BJERG

Og med udsigt til Mount Batur der skiftevis var indhyllet i tynde skyer og til tider uden, var det et oplagt foto nørd sted for en gut som mig. så det var et dejligt afbræk i de regnvåde veje som jeg har stor respekt for. For vejen vi kørte på lignede uden forbehold de veje rytterne i Tour De France kører på, serpentiner sving og meget stejle stigninger hvor vejen flere steder var forsvundet og kun afmærket med en gren eller et palmeblad gjorde turen spændende men farlig. Så med mindre du kan finde ud af kun at give halv gas eller mindre, skal du ikke køre derop ! Jeg havde læst mig til at det sidste udbrud den her vulkan havde haft, var i 1917 hvor den krævede tusinder af liv og stadig er aktiv, så det stod jeg og tænkte lidt over.

Men en sjov tur trods alt, der gik helt oppe fra skyerne og ned til varmen i dalen igen hvor jeg kom til at købe en souvenir til en jeg kender på Koh Samui da vi holdt en pause igen. Man kan vel godt være flink over for en person der har rengjort huset fra kælder til kvist mens jeg farer rundt ude i den store verden, ikk ? Så vi var først hjemme igen ved 2 tiden, godt trætte, og mig alvorligt stiv i stilladset på grund af kulden. Vores nyudnævnte yndlings restaurant serverede frokosten, inden en meget velfortjent morfar ventede undertegnede, hold kaje det var godt at ligge ned.

Et par timer blev brugt på den konto inden min nye kuffert blev købt, madammen fra i går, som lod som om hun aldrig havde set mig før og lagde straks ud med 450.000 Rupier for den jeg ville eje. Men jeg fik efter et kvarter snakket hende væk fra den, og fik prisen ned på 350.000 Rupier som var en god pris sammenlignet med Koh Samui hvor den koster 3 gange så meget ! Så der var lige råd til et par souvenirs mere med den samme tumult som i kan se på billederne. Den bedste handel var et par sko i Bali stil som jeg fik ned fra 90.000 til 20.000 rupier inden det var tid til at gå tilbage og begynde at pakke mens Dagbogen blev fabrikeret. Og jeg håber jeg når at få den op i morgen inden vi kører til Kuta International Airport for at flyve til Singapore.

Så igen endte min aften sent med arbejdet med Dagbogen, som den eneste vågne, sidder jeg her klokken sent og maser, så hvis jeg ikke kan lave skrive den i morgen, tror jeg at jeg vil nyde freden lidt og slappe af.

Så med udsigten til en hjemrejse der strækker sig over et par dage med henholdsvis fly og tog, ved jeg ikke hvornår i hører fra mig igen, så ro på 😉

Mange tak for en fantastisk oplevelse her på Bali Buddha.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.