Godmorgen Dagbog.

8225

Og velkommen til Bali 🙂 🙂

Efter en så godt som søvnløs nat oven på den hæsblæsende bustur fra Bromo hvor jeg havde drømt om død og ødelæggelse, var det rart at kunne sætte sig ud på den lille terrasse og drikke en kop the. For som et fast indslag her på Warji’s Homestay og på mange andre steder her, står der konstant en stor termokande med varmt vand, teblade og kaffe til fri afbenyttelse.

Øjnene som havde svært ved at fokusere, vænnede sig langsomt til synet der mødte mig da jeg vågnede, alt det jeg ikke kunne se da vi ankom angreb nu mine øjne 🙂

8200+8173

Og det var et angreb i styrke 10, for den mest frodige have jeg i mit liv endnu har set, lå for mine fødder. Alt i mit synsfelt var grønt i forskellige nuancer uanset hvor jeg kiggede, og var et fantastisk flot syn, op og ned ad vægge og stolper og på hustage kryber der forskellige former for planter i alle størrelser hvilket var meget anderledes at se. Alle vegne var stod der små templer i forskellige udformninger og størrelser som var meget fremmedartet for mig, men meget interessant, især når der blev givet små offer gaver af personalet morgen og aften.

Og inden der var gået 10 minutter, stod gutten som passede stedet sammen med sin kone, og sagde venligt godmorgen. Håndtryk og navne blev udvekslet og han spurgte straks om jeg var parat til morgenmaden !! Og selvfølgelig var jeg det. Og ikke mange minutter efter stod han der igen med den omelet jeg havde valgt og som er inkluderet i prisen på 135.000 Rupier, og hold kaje jeg syntes godt om hans kone. For det var ikke som på Java et enkelt æg der kaldt noget forkert, med det mener jeg at det burde forbydes ved lov, at kalde et enkelt æg for en omelet ! Nej 3 eller 4 æg blandet med grøntsager og chili fik mig til at sidde og småbøvse lidt, så meget at skålen med frugt fik lov at stå næsten urørt selv om den så fristende ud.

Så der sad jeg og tænkte lidt over mine oplevelser på både godt og ondt, og især synet af den minibus jeg så mellem færgen og Denpasar, der i modsat retning holdt med nødblusset tændt, og med forlygterne meget tydeligt viste den mand der var kørt ned og lå som en sammenkrøllet dukke på vejen mens en anden sad ned og tog sig til hovedet, en reminder om hvad der kunne have været sket på vores tur ! Og jeg havde jo ikke kunne lave noget de sidste par dage, og var håbløst bagud, og sad og tænkte over om jeg gabte over for meget, så meget at huske på en gang virkede voldsomt på mig, men jeg prøver.

Som noget af det første jeg tænkte på var det taxi chaufføren der hentede os da vi ankom til Denpasar. En ung fyr i tyverne som mod al forventning ikke var synlig da vi ankom, men det fik vi en forklaring på da vi kørte mod Ubud ! Peter som forståeligt nok var træt og irriteret, havde skældt den her fyr ud fordi han ikke stod ved bussen da vi endelig fandt ham og stemningen var lidt trykket. På grund af kriminalitet på øen der er styret af ‘mafiaen’ som han kaldte dem, var det ikke sikkert for ham at hente os på selve busstationen. Og ikke for at pynte på historien, var det nogle skumle typer der som sædvanligt inden man når ud af bussen tilbyder transport. Så meget at jeg skubbede dem væk fordi et nej tak ikke blev accepteret.

Det var sgu noget af en overraskelse at han fortalte om det og ørene stod lige ud fra hovedet nu jeg er udsendt reporter.

Ifølge ham er det folk fra Java som har invaderet Bali og styrer transporten på øen og kunne være forklaringen på vores lange lange tur i går. Buschaufførerne på Java sagde han, var i stadig kontakt med hinanden for at kunne tage en anden rute hvis ’mafiaen’ var i farvandet for at forlange penge. Her på Bali var det endnu mere kontrolleret end på Java fordi de skulle stå i ledtog med politiet som er korrupt, vejspærringer som vi mødte 1 af på den korte vej vi kørte, skulle fange dem som ikke betalte til dem. En jeep var på vejen meget provokerende parkeret så man var nødt til at sætte farten ned så den halvt militær klædte fyr der stod med spredte ben og så noget gusten ud, kunne kontrollere hvem der kørte taxien. Peter som jo er her for at undersøge øen som potentiel destination for sine gæster, spurgte ham om busserne her var lige så sindssyge som på Java. Og svaret var ja, og at det var mest sikkert at starte en eventuel bustur til Java om natten og ikke om dagen, så al den her information pillede glansen af Bali næsten inden vi var kommet !

Men os turister kunne føle os sikre her i Ubud sagde han, og det er da altid noget. Men Kuta hvor den internationale lufthavn ligger i, og som er byen hvor alt det sjove sker var meget værre fortalte han, og kunne fortælle om en lokal mand der var blevet slået ihjel dagen i forvejen. Så jeg er da glad for at sidde her i Ubud som er den kulturelle højborg på øen i fred og ro.

Så sådan startede min dag lidt frustreret over det arbejde der ventede mig og det manglede Internet. Men jeg kom langsomt i gang efter morgenmaden og fortsatte hele dagen med det. Grundet storkonflikt på stillads området hvor strejkevagter og blokader var normalt, holdt jeg mig til hytten hele dagen. Især efter chokket med mit Visa kort som var spærret, fik mig ned i kælderen, så det passede mig fint at Peter holdt sig væk. Jeg havde svært ved at overskue konsekvenserne og anede ikke mine levende råd, og var nervøs for om jeg kunne blive nødt til at vente på Bali til den første ?

Så selv om lysten til at fare ud og opleve var meget stærk, var jeg nødt til at sidde stille hele dagen. Men intet er jo så skidt at det ikke er godt for noget, så jeg fik lavet rigtigt meget, kun afbrudt af små pauser der blev brugt på at lukke øjnene. Så det er fortællingen fra den 16, en meget tynd og kedelig en, men nok mere for mig end jer !

17 Juli.

Efter endnu en urolig nat, nu mest på grund af økonomien vågnede jeg tidligt og gik straks i gang med arbejdet, og som ‘sædvanligt’ stod der skoldhed vand på termokanden og ventede på mig på terrassen hvor jeg sad og vågnede langsomt i den silende regn der havde underholdt mig hele natten og nu fortsatte. Tankerne som var mørke havde svært ved at blive lyse i det vejr, men kom meget langsomt tilbage igen. Regnen stoppede endelig ved 7 tiden og varmen begyndte meget langsomt at vende tilbage, og det var jeg glad for. For her er køligt om natten og om morgenen som vi (mig og stilladset red.) ikke er så gode til. ET par og tyve grader er alt der er, men i dagtimerne er varmen næsten som hjemme, men kun næsten, så det er jo fint.

Det var fra starten meningen at vi kun skulle blive her på Warji i 2 dage, så der skulle tjekkes ud. Peter som havde brugt noget af dagen i går på at finde et nyt sted, og havde set på mange steder som dog meldte alt optaget. Og det er sgu lidt sært, for her er hundredvis af små Home Stay der ligger i de smalle gyder og stræder. Næsten flettet ind i hinanden og som i kan se her, er der ikke langt til naboen, men vi er jo ikke alene på øen og ser og hører konstant turister spørge om ledige værelser. Men vi var heldige at finde Warja Homestay for 4 nætter inklusive Wifi for 137.500 Rupier pr nat.

http://www.monkeyforestubud.com/wena/

Igen et familieejet sted med en fantastisk hyggelig have hvor religion og pynt er flettet ind i hinanden i et for os usynligt spind. Trafik kan vi ikke høre noget af her, men kan så til gengæld høre hvordan Balineserne lever. Til forskel fra Java hvor jeg tror jeg så 5 hunde i alt, vrimler det med dem her. Og de har travlt med at fortælle hvor deres territorium går til, sammen med naboens høns der galer fra morgen til aften. Midt i alt det her, får vi også et indblik i hvordan familien lever, for alt foregår udendørs hele dagen så der også kan holdes øje med folk der kommer og går. Børnene drøner rundt og leger mens musikken fra et nærliggende tempel dæmpet danner en hyggelig baggrundsstøj, så en dejlig beroligende oplevelse der forhåbentlig får min overophedede hjerne ned i det normale grønne felt igen.

Så vi tjekkede ud fra det forrige sted hvor jeg blev lidt ked af det, for gutten med morgenmaden der også står for rengøringen, fik snakket over sig. Han begyndte på rengøringen inden vi forlod stedet som var helt okay med mig, men da han begyndte at lægge sengetæppet på og rette lagenet mens han fortalte at det var stedets politik IKKE at skifte sengetøj på grund af 1 eller 2 dages ophold, forsvandt glæden over stedet som dug for solen og jeg var ved at kaste op. Hvor mange før mig har sovet i det samme sengetøj ?

Ikke særligt lækkert i min øjne og noget der får mig til at fraråde stedet her :

http://www.warjihomestay.com/

Men vi tjekkede som sagt ind på det nye sted og som det første fik jeg etableret forbindelse til mit elskede Internet og gik i gang med at uploade billeder som tog næsten hele dagen. Men pyt med det, nu har jeg hul igennem og er glad 🙂

Selv om Peter lånte mig 70.000 Rupier i går og som lyder som en formue, skal man ikke lade sig snyde, for det svarer til kun til omkring 250 Bht !!! Men alligevel kan man sagtens spise for de penge, et måltid på den anden side af gaden i en meget ren lille restaurant koster 15.000 Rupier, og med ris 19.000 Rupier, så vanvittigt billigt. Så her er fantastisk billigt hvis man holder sig væk fra centrum af Ubud som kun ligger et par hundrede meter væk og får mig til at tænke på Disneyland.

En lille gåtur i aftes i centrum hvor man for hver 10 meter bliver tilbudt taxi og alt muligt andet blandet med underholdning og musik, er bestemt ikke min kop the. Den meget omtalte optræden foran paladset med traditionel musik som koster 80.000 Rupier pr mand lyder forfærdeligt i mine ører, og kan sagtens ses og høres ude fra vejen, så det gjorde jeg. Men alle mine negative oplevelser gør mig i øjeblikket træt ad helvede til, så det blev en kort aften hvor jeg gik til køjs klokken 9 og håbede på en god søvn, men den loft monterede fan rev sig i løbet af natten løs fra sit beslag og fik hele hytten til at vibrere, så den måtte jeg slukke, og havde en meget fugtig nat uden luft.

Så igen en stille og rolig dag i venten på pengene som endelig kom ved 17 tiden og gjorde mig glad igen 😉

Så tak fordi du passer på mig Buddha.

 

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.