Godmorgen Dagbog.
Jah…. Hvad skal jeg sige !
Forhåbentlig snart den sidste nat hvor jeg skal ligge søvnløs.
Men en dejlig dag at vågne til selvom skyerne lå tungt, og vandet var bleve lovet tilbage igen, så en aktionpræget dag. Det aller bedste var nu da vandet kom igen, en større pumpe var blevet købt og monteret, så da det første snavsede vand var løbet igennem, kunne jeg endelig få et tiltrængt morgenbad. For jeg gik rundt på Lamai Beach kvart over 6, der var simpelthen nødt til at ske noget.
Så jeg var kørt ud til den anden ende af Lamai og startede turen ‘omvendt’, for jeg plejer jo at gå fra Hinta Hin Yai. Men denne gang startede jeg altså ude i den anden ende og havde en god tur, solen som udeblev gjorde den dog en anelse kølig når de kolde vinde kom ned fra bjergene og fik mig til at nyse. Men jeg fik da gået en del kilometer og var blevet sulten da turen var færdig omkring halv otte, så forbi templet og så ellers hjem igen til det ventede bad 🙂
Og så begyndte endnu en kedelig dag lige indtil jeg rejste mig op, tog hatten på og slæbte kajakken ud i vandet. Jeg har sgu for meget ild bagi til at sidde stille tænkte jeg, så jeg brugte de næste næsten 4 timer på at padle ind til startstedet for morgenturen, nemlig Salaen på Lamai Beach og hjem igen. Og det var en pragtfuld tur, morgenturen havde givet mig så meget styrke at den første halve time var uden problemer af nogen art. Men så begyndte stilladset at falde sammen som jeg havde forventet, men jeg gav ikke op og fortsatte. Og det var jeg glad for, for det er godt nok længe siden jeg har fulgt udviklingen fra vandsiden !
Nam Tahn min anden rengøringskone havde besøgt mig for et stykke tid siden, hun arbejder på et resort her, og ville nu åbne restaurant (igen!!) Og hun arbejdede på et resort som ligger helt ned til stranden her, og på mit spørgsmål om hvorfor hun ikke arbejdede der mere, sagde hun at det var ved at blive moderniseret !
Ja tak skal du ha, hele resorten var revet ned til grunden og man var nu i gang med noget high tech skrammel i stedet for rigtigt at ødelægge stemningen. Og den udvikling ser man hele vejen, de så før hyggelige resort’s bliver erstattet af stål og glas og fjerner stranden mere og mere fra den oprindelige desværre.
Men ellers var jeg på udkig efter turister, og det var noget med at kigge. For der var dælme ikke ret mange dernede, hvis jeg skal være flink talte jeg måske 200 mennesker på den 5 kilometer strækning jeg padlede. Gabende tomme solstole tog al opmærksomheden fra stranden, for det var et koldt syn at se de få turister til så mange sælgere af alt muligt. Jannnik som forleden var oppe ved Big Buddha ved Chong Mong stranden, oplevede det samme. Måske siger han, var der 40 mennesker hvor det normalt summer af liv, så den er gal på øen.
Men jeg havde en dejlig dag hvor jeg fik brugt mig selv, og alt den tumult for at kunne sove om natten gjorde at jeg brugte hele dagen på at være aktiv. Eftermiddagen blev brugt på et socialt besøg i baren hvor turisterne osse holder sig væk, og den gamle var negativ. Men selv om hun klager over de manglende kunder, fortæller hun at ‘nogen’ har købt den store bar der danner baggrund for de 4 barer hvoraf hun så lejer den ene.
Så når den kommer op og køre, bliver det ikke så tit jeg kommer derned mere, for det bliver et meget larmende sted med en masse damer hvis det står til chefen.
Tak for en god dag Buddha…. X

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.