Godmorgen Dagbog.
Til endnu en dag uden vand !
Fra morgenstunden var hanerne tomme og morgenbadet var langt væk igen. Men jeg blev stædig og rensede stranden, selv om jeg så virkelig har brug for et bad. Og det var hurtigt overstået igen i dag, kun de lange tørre nåle lå på stranden. Dem rev jeg sammen, og satte ild til de små bunker det var blevet til for at holde hundene lidt på afstand ! De stod lidt væk og kiggede misundeligt på de 3 små bunker jeg havde lavet, nu var der noget nyt at markere, så vi sendte øjne til hinanden.
Og alting lykkes i en gasovn siger man, så jeg blev færdig med stranden og fik taget en etagevask med små 10 liter vand tror jeg, lidt med dejligt. Men jeg kom sgu til at skændes med Peter’s dame i går, for hun er jo som bekendt Thai og ikke så bekymret over livet. Så da hun kom valsende ud og med de sidste dråber i slangen begyndte at vande blomster igen til min store irritation, var jeg nødt til at prøve endnu engang som pædagog. Jeg havde meget pædagogisk dagen i forvejen fortalt hende at vandet var slut, og at hun ikke måtte vande blomster lige nu, for det var mit bad hun vandede med. Og det så ud som om det virkede, altså lige indtil hun fortsætter ufortrødent i dag. Og selv om jeg forsøgte igen at appellere til hende, grinede hun bare og fortsatte med at vande. De forstår det simpelthen ikke !
Men vi skulle hvis vi er heldige, få mere vand i dag. Forstået på den måde at der bliver sat en kraftigere pumpe til at hente vandet op og fordele det. For her er ingen vand nogen steder får jeg at vide, mange bungalows i Lamai uden egen pumpe er tørlagte med manglende kunder til følge, så det bliver en hård kamp nu på en anden front !
Dagen som har lignet de sidste par dage er kedelige og lange, men der er ikke andet at gøre end at vente og se. På grund af turen er jeg nødt til at presse lidt på stilladset for ikke at få problemer senere, så det er nogle møgdage der går utroligt langsomt med meget læsning om Bali, og lidt afvekslende sport.
Så intet nyt under solen herfra, meget meget lidt regn fik vi i nat som ikke kan fylde noget, og jeg er da begyndt at glæde mig til min tur der tager mig væk fra vandmanglen.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.