Godmorgen Dagbog.
Billedet her er fra i aftes hvor månen gav et fantastisk flot lys ud over bugten, men det er desværre meget mørkt !
Puha nogle svedige dage at vågne til.
Vandet har silet ned de sidste 3 nætter i en lind strøm og stopper som på bestilling om morgenen, så har man allergi er Koh Samui IKKE det rigtige sted at befinde sig på. Men det er skønt med den kølige og ikke dampende varme luft det giver. Men på grund af fodbolden er jeg nødt til at sove med aircon, for naboen den idiot som forøvrigt er englænder, kommenterer alt der sker på skærmen 🙁
Og med 10 meter mellem husene er det er mareridt.
Men nu er de vist ude af kampen, og jeg forventer stille gråd i stedet.
Men jeg vågnede til sædvanlig tid klokken 6 og er den eneste der er vågen nu Peter er i Bangkok, så her er dejligt stille indtil klokken 10 – 11 hvor folk stille vågner. Hold op et er spild af tid at sove så længe, dagen er jo halvt gået på den tid og jeg har mange gange været på tur og vendt hjem igen inden de vågner. Men ingen tur i dag, den helt store oprydning ventede nu jeg så småt er ved at have overstået det sidste anfald, så dagen blev brugt på at få omgivelserne til at ligne normalen igen. Og her oplevede jeg noget sjovt selvfølgelig !
For i oprydningen indgik at smide forskellige ting ud som ikke kan tåle fugten, så en ‘gammel’ grill og et næsten gennemtæret tørrestativ røg ud til vejen. Her på Samui findes ikke noget der desideret hedder storskrald, men stiller man det ud ved vejen går der aldrig ret langt tid før man ser rumpen af en Thai nede i skraldespanden. Men denne gang var det min Land Lady der klunsede, for mens jeg fortsatte oprydningen hørte jeg pludselig hendes sindsyg høje stemme ude på vejen. Og nysgerrig som jeg er, skulle jeg jo følge med og luskede derud. Og her stod hun og skændes med en klunser der havde set mit affald og var begyndt at tage det. Det ville hun nu ikke finde sig i, så hun skældte og smældte mens hun klunsede det jern og metal jeg havde smidt ud. Den her middelaldrende Thaikineser slæbte nu tingene ind mellem husene og gemte dem, for at lave penge på dem.
Og hun er så stinkende rig den her madamme at jeg ikke kunne lade være med at grine over det hun foretog sig, så det rustne metal som måske kan gi hende 4 Bht, ligger nu og ruster endnu mere til ingen verdens nytte. Og den stakkels klunser som jeg prøvede at glæde ved at stille det ud ved vejen måtte luske af igen inden Land Ladyen fik et anfald til.
Det er sgu en underlig verden !!
Med i projekt oprydning hørte også indkøb af et bord, et ganske almindeligt bord hvor jeg kan sidde som jeg skal mens jeg spiser. Så jeg købte et ‘almindeligt’ bord og to plaststole til 1100 Bht som Jannik var så flink at køre hjem for mig, det var trods alt lidt for meget at køre med på biken selv om Jannik punkede mig og spurgte om jeg ikke havde set hvad man kunne med en bike. Men de hvide tegninger på vejen som er blevet forøget med 3 stk på et par dage tæt på huset, minder mig om den dårlige statestik vi har på øen. Tegninger af bikes med reg. nummer taler sit tydelige sprog, og de plamager som ikke er spulet helt væk fortæller at noget er gået helt galt, og at nogen har mistet blod, så jeg har det helt fint med det og skal ikke være et nummer i statestikken !
Og så lavede jeg et forsøg nu jeg var igang, for den er stadig gal med at spise !! Uanset hvad jeg køber af mad, mister jeg lysten hurtigere end stærkt og spiser aldrig ret meget. Og nu jeg igen er lidt mobil, kørte jeg i Tesco og købte ind til noget der godt kunne minde om Dansk mad. Og jeg spiste og spiste, koteletterne som jeg skar ud af det kød til 67 Bht jeg gav, smagte pragtfuldt og lå rigtig godt i maven og er nok løsningen på mit problem!! Så nu prøver jeg at lave maden selv og ser om det giver mig lysten til at spise tilbage ??
Men jeg tror der var kommet sovepiller i maden, for nu fik jeg sådan en ubændig lyst til at ligge ned og lukke øjnene og hængekøjen blev taget i brug til det, og gav en time på den konto 😉
Så sådan gik min dag, men oprydningen som fortsætter i morgen indendørs bliver noget værre. Her ligner det ekstra værelse et bombet lokum fyldt til bristepunktet med Jörg’s ting og alt mit værktøj og tilbehør til bådene. Det forsøger jeg at få lidt styr på i morgen håber jeg, for det bliver en opgave af de store med alle de store ting der er der. Og Jörg ringede pludselig i går fra tyskland hvor stemmen var svær at genkende på grund af sejren over england i fodbold. Rygterne om tumulten blandt danskerne på Koh Samui havde af uransagelige veje taget den lange veje dertil og fik ham til at ringe. Og med hans mange år her i Thailand og tilsvarende mange venner, fik det ham til at begynde en støtteaktion 🙂
Verden er altså ikke ret stor.
Men det var rart at høre fra ham, jeg savner ham og Santi rigtig meget og jeg savner alle de hyggelige timer vi havde sammen. Jeg får næsten gåsehud når jeg tænker på den sidste dag inden deres tur til Bali for at besøge Santi’s familie hvor vi hyggede hele dagen her og afsluttede den med at grille. Men jeg husker også den klump i maven jeg havde da de kørte ud af indkørslen for sidste gang, Santi som bedrøvet kigge over skulderen for et sidste vink, og Jörg som ikke ville sige farvel var sgu en grim oplevelse, og fortalte mig hvor meget jeg holder af dem.
Så jeg håber snart at se dem igen 😉
Og så kommer her lidt en forklaring på de dage hvor jeg ikke opleve så meget, for det er ikke fordi jeg ligger døddrukken med hovedpine.Nej, jeg læser og læser som en gal om de oplevelser der ventet mig, og ser igen de BBC udsendelser jeg har hentet på internettet. Jeg ved ikke hvor mange timer det efterhånden er blevet til, men mange er det. Men det gør ikke så meget når dagen slutter med at se de utrolig flot filmede udsendelser om Java og Bali, for pokker der er flot. Og det fik mig i aftes til at tænke på jer !
Hvis nogen af jer har lyst til at se det film jeg snakker om, kan jeg sende dem via Skype. Kvaliteten er helt i top, og lyden som kommer fra de tilsluttede højtalere er i kanon god kvalitet også. Der er 6 udsendelser fra Indonesien og et par stykker fra Caribien som jeg selvfølgelig her klokken 6 morgen ikke kan huske, men jeg skal prøve at huske at finde titlerne til i morgen, for det er så smukt. Og så er det endda ikke engang ulovligt at dele dem. Så det sluttede jeg min dag med, og hovedet var fuld af indtryk fra en fremmed verden. Så meget at jeg var nødt til at sætte mig ud på terrasen for at få renset lidt ud i tankerne. Regnen som silede stille ned og gav en skøn musik når de ramte palmebladene med den tilhørende kølige luft, var en fantastisk afslutning på dagen.

De nyindkøbte møbler blev afprøvet og fik gode karakterer sammen med den kontorstol jeg ligeledes havde købt (1.599Bht) for at give ryggen den bedste støtte, og den hvide havestol i plastik blev stillet ud hvor den hørte til, nemlig på terrassen. Så igen i dag mange tak for en god dag Buddha, og tak for at afslutte det meget lange anfald jeg har haft denne gang. Optimismen over alt det positive der sker nu, kan kun skyldes mit morgenmøde i Templet tror jeg, så der vil jeg køre hen nu og få en sludder.
P.S. Optimismen kan måske også skyldes Peters tilbud om at forsøge at skaffe den medicin jeg mangler, han skal jo til kontrol i dag på det sygehus i Bangkok hvor han har været en flittig gæst i 4 måneder nu. Og med hans flydende Thai håber jeg på succes nu jeg ikke selv kan snakke det eller finde nogen her på øen. Min ide om at bruge Da til det er opgivet på grund af hendes dårlige engelske, det kan sgu ikke nytte noget når jeg ikke kan forklare hende hvad jeg vil, og med modviljen mod min vanlige medicin her i Thailand som jo er ulovlig, giver det kun problemer.
Så jeg sætter min lid til Peter, og mange mange tak for det 😉

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.