Godmorgen Dagbog.

Man har et standpunkt til man tager et andet, så jeg kørte alligevel ind til Da for at bruge hendes elektricitet og for at skrive lidt i Dagbogen.

Så slap jeg også for larmen fra lastbilerne der udskiftede masterne direkte uden for mit hus. Hendes stadig sværere opgaver som hun har problemer med, tager næsten al hendes tid. Så hun forstyrrede mig slet ikke i den tid jeg var der, skiftevis sovende og læsende prøvede hun at få ordnet lektierne. Samtidig med at der blev skiftet vand og blomster i de 5 alter hun har. Så jeg fik også skrevet noget af alt det hun har fortalt mig om sit liv nu her var så roligt, og gudskelov for det, for det er snart så meget at det begynder at knibe med at huske det.

Billederne som jeg tog på vejen, viser de kranvogne der er skyld i min manglende strøm. Og hold op et stort arbejde de har foran sig, for det virvar af ledninger og kabler som folk selv har forbundet, skal fjernes eller erstattes. Så der går nok mange måneder endnu før de er færdige.

BILLEDER

Og det her byggeri som nu er sat til salg fortæller sin egen historie om krisen på Samui, man begyndte for en måned siden på det her byggeri af en eller anden uvis årsag, og har allerede problemer nu. Beliggenheden som er i Lamai næsten direkte på ringvejen er så støjfyldt at jeg ikke fatter nogen overhovedet vil bo der., og den tilstødende bygning man nu udvider har stået tom lige så længe jeg har været på øen!! Men her sker så meget underligt at det er svært at blive overrasket efterhånden !

BILLEDER

I en af min pauser i skriveriet, tog jeg de her billeder fra den lille svalegang uden for Da’s dør. De viser tydeligt den fattigdom her hersker i området, den modernede betonbygning Da bor i skriger til himmelen over skellet mellem fattig og mere fattig !

BILLEDER

Men jeg kan ikke tillade mig at gå rundt og fotografere her, beboerne som nok ikke alle sammen har rent mel i posen, skuler til mig når jeg forsøger mig. Så billederne er taget med min telefon og er ikke i så god kvalitet, men de kan da ses. Og Da’s problemer omkring kattekillinger fortsætter desværre nu en ny kat har besluttet sig til at føde killinger 2 meter fra hendes dør. En af de små nyfødte er allerede blevet smidt i skoven af hendes naboer, og der er nu kun en tilbage. Så jeg hører om katte i døgndrift i øjeblikket og hun er gal. Men jeg tror det er hende selv der skaber problemerne desværre!! For i og med hun ikke snakker med nogen som helst hvor hun bor, og ser ned på dem på grund af deres forskellige misbrug, giver det hende fjender. Men hun vil ikke prøve at afslutte krigen om kattene, for selv om jeg prøver at forklare hende at hun bør tale med naboerne nu de bor så tæt, lyner hendes øjne når hun siger nej.

Men alting har jo en ende, så jeg kørte hjem igen for at stille biken og gå en tur i Tesco lotus i Lamai. Min langsomme tilbagevenden gør at jeg tænker meget over hvad jeg kan gøre for ryggen, så derfor gik jeg de små 10 kilometer. Ryggen skal trænes, og jeg skal udnytte at solen ikke er højt på himlen.

Og det gik faktisk godt, jeg tog selvfølgelig hensyn da jeg gik, og kom hjem igen uden problemer(næsten da). Men en dejlig tur som jeg savner at gå, så her til morgen da jeg vågnede tænkte jeg straks på en ny gåtur. Men jeg er nødt til at vente lidt med det, for min telefon ringede sent i aftes og vækkede mig. Og det var John der fortalte at han havde haft indbrud i bungalowen, men jeg indrømmer at jeg ikke forstod så meget af hvad han sagde!!

For når jeg sover, sover jeg !!

Og det er ikke et udtryk for manglende interesse overhovedet, men som regel har jeg taget så mange piller at jeg ikke hører noget som helst før dagen efter. Så jeg må lige smutte forbi ham og høre hvad der er sket. Jeg hørte dog og forstod så meget, at den Ipod samt computer jeg havde lånt ham var blevet stjålet og at han havde snakket med politiet. Så livet går sin vante gang på Koh Samui med alle de mærkelige ting der sker her, aftenen som skulle have endt helt anderledes end den gjorde, sluttede nemlig med at Da kørte hjem godt sur og negativ over en bemærkning omkring hendes lektier.

Som jeg har fortalt mange gange respekterer jeg hende for den iver og lyst til at lære hun besidder, men jeg har i et stykke tid lagt mærke til en form for stress hos hende, fordi hun nu også skal give mig opmærksomhed. Så hun kæmper med lektierne mere end godt er fordi hun kun kan lave dem hjemme hvor der er stille og roligt, så et uskyldigt spørgsmål om det ikke var bedre at hun kørte hjem for at lave de lektier hun er bagud med, resulterede i et skænderi.

Og det er smadder ærgeligt, for jeg mener det jo kun godt. Men nu hedder det sig at jeg ikke kan lide hende mere.

Men dagen er jo kun lige startet og alt kan ske igen, så jeg håber hun falder ned på jorden igen og kommer forbi og siger hej, for hende er jeg sgu ikke så glad ved at slippe så billigt.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.