Godmorgen Dagbog.

Æv nogle kedelige dage !!

Jeg syntes ikke der var nogen grund til at trætte jer med mine utroligt kedelige dage, liggende der uden oplevelser udover rejsebøgerne, gik tiden vældigt langsomt.

Så jeg sprang en dag eller 2 over hvor jeg har brugt de vågne timer på at brokke mig.

Og min Land Lady kom selvfølgelig I aftes og fortalte at vi ingen strøm vil have fra klokken 8 morgen til 4 eftermiddag i dag, så en god dag at starte Dagbogen igen på ! Men livet går jo videre siger de kloge, og jeg må videre. Så selvom jeg ikke har oplevet så meget i de dage, skriver jeg i Dagbogen alligevel. For selvfølgelig er der sket lidt i mellemtiden.

Jeg har nu aftalt med Peter, at sidste dag for en gældende beslutning bliver den 29 Juni hvor han skal til tjek hos lægen. Og siger lægen god for at han kan tage bindet af, tager vi af sted. Skulle han få nej, har jeg stadig turen Nordpå som jeg så hurtigst muligt starter. Det rykker lidt på den tidsplan jeg har kalkuleret med, men kan sagtens gennemføres alligevel. Men uanset hvilken vej jeg tager, bliver det en stor oplevelse for mig, og jeg glæder mig.

Nå, men en af dagene tog jeg mig sammen og gik på stranden selv om det var skidt i ryggen. Og vi har stadig et godt vejr hvad angår affald på stranden, så næsten ingenting kommer der nu, gudskelov. Så samvittigheden er stadig i orden. Så jeg har haft masser af tid til lange og hårde forhandlinger med Da som blev noget forskrækket over min holdning, som var/er meget hård og måske lidt afvisende. Men det ser ud som om at det var hvad der manglede, for det går stille og roligt den rigtige vej nu. Så på den kant er der ro på, men eftersom det ikke er et ‘normalt’ kunde forhold er der nogle ting der er anderledes, dem arbejder vi stille og roligt på at få udjævnet !

Et kort besøg i Condom Bar fik Patt til at overgive sig totalt, nu hedder det sig at jeg har fundet en god pige og alt er fryd og gammen!! Så gratis drink og overvældende interesse væltede ned over os da vi kom, pigerne, det vil sige Jai og Bambi tumlede godt stive rundt og forsøgte at kapre kunder udenfor da vi kom uden held, og brugte så en rum tid på at råbe med Da i stedet for. Og en ny pige var der kommet, en lille buttet ung genert ikke så køn pige, prøvede at komme ind på de andre piger, men det så ikke ud som om de var særligt stolte over hende, så hun så lidt trist ud ! Men der var ingen kunder til pigerne og er nok årsagen til deres drikkeri, for her er stadig meget stille på øen, kun få turister sjosker rundt om aftenen og meget få folk i barene. Så vi må håbe at regeringens udtalelser om at krisen på turistområdet er slut om 6 måneder, holder stik. Tidligere uroligheder ligger til grund for optimismen da man her har set en hurtig bedring hvor tosset den end lyder.

Det var helt rart at opleve den overgivelse da vi kom, og et spinkelt håb begyndte at spire om fred og fordragelighed. Men selvfølgelig prøver Bambi den tykhovedet tøs, stadig at fange min opmærksomhed når hun står og vrider sig til musikken, men jeg ser ikke på hende helt bevidst og giver Da noget mere opmærksomhed i stedet. Da siger det er helt okay fordi hun nok er vant til det, men jeg skal altså vænne mig til den form for misundelse der også fik Bambi til at tilfældigt støde ind i mig hele tiden!!

Så jeg var glad for at de ikke er så grimme endda 😉

En af dagene var jeg nødt til at køre i Tesco for at købe sort blæk til printeren som jeg købte da båden blev stjålet, jeg skulle have printet efterlysninger som nu hænger overalt. Nå, men det her blæk er altså herre dyrt i forhold til selve printeren, ligesom hjemme indfører man nu køb og smid væk her også. Printeren en Epson TX110 kostede 1990 Bht, en såkaldt 3 i en der kan alt. Og det gælder også at forlange 360 Bht for den sorte farve alene, umiddelbart ikke så dyrt, men med 5 farver er der ikke langt til prisen for printeren, så jeg skal have monteret en farvetank uden på printeren som man kan få lavet i Shaweng til omkring 400 bht ifølge Peter. Så det er noget af det første jeg skal have gjort når jeg kan køre igen !!

Senere.

Og jeg fik tjekket priserne skal jeg love for, Peters 400 Bht skal sættes op mod de 3000 Bht de forlanger her på øen!! Så Peter har tilbudt enten at tage printeren med sig næste gang han skal til Bangkok, eller købe det der behøves for operationen, det kan vel ikke være så dyrt hvis man selv kommer med stumperne ? Så udover at have studeret palmerne i min have liggende på terrassen, har jeg ikke foretaget mig noget som helst. Den ene dag tager den anden og er min hverdag som jeg forsøger at forholde mig til.
Men det går langsomt fremad. Med aktivitetsniveauet under nul kan jeg sgu ikke overbelaste noget i kroppen, så de lange dage uden aktivitet ser ud som om at være det jeg behøvede !! Min trang til at lave noget eksisterer stadig, men jeg er blevet rigtig god til at lade som ingenting. Måske er det årsagen til at Da fiser rundt og gør rent konstant.

Jeg tror det må være nok for denne gang, strømmen forsvinder lynhurtigt ud af Pc’en og jeg gider ikke køre nogle vegne for at finde strøm. Så i får en meget tynd kop the denne gang, men det bliver bedre igen.

Men jeg vil lige slutte med at sige mange tak til den gut jeg betragter som en ven her på øen, der har vist omsorg og omtanke for mig. Både hvad angår helbredet, men så sandelig også mit eventyr med Da, hans erfaringer og oplevelser bliver brugt for at hjælpe mig i begge tilfælde, og jeg er taknemmelig for hjælpen og rådene, så tak endnu en gang.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.