Godmorgen Dagbog.
Vintertøj købes !!
For hulen da, lave arktiske kuldegrader har invaderet Koh Samui. Folk går rundt konstant og snøfter og nyser, de langærmede trøjer og bluser er fundet frem sammen med de lange bukser. Temperaturen som er faldet mellem 3 og 4 grader, stammer fra den front der igen har pakket Samui ind i et tæppe af gråt kedeligt lys. Så her er meget køligt om morgenen, og i stedet for min vanlige morgenbeklædning som består af shorts, og ikke andet. Er jeg nu nødt til at tage varmt tøj på så jeg kan stå imod kulden. For de 26 grader her er nu, er ikke for tøsedrenge. Tænderne klaprer og der bliver kigget langt efter strømperne som ligger i skuffen, men for ikke at virke for pjevset fryser jeg i tavshed.
Og jeg tror uden dog at være sikker, at det er årsagen til mine store problemer i øjeblikket!! Hjemme havde jeg samme problem når det blev koldt og fugtigt og det var som om kulden krøb helt ind i knoglerne, og jeg er ikke den eneste der har det sådan ved jeg ! Det kan godt være det lyder tåbeligt at fryse ved 26 grader, men sån er jeg altså. Adopteret af varmen der normalt huserer her, har jeg simpelthen vænnet mig så meget til varmen at jeg nu kan mærke når temperaturen falder et par grader som så giver problemer med ryggen. Så oplægget var faktisk kun i dag at skrive at dagens udgave af Dagbogen var aflyst på grund af det, for dagen blev bortset fra en kort køretur for at købe mad til aften, brugt i vandret tilstand. Så jeg oplevede ingenting overhovedet.
Stranden som jo var perfekt havde ikke brug for hjælp og tak for det, for regnen silede ned indtil klokken 10 formiddag og forvandlede paradiset til en noget våd oplevelse. Og regnvejret gjorde at lysten til at køre en tur var ikke eksisterende, så det var en deprimerende kold og våd dag der blev brugt skiftevis inde og ude afhængig af strømmen som kom og gik i en uendelighed.
Som jeg fortalte i går fik forhandlingerne med Da en ekstra chance, hun kørte hjem ved 9 tiden morgen for at lave lektier der skal afleveres Søndag. Og det ser ud til at mine nye tiltag i forhandlingerne var det der var brug for, for alt er nærmest vendt på hovedet nu.
Meget positivt, men samtidig lidt forvirrende efter den svære start vi havde. Så på en eller anden måde er jeg glad for mit visarun, det slår uanset om jeg vil eller ej, bremserne kraftigt i så det ikke går for stærkt.
Stadig intet nyt om turen til Bali med Peter, jeg forsøger ellers at læse om turen, men i forvejen har jeg 32 Nationalparker, 125 templer + det løse jeg har læst om i Nord Thailand kørende rundt i tankerne. Togtider, bustider og forbindelser i nord spøger osse, så hjernen er lidt presset med alle de informationer om næsten alt i hver sin retning, og i hver sit land.
Så jeg ville være glad for et hint om hvilken vej jeg tar !
Jeg vil nu bruge resten af dagen på at komme ind i kampen igen og få læst lidt mere, for jeg vil gerne være frisk til et besøg i et lille tempel i morgen.
Så her slutter dagens Dagbog i dag.

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.