14.01.2014 Solen Skinner


Herlige varmegrader hver dag gør livet noget sjovere i stedet for kulden der allerede virker langt væk, så lysten til at bruge nogle timer med den skønne på de små veje er kommet tilbage.
Vi kører dog ikke så langt for tiden, for hvis Dalton måske kommer forbi venter en lang køretur der koster lidt penge, så der skal spares skal der så der er råd til at hygge med ham. De små ture bruger jeg også til at komme lidt væk fra Allan der mener at vi skal være sammen hver dag og kun snakke om hans nu eks kone, hun overraskede ham ved pludselig at komme og hente sine ting, og endda have overskud til at køre på kommunen hvor hun villigt skrev under på skilsmisse papirerne.

Hun skulle giftes med faderen til det barn hun fik med ham et år inden hun mødte Allan, så efterhånden som der kommer mere og mere frem, blandt andet at hun havde været gift før som hun ellers havde bildt Allan ind at hun ikke havde været, viser der sig et billede af en mindre tiltalende person med en noget broget fortid !!
Så det er godt at danskeren der er her i 5 uger har lyst til at snakke, vi mødes sådan lidt rundt omkring og mødtes sidst nede ved stranden hvor vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med et par kølige mens vi morede os over den glæde alle ungerne der legede ude i vandet, viste.
Ellers står den på en periode med AV der sgu ikke er så sjov, der bliver gnavet noget der virker inden jeg trodsigt kører mig en tur. Det gav mig en hyggelig oplevelse forleden hvor jeg efter at have kigget på billeder taget med en mobiltelefon af de fisk gutterne nede ved floden havde fanget, aftenen før blev der taget en snakehead på 7 kilo, og nytårsaften en anden jeg ikke forstod navnet på, på 13 kilo. Så der bliver fanget godt dernede, også de dage hvor jeg lige kører forbi for at lure hvor de stolte viser mig mange fisk omkring kiloet.
Nå, men efter jeg havde set billederne den dag og begyndte at køre planløst omkring, havnede jeg omkring 7 til 8 kilometer væk ude ved et kinesisk tempel hvor jeg har været et par gange og som jeg har vist jer billeder af. Her brugte jeg stilheden for mentalt at rense hovedet for alle tanker hvor Allans ekskone var med i og nød virkelig den omstændighed at jeg var uden for sendemastens rækkevidde, og som den eneste person bortset fra hende der lå og sov henne ved det sted hvor man mod at betale 20 Bht, kan fodre fiskene i den store sø der ligger midt i komplekset, at jeg var helt alene.
Og gudskelov har de fjernet den bjørn jeg mange gange har haft det skidt over at se i det meget lille og uhumske bur den blev holdt i tæt ved indgangen og lige ved siden af toiletterne, den sad og bevægede sig i en hypnotisk rytme uden vel at se eller opfatte noget efter år i buret. Nu var der plantet blomster og små træer i stedet der glædede mig enormt at se, så humøret var i top efter den opdagelse da jeg gik videre. Stedet er flot passet og har et hav af forskellige blomster og træer, og ikke at glemme de hundredvis af orkideer der med deres smukke blomster lyser flot op i alle de for årstiden næsten bladløse træer.
Små snørklede gange med små figurer og religiøse ting placeret på begge sider, fører en rundt om søen hvis man da ikke gider gå længere ind på grunden hvor der ligger spredte templer. Rundt om søen er der anlæg med skildpadder og andet, forholdsvis store bure til påfuglene og andre lige så store fugle jeg ikke kender navnet på, samt en ekstrem stor farverig hornbill fugl.
Jeg har lånt billedet fra nettet fordi det var umuligt at få et godt billede gennem de flere lags meget fine trådnet der var brugt, smadder ærgeligt fordi den virkelig var imponerende stor og smuk selv om den sad i et kæmpe bur. Jeg dryssede langsomt rundt i stilheden for også at nyde den varme sol og holdt hele tiden øje med søen hvor man kunne se skyggerne fra de enorme karper og koi der går der, små smukke skyttefisk drev langsomt langs med bredden for at måske være heldig at få noget mad, så det var optimalt at være alene og gemme sig bag ved palmerne (de tykke af dem :-D), så jeg ikke skræmte fiskene væk og kunne få et bedre kig på dem.
Nu havde jeg som sagt været der nogle gange, så jeg var der vel kun en times tid inden jeg var mæt af oplevelsen, og startede den smukke der pligtskyldigt havde ventet på mig ved indgangen, for hulen den er smuk selv på lang afstand og i modvind 😀
Jeg kørte langsomt mod byen og var ikke kommet mere end et par hundrede meter før jeg fik øje på en kvinde der vadede i mudder til knæene med et stort net i hænderne, kom og se råbte hun da jeg stoppede op, der er mange fisk. Den smukke havde dårligt nået at blive varm og blev stoppet igen så jeg se hvad der var gang i, det var åbenbart en lille sø der var ved at blive tømt for vand hun gik og ledte efter fisk i, mens hun muntert snakkede og snakkede om alle de fisk jeg overhovedet ikke kunne få øje på. Men lige ovre på den modsatte side af indkørslen ned til hendes hus, var der også en lille sø hvor der var meget mere vand i (måske 20 centimeter ??).
Der er meget store fisk derovre påstod hun mens hun forsøgte at hive benene op af mudderet på den modsatte side i den mudrede sø, det lykkedes hende endelig at få hevet sig op til indkørslen hvor jeg stod, og fortsatte med at fortælle om alle de store fisk. Men det lykkedes mig altså ikke at få øje på andet end nogle bevægelser i overfladen, så denne her aktive kvinde styrtede ind i huset og vendte tilbage med en stor fisk der lå og gispede efter vejret i nettet.
En bedstemor og et par små børn var dukket op for at se giraffen, den gamle sad i kørestol og brugte fødderne til at skubbe stolen rundt mens børnene rendte rundt og gemte sig når jeg kiggede på dem, så der blev pludselig liv i gaden. Da jeg så mens jeg stod lige der og havde en herlig oplevelse, fik jeg den strålende ide at spørge om jeg kunne købe krabaten.
Jeg ville tage den med hen til en restaurant jeg kender der så kunne gøre et eller andet ved den, jeg tror spørgsmålet overraskede dem lidt, for der blev snakket og grinet mens de kiggede på mig. Men de blev åbenbart enige om at det var en god ide, vent lidt sagde kvinden og spurtede afsted hen mod et andet hus for at komme løbende tilbage med en vægt.
Den stakkels fisk der lå og gispede i nettet blev lagt på vægten der stoppede ved halvandet kilo, og hvad skal det så koste spurgte jeg, det ved jeg ikke sagde hun og gik ind i det dunkle indre af det gamle hus, der blev snakket kunne jeg høre, og de kom frem til 200 Bht. Men det var for meget i forhold til størrelsen, så jeg bad om lidt rabat og havde et en pris i hovedet på maksimum 150 Bht, og det endte det også hurtigt med at blive slutprisen. Så jeg traskede op mod den skønne efter at have sagt pænt farvel til de søde mennesker og takkede dem i tankerne for en dejlig varm oplevelse mens jeg kørte mod restauranten i et pragtfuldt solrigt vejr.
Og selvfølgelig ville restauranten gerne lave et eller andet til mig ud af fisken, jeg forklarede dem at fisken altså også var til dem, jeg kan sgu ikke gnave så meget fisk alene !!
Så jeg var lidt spændt da jeg om aftenen gik derned igen, for jeg havde givet dem frie hænder med hensyn til maden, lav noget i selv kan lide selv om det er Isaan mad, jeg kan snildt spise stærk mad sagde jeg dem og satte mig ned og ventede sammen med en kølig 😀
Jeg er ikke sikker på du kan spise maden kom ejeren jeg kender forsigtigt han og sagde til mig, de har lavet sovsen meget stærk så vi skal måske lave noget andet ??
Kom du bare med den svarede jeg, du ved jeg spiser stærk mad. Og det gør jeg også, meget mere end hun kan, så jeg var rolig og glædede mig fordi jeg havde, kunne dufte fremgangen ude fra køkkenet. Og den ret hendes svoger serverede for mig var fantastisk, en ordentlig luns fisk med noget grønt og en masse hvidløg på toppen og selvfølgelig ris var så smagsfuldt og ja stærk, men uden at nærme sig smertegrænsen, bevares jeg blev pludselig forkølet og varm, men det er jo det der er fantastisk når chilien begynder at virke, pragtfuldt :-O
Men jeg kunne dælme ikke gnave det hele og måtte pustende opgive med et pænt stykke fisk i overskud, der fik jeg så den strålende ide at give det til en af naboernes dame, hun er fra Isaan tænkte jeg og kan klare skærene, så det blev afleveret i en plasticpose. Dagen efter takkede hun for fisken og sagde at det var meget stærkt og spurgte om jeg kunne spise det !!
Nå, behold i resten af fisken og lav noget i kan lide sagde jeg til mine venner da jeg kom tilbage, husk nu fisken også var til jer. Men den fes ikke helt ind for hun sagde at de ville lave en anden ret til mig dagen efter af fisken, men jeg fik min vilje fordi jeg smart som jeg er, holdt mig væk derfra i to dage efter så de var nødt til at spise resten 😀
Næste Dagbog handler om en pludselig indskydelse om at køre 120 kilometer væk for at se et vandfald med danskeren og hans dame, men den må i vente et par dage på grundet travlhed og truslen om en kanotur !!
Pen.
Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

There are 2 comments on this post
  1. Anonym
    januar 16, 2014, 9:12 am

    Dejlig tur , og den skønne ” logrer ” vel med halen, Når der er langtur i sigte.
    knus jytte

  2. Anonym
    januar 14, 2014, 4:34 am

    Nå troede du var faldet i søvn, så den skønne bare stod der og faldt sammen. Så godt i fik en tur. O

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.