Godmorgen Dagbog.

Igen i dag har jeg forberedt mig på en eventuelt manglende strøm, så jeg gik i gang i går !

Dagen var som i fik fortalt noget irriterende på grund af strømmen der blev væk, så langt som til Da var jeg nødt til at besøge desværre for at skrive i Dagbogen. Rigtig rigtig fint med en bærbar og min nye dims så jeg kan bruge telefonen når jeg skal på nettet, men det er jo kun strøm på batteriet i lidt over en time, så hvad hjælper det at den er bærbar 😉

Men jeg fik da en god dag ud af det, næsten inden jeg sagde hej til Da, havde jeg sat stikket i den nærmeste kontakt, så jeg kunne komme i gang. Småirriteret over at skulle være nødt til at køre så langt, så jeg bare på Da der vimsede omkring og gjorde rent. Så forsvandt vreden som dug for solen, og vi havde en dejlig dag.

Jeg syntes det er fantastisk at sidde midt i blandt Thaierne og høre deres dag gå, og jeg kan ikke få nok ar det. Selv om der er råben og skrigen, ballade mellem mand og kone, folk der råber til hinanden og alle de andre lyde der hører deres liv til, og med Da som sidder og synger med på melodierne mens hun laver lektier, nyder jeg hvert sekund.

Det gjorde nok at Dagbogen blev lidt mere sen end højst nødvendigt, for samtidig med at omdrejningerne var et pænt stykke under nul, kunne Da ikke lade mig være. Jeg tror det er sværhedsgraden i hendes opgaver der gør at hun nogle gange smækker bøgerne i og laver noget andet i et par minutter inden hun går i gang igen. Med det niveau hun er på, må alt være svært for hende! Da hun kom til Samui for 17 år siden, kunne hun hverken læse eller skrive har hun fortalt mig, og begyndte at studere fordi det irriterede hende ikke at kunne svare når folk spurgte hende om hvad der stod de forskellige steder. Så det må have været en hård kamp at når dertil hvor hun er nu!

Nå, jeg kørte hjem igen ved 3 tiden og lagde mig ned, jeg havde gjort et eller andet der bestemt ikke blev belønnet!! Strømmen var selvfølgelig ikke kommet endnu og her var dejligt stille. Kun bilerne og den tiltagende vind der ruskede godt i palmerne afbrød stilheden, men herligt var det. På min vej passerede jeg en kæmpekran der var ved at sætte en mast i jorden, og det gjorde som sædvanligt, hvis ikke trafikken flyder med omkring 100 kilometer i timen, selvfølgelig at trafikken brød sammen.

Forleden da jeg var ude og køre, så jeg nogle lastbiler med monteret bor på, borer hullerne til de nye master, og jeg er jo nysgerrig. Så jeg lurede på deres arbejde, og forstår nu hvorfor masterne står så skævt. For den nye mast bliver bare sænket ned i det nye hul, og jord bliver smidt i !! Ikke noget med at støbe fundament her, det bliver gjort som du og jeg ville gøre når vi sætter hegn op hjemme. Og jeg fik jeg lige en snak med Peter i dag, han er jo lige så gal over det manglende internet som jeg er, så vi sku brokke os sku vi.

Og så begyndte vi at snakke om at rejse, han har jo et lille rejsebureau
hvor han fragter Polske turister til flere forskellige destinationer i Thailand, Malaysia, Indonesien og mange flere steder. Også han bliver ramt nu af den krise der nu vil ramme Thailand i lang tid. Turisterne holder sig langt væk fra Thailand og især Koh Samui som myndighederne erkender er et faktum. Så Peter suger på lappen lige nu og håber ikke at han mister for mange penge på krisen. Han kunne også fortælle at da han skulle til Bangkok for en kontrol hos lægen, fik han sig en grim overraskelse. For som han fortæller, plejer minibusserne, færgerne og bus og tog at være stopfyldt med mennesker. Men her sagde han, sad der 4 mennesker i minibussen da han blev hentet, og de 2 af dem, et ældre ægtepar bor på Samui!! Færgerne var nøjagtig det samme billede, mennesketomme i forhold til tidligere hvor der på samme tid af året sejler 2 færger for at kunne klare presset af turister, sejlede der nu kun en halvtom båd !

Bussen som kørte ham fra Chumpon Til Bangkok var også halvtom, 20 mennesker sad der i den og kun 4 var turister. Han talte meget indlevende om oplevelserne og var meget bekymret. Så det bliver interessant at se hvor galt det kommer til at gå på Koh Samui !!

Krisen koster liv?? Forstået på den måde at folk vælger at udrydde familien når pengene bliver små, børn og unge bliver skudt af forældrene inden de begår selvmord. En virkelig grim omstændighed der efter balladen i lufthavnen også krævede liv på Koh Samui, folk vælger simpelthen den ‘lette’ vej ud af problemerne desværre. I samme avis er der også et indlæg som jeg ikke kan finde på hjemmesiden, så jeg må prøve at huske at scanne den og uploade den. For det er en decideret anmodning om at blive tævet halvt eller endda at blive slået helt ihjel.

For i et læserbrev fortæller en falang om bestikkelserne hos Immigration, han beskriver detaljeret hvordan Immigration i Nathon kræver betaling under bordet for at udstede Visa, og hvordan de truer folk til at betale. Om det er hans eget navn han underskriver sig med ved jeg selvfølgelig ikke, men med lidt tid på at overveje myndighedernes (eller de skumle fyres !!) iver for at finde forfatteren, ville nok få mig til at løbe. For det er nok det dummeste den her person har foretaget sig, og at avisen tør trykke indlægget kender jeg heller ikke årsagen ti. Men mon ikke at vi hører mere til det her, det tror jeg !!l

Og endelig lystrede Da og hun kom ikke som vanligt selv om jeg havde sendt hende hjem, kun en lille smutter ved 7 tiden blev det til. Hun kom frejdigt 10 minutter efter jeg havde sat mig i strandbaren og fortalte om alt det hun havde nået, og vi havde nogle sjove timer. Men så jagede jeg hende hjem igen, klokken var blevet mange, og hun manglede stadig en af opgaverne som var for svær for hende fordi hun skulle tænke som hun fortalte mig.

Og jeg er blevet beordret til at være standby tidligt i morgen, jeg skal følge hende til Nathon hvor hendes Camp starter i templet. Og på grund af sprogproblemerne hvor hun ikke kunne forklare mig hvor jeg skulle køre hen for at besøge hende, fandt hun på den her ide med at jeg skal køre med.

Ellers ved jeg jo ikke hvor jeg skal besøge hende som hun siger, så jeg har sat uret til klokken 6 igen så jeg kan være parat.

Så ‘endelig’ home alone 😉

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.