Kategorier
Dagbog

09.03.2019 – Så kom Frank endelig !

Endelig fordi han selvfølgelig var forsinket og først landede 00.30, Cebu Pacific Air han fløj med fra Manila har ikke noget godt ry angående forsinkelser de demonstrere flot her hvor de var nødt til at sætte et andet fly ind med en forsinkelse på en time.

Så det var for mig en meget lang dag, jeg er jo tidligt oppe og går så tilsvarende tidligt i seng, så at skulle holde mig vågen til klokken 02 og oppe fra 05 var sgu tortur, men jeg holdt ud og hyggede mig med den kølige der blev nydt på vej hjem fra lufthavnen jeg havde lovet Frank.

Vi fandt hurtigt hvor han skulle bo i et område jeg kender, og efter en lille kamp med Robert taxi chaufføren der i stedet for at dreje rundt om hjørnet begyndte at bakke af en eller anden grund der ligger hen i det uvisse, men det er man nødt til at finde sig i her hvor det sker konstant, de gør det modsatte af hvad man fortæller dem de skal gøre !

Nå, vi kom frem til huset hvor han var ventet, han havde købt mad med til mig der blev lagt over i en kølekasse midt ude på vejen mens et par tørstige herrer der sad og drak øl i den lille sai sai (kiosk) over for Frank¨s hostel nysgerrigt så med. Der var mit elskede rugbrød, der var ost, leverpostej, torskerogn, spegepølse,remulade og en masse lakrids, og en overraskelse jeg vender tilbage til !

Jeg hentede ham næste formiddag så vi kunne få ordnet de ting der skulle ordnes der gik som planlagt, vi fik også ordnet simkort og fik handlet inden vi kørte over til Swiss Deli i Matina hvor han sgu overraskede mig voldsomt, jeg har taget en beslutning sagde han mens han vendte sig om på forsædet så jeg kunne se ham. Jeg har besluttet at du ikke skal betale for maden jeg havde med til dig, du har gjort så meget for mig jeg er taknemmelig for, og så snakker vi ikke mere om der for ændrer mig ikke. Jamen for fanden da Frank det skal du da ikke vel vidende at det havde været dyrt forsøgte jeg mig og havde pengene klar med en stærk elastik bundet om så jeg kunne nemt kunne få pengene tilbage når han havde proppet dem i lommen, men der var intet og gøre og er dybt taknemmelig for den gave, du styrer for vildt Frank 🙂

Ikke nok med det sponsorerede han sgu osse maden da vi kom frem til restauranten der blev nydt til en kølig vi trængte til efter 4 timer på farten, vi fik snakket om alt og længe i 2 timer der var skide hyggeligt, selv om vi aldrig havde mødt hinanden gik snakken om alt vi havde på hjertet uden filter, kanon oplevelse 🙂 Og nu kommer jeg tilbage til overraskelsen fra tidligere.

Stående ude på vejen og modtage maden da vi kom til hans hostel klokken kvalme om natten, sagde han lige pludselig mens han rakte en pakke til mig, der skal også være en overraskelse! Og jeg skal lige love for at det var en kæmpe overraskelse for det var medicin til de alvorlige anfald af AV jeg har i ryggen jeg ikke kan få medicin for her. Det sad vi så og snakkede om og fik sgu tårer i øjnene da jeg takkede ham ordentlig, for bevidstheden om at jeg nu kan slå mange anfald ned er så stort for mig at i ikke kan forstå hvor meget og tog sgu kegler og er så enormt taknemmelig, det glemmer jeg aldrig Frank…… Tusind tak

Og nu har han været her længe nok til at omstille sig og skal have gang i ham, han er ikke andet end skind og ben vi skal lave om på, for knallerten vejer 130 kilo der er næsten 3 gange hans egen vægt og holder ikke, så han skal fedes op i den måned vi har inden afgang og han skal lave om på sin rytme så han er vågen i dagtimerne og ikke som nu hvor han sidder oppe til tidlig morgen og spiller online bingo fra Ringsted Idrætshal, det kan du glemme alt om unge mand, for der venter en hård 2 måneders og tusinder af kilometer tur du SKAL med på, så ingen undskyldninger jeg ikke accepterer, fik du den ?

I mellemtiden holdt min stationære Pc op med at virke så kan desværre ikke sætte billeder ind i dagens Dagbog, men jeg får den fikset og vender frygteligt tilbage med rystende screenshot fra hans flyvetur, frygtelige billeder i kan glæde jer til !!!

Pen.

Leave a Reply