En sen og måske forvirrende udgave af Dagbogen kommer her !

Morgenen som sædvanligt var meget tyst og dejlig og gjorde arbejdet med Dagbogen nemmere nu jeg ikke behøvede at have termodragten på. Prinsessen blev sendt hjem for at fodre kat og skifte vand hos Buddha som hun kalder det, og her blev lidt mere stille.

Så det var en behagelig afslappet Pensionist der tøffede de 20 meter ned til stranden for at rydde lidt op, det første indtryk som fortalte om en hurtig rensning blev overstået og jeg gik i gang.

Men der manglede ligesom noget i billedet som først slog mig efter en halv times tid.

Min Walker bay var væk……………………………………………………………………….

Jeg må hellere lade være med at fortælle hvad jeg tænkte om muslimer i det øjeblik, men det var ikke pæne tanker kan jeg forsikre om. Janniks postulat om at han havde snakket med ‘borgmesteren’ i Hua Thanon giver jeg ikke en hylende fis for. Manden som han aldrig har set men alligevel kalder for borgmester og angiveligt skulle have snakket med, er den skidte fyr jeg var nødt til at betale 1000 Bht for at stjæle min båd. En beskidt usoigneret fisker der stjæler med arme og ben der nu endelig har udført sit arbejde.

Fucking forbandede mennesker, jeg blev simpelthen så gal at jeg fortsatte med at rydde stranden for ikke at ryge i monkeyhouse. Og så er det er ikke engang lyv, jeg var så gal som aldrig før men kunne ikke komme af med mine frustrationer som jeg var nødt til. Kikkerten blev hentet frem og kysten blev afsøgt, men ingen båd og intet dårlig vejr kunne have taget den til havs. Tidevandet som i øjeblikket er meget lavt gør at båden faktisk lå på sandet og ikke i vandet, så der skal mases noget for at fjerne den!

Så dagen som indtil nu havde været god på grund af en masse ting, blev nu spoleret godt og grundigt. Jeg gik og overvejede hvad jeg skulle gøre ved problemet mens jeg rensede stranden, ikke handlingslammet, men meget meget bevidst om mit temperament blev jeg efterhånden færdig og kunne komme videre. Så stik imod al fornuft vil i nok sige fordi jeg ikke kørte direkte til politiet, kørte jeg rundt på de nærmeste strande og kiggede efter spor fra båden som jeg jo har gjort tung ved at hælde sand i sæderne. Så det er ikke en båd man ‘bare’ lige tager op af vandet. Nej den kræver 3 til 4 mænd på grund af sandet, så jeg havde et spinkelt håb om at jeg ville finde spor på grund af vægten.

Men denne gang måtte jeg opgive, hele dagen blev brugt på at vade op og ned på de forskellige strande, så meget at jeg nu er totalt forbrændt på den øverste del af skroget for at kigge efter mærker i sandet. Men væk var den, så spørgsmålet er nu om den er blevet til redningsbåd på en fiskerbåd eller har forladt øen.

Den sidste mulighed er nok den rigtige, for selv om øen er 52 kilometer i omkreds, kender alle der er på søen hinanden mere eller mindre. Så den ville ikke kunne gemme sig på øen tror jeg, måske er den på vej med den anden båd der blev stjålet sidste uge!

2 falang havde investeret i en spritny katamaran til 300.000 Bht og havde moret sig hele dagen med båden og lagde den for anker på Lamai Beach sidst på dagen. Og det var det sidste de her mennesker så til deres nye båd, kun en dag gammel blev den bortført og gemt væk.

Så jeg er bestemt ikke alene om tabet, andre er som mig blevet ofre for den hårde tid det er i Thailand !

Men for helvede da osse, hvorfor skal det lige gå ud over min båd ?

Så dagen var bestemt ikke munter, og de mange kilometer jeg gik sidder stadig i kroppen i dag. Så regningen for det her sjov er kommet til min bungalow!!

Ryggen værker som en sindssyg, og kroppen er smadret efter min eftersøgning, huden på den øverste del af kroppen er på vej væk fra mig tror jeg og gør ondt. Og selv om jeg tager den ene piller efter den anden hjælper det sgu ikke rigtigt, så det kunne være at jeg skulle spise noget ??

Mit arrigskab over tyveriet gjorde at jeg ikke spiste noget i går, ivrig for ikke at spilde for meget tid, sprang jeg måltiderne over i den tro at jeg ville spise senere, men det fik jeg så ikke gjort SMIL

For ved 3 tiden begyndte jeg at lave en efterlysning med billeder af båden som det så var meningen at jeg ville køre rundt og sætte op. Men endnu engang var uheldet ude ??

En plastpose fra Tesco Lotus blev brugt til at lægge A4 arkene i sammen med briller og penge, men det viste sig hurtigt IKKE at være nogen god ide. For efter en lille kilometer forsvandt alt fra posen!!

Folk var skam søde og behjælpelige nok nu de så den her falang gå rundt og samle papirer og penge sammen, så de hjalp ivrigt med at samle tingene op fra vejen for derefter at putte pengene i lommen og køre sin vej SMIL

Og det var signalet til mig !!

Jeg havde lige mistet min båd, og nu mistede jeg 1000 Bht. Selv mine briller stjal de forpulede skiderrikker, så jeg vendte biken og kørte hjem igen.

Her samlede jeg mine mønter til en flaske Thai Whisky. 85 Bht koster sådan en fætter her og gik i gang med at drikke mig fuld. Desværre var whiskyen ikke stærk nok til at fjerne mit arrigskab over dagen og tyveriet, så jeg blev glad da Da kom.

Uvidende om tyveriet kom hun glad og munter og gjorde dagen lidt nemmere, og jeg nænnede ikke at ødelægge hendes gode humør, og fortalte hende ingenting SMIL

Og for hulen jeg er glad for hende i sådanne situationer, for jeg er stadig falang i et fremmed land hvor alting er anderledes. Sproget som er svært og en omvendt verden nogle gange er min hverdag som jeg forsøger at finde hoved og hale i, og det er sgu ikke specielt nemt skulle jeg hilse og sige SMIL

Så det var en rigtig rigtig dårlig dag, for det her var jo ikke det hele vel !!

Nej, jeg skulle selvfølgelig spille smart,. Selv om jeg punker folk hele tiden og fortæller dem at de ikke skal forlade huset ulåst, gjorde jeg jo nøjagtigt det samme ikke?? SMIL

Så en venlig person så sit snit til at fjerne 5000 Bht jeg lige havde hævet i en ATM da jeg gik på stranden 20 meter fra huset, jeg ved sgu ikke om det er usynlige mennesker der bor her, for jeg så ikke nogen når jeg kiggede!!

Så båden til 100.000 Bht er væk, og de 5000 Bht der lå på bordet forsvandt ligeledes. Udover det mistede jeg 1000 Bht og mine briller og fik en skod dag SMIL

Puha livet er ikke altid rosenrødt, skarpe torne river og flår i vores ellers så rolige liv og gør sit til at få de negative tanker frem, men tanken om at tage hjem er dog stadig for langt væk til at blive en realitet!!

Men for pokker jeg mister mere og mere for de folk, okay de er fattige siger de. Men hvorfor de lige vil have den million de tror ligger i dine hænder ved jeg ikke, måske et arbejde ville hjælpe de her mennesker??

Selv om her er krise, er her stadig arbejde at få, men som os da Tyrkerne kom tilbage i 80’erne i stort tal for at udføre det arbejde vi anså os for fine til at røre ved, har Thaierne samme avation mod beskidt eller kedeligt arbejde.

Så man har i snart et år nu kunne se restauranter og hoteller søge efter personale, men Thaierne er for fine til den slags arbejde. Så derfor er personalet primært fra Burma, ikke den store løn lokker arbejdsgiverne til at hyre dem i flæng og en person der kan snakke med dem bliver løsningen hvis man vil i kontakt med de mennesker her.

Og det er irriterende syntes jeg, for da jeg sidste år havde nogle Danske venner på besøg kørte jeg rundt for at finde et hotel til dem som var passende. Og på samtlige hoteller opstod det samme problem, man kan slet ikke snakke med dem. Rigtig irriterende når har noget man gerne vil sige til rengøringspersonalet, man kan ikke bare sige at man mangler sæbe eller et håndklæde, nej man skal hele møllen igennem med kontaktpersonen der selvfølgelig først skal findes og hentes SMIL

Nå, Da er kørt hjem igen og jeg skal videre i dagens dont. Efterlysningerne skal stadig sættes op rundt omkring og jeg skal have snakket med politiet, og jeg skal have noget mad tror jeg!!

Jeg gav mig tid til at læse nyhederne i morges, og den her historie pirrer min nysgerrighed vanvittigt meget. Da jeg læste artiklen første gang for et par dage siden og så billedet kunne hjernen sgu ikke rigtig følge med mere, men prøv at læs historien og se billedet, meget interessant læsning !!

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1355670.ece

Fortæl mig gerne om det kun er mig der ikke kan gennemskue historien eller hullet ??

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.