Godmorgen Dagbog.
Endnu en brandvarm dag ventede på at jeg skulle vågne og komme igang, og i dag uden morgen regnen som vi ellers plejer at have. Men en meget svag vind har i øjeblikket magten på øen, og i dagtimerne sniger temperaturen sig op på 33,7 grader i skyggen. Og igen puster Thaierne over varmen og gemmer sig i skyggen, ikke noget godt syn for en arbejdsgiver med alle de sovende mennesker 🙂
Og nu var der endelig noget at lave på stranden, en smule affald ligger nu meget beskæmmende og skal fjernes. Men jeg ved egentlig ikke om det ikke kan være ligemeget, for med den varme er der ingen fornuftige mennesker der ligger ved stranden alligevel, for man bliver stegt lynhurtigt i solen. Og Internettet virkede nogenlunde stabilt så jeg kunne uploade billeder osse for en gangs skyld, så en god morgen på den kant også. Så det var herligt at kunne køre ud og spise morgenmad i en nogenlunde normal tid.
Denne gang besøgte jeg en lille nyåbnet restaurant tæt på Lamai Tempel. Med kun 3 uger på bagen ser det ud til at stedet har ramt plet med deres Thai mad, hylende stærkt men sindsygt billigt og velsmagende nød jeg for en gangs skyld at spise, så det sted er jeg nødt til at besøge igen. Som bevis på min påstand mødte jeg Yindee der med sit barnebarn, for at spise morgenmad også!!
Og her fortalte Da at templet var ved at støbe en ny figur, og jeg blev med det samme hamrende ærgerlig. For jeg HAVDE set deres anstrengelser igennem et par måneder, men udefra lignede det en ‘kule’ tror jeg det hedder når man laver trækul. Tempel pladsen var altid fuld af mennesker når jeg kørte forbi, og der var altid en masse aktiviteter, men jeg kørte aldrig derind fordi jeg ikke var helt sikker på hvad der var gang i. Og hvor kunne jeg have hygget mig med at tage billeder af forløbet, for det syntes jeg da er interessant at følge. Men at jeg først finder ud af det nu ærgrer mig 🙂
Men bedre sent end aldrig er der noget der siger, så jeg kørte hele vejen hjem efter maden og hentede kameraet. Så endnu en dag med kedelige tempel billeder for jer. Jeg havde nogle hyggelige timer der mellem resterne af støbeformen hvor folk forgæves forsøgte at banke cementen af. Siddende på hug i skyggen bankede de så meget de orkede, men nogle af dem orkede ikke så meget mente jeg at kunne se. Som nogle af billederne viser er nogle af delene til formen ikke helt fine i kanten og skal repareres, men det klarer de gutter her med en skærebrænder og en jernpind !
Hjemme ville det samme arbejde have krævet et par fuldautomatiske computerstyrede robotter til et par millioner eller mere, men her sidder et par gutter på hug og klarer skærene. Men jeg havde nogle rigtig gode timer, hvor jeg også nåede at få et good luck armbånd på af en munk. Gående rundt igen som den eneste for at finde motiver, inviterede den gut her mig ind for at fotografere som jeg selvfølgelig takkede for og gjorde. Gutten sad og farvelagde en stor planche med drager på, og hvilket dejligt sted at gøre det 🙂
BILLEDE
Og så vandt varmen 🙂
Hjem i skyggen hurtigst muligt for at tage endnu et bad, hamrende varm luft drev ind fra havet og lagde sig som et tæppe over området. Hvis du har prøvet at åbne en ovndør mens du er ved at stege, kender du den varme der i lyntempo rammer dig i ansigtet. Sådan var det, men her er det hele tiden og hele kroppen, så meget varmt. Og på grund af det, foregik resten af eftermiddagen i og omkring bungalowen hvor jeg fik gjort lidt rent og fik ryddet lidt op, mens jeg ventede på at det skulle blive aften og tid til at sidde i baren igen. Og ventetiden var ikke så lang som frygtet og blev afbrudt af Da der kom.
Vi fik sludret lidt og hun fik set noget Tv inden hun kørte hjem igen, også hun puster som en hvalros i varmen og kommer med sjove forklaringer på hvorfor Thaier smider sig på langs lige så snart de har muligheden for det.
Og forskellen på Thai og falang træder frem mere og mere tydeligt, jeg er kedelig siger Da og vender det hvide ud af øjnene og keder sig. Og det fik mig til at tænke på hvor jeg er på vej hen? Fra en meget aktiv fyr hjemme hvor arbejdet da det var aktuelt var det vigtigste, til nu hvor jeg langsomt men sikkert udvikler mig til en hyggefyr og livsnyder big time. Væk er behovet for den form for liv jeg havde hjemme arbejdsmæssigt og privat som jeg dengang troede på var det jeg gerne ville, og væk er også lysten til det liv jo længere tid jeg får lov at være alene og mig selv !
Jeg har virkelig ikke brug for alt det neonoplyste liv der bliver mig tilbudt og bruger bevidst udtrykket som lallerøv om mig selv. Timerne i stilheden trækker mig mere og mere væk fra alt det, tankerne om en øde ø med en sød pige der ikke kender ordet ATM presser sig på. Men mest vigtigt er nok at jeg syntes jeg nærmer mig det ståsted jeg har det bedst med at befinde mig på, som en kedelig fyr som Da siger ! Og det er det gode ved vores overenskomst, ingen forpligtelser af nogen art. Hun kan komme og gå som hun har lyst, har hun lyst til at sove her kan hun gøre det. Men aller vigtigst for mig, er at hun så sandelig også kan holde sig væk når det er krævet og ikke stikker hånden frem. Det får hun ikke noget ud af ved hun, så øvelsen bliver ikke gentaget så tit mere 🙂
Ups…. SMIL
Så Dagbogen idag er meget tynd udover turen til templet, ingen aktiviteter af nogen art, ingen besøg af krævende art, jeg har som en gekko opholdt mig i skyggen hele dagen og gemt mig for solen. Og selvfølgelig er du velkommen Jesper, jeg er sikker på du vil nyde at sidde i baren og elske udsigten som du ikke skal betale for SMIL Så kom du bare hvis du har brug for endnu et dunk i hovedet 🙂
Og tak for jeres svar i gårdagens Dagbog, svaret jeg gav håber jeg ikke har stødt nogen, for det var bestemt ikke meningen!!

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.