Kategorier
Dagbog

20.05.2010 – En skøn aften i baren

Godmorgen Dagbog.

Alvoren har invaderet Koh Samui og lægger en dæmper på mange aktiviteter, folk er urolige, bange og meget kede af det. Kampene og uroen i Bangkok tager meget af deres tid og energi fordi de der kan, konstant følger slagets gang i tv.

Og selv om de ikke kender hinanden indbyrdes de her folk jeg snakker med, siger de det samme.

Thai people losing !!!

Og ud fra indlæggende her og nok også andre steder, er folk generelt betænkelige og urolige uanset hvilken tilknytning man har til Thailand. Nogle kender nogen som kender nogen som er berørt på den ene eller anden måde, så ringene breder sig stille og roligt og ender nok med at have berørt den almindelige Thai inden ret længe. Vi har alle vores grundlovs sikrede ret til at tro, tænke og mene hvad vi vil. Og den frihed er jeg stor tilhænger af, og benytter mig tit af den. Men at vi beskæftiger os med uroen her i landet, betyder vel at vi alle er bekymrede for landet, og dens indbyggere og fremtid på vores egen måde og facon!

Så, og det er hvad jeg egentlig gerne vil frem til, er at jeg er sgu er ked af at læse indlæggende hvor nogen gør sig til herre over sandheden og angriber folk med en anden mening!

Den her uro som vi kun er tilskuere til indtil nu, foregår i et land hvor nogen af os er gæster og andre turister. Og selvfølgelig har vi alle vores forskellige syn på det, nogle har kærester der har haft fordel af Thaksin og derfor er tilhænger af ham. Andre er på andre måder involveret i det Thailandske samfund, og reagere ud fra det de mener er det rigtige. Altså har vi alle en mening om det, og fred være med det. Men jeg ville virkelig ønske at man IKKE bruger siden til person angreb, jeg har intet med siden at gøre udover min daglige klumme og kan således ikke, og ønsker heller ikke, at have indflydelse på sidens politik. Så det er ikke i den egenskab jeg skriver det her, nej det er sgu min personlige mening der kommer frem.

Vores ellers så fredelige side skulle nødigt udvikle sig til den konkurrende side hvor bølgerne går højt, og man ikke har lov at mene noget. Kan vi for pokker ikke nøjes med at have hver vores mening, give udtryk for den og diskutere på et voksent og sobert plan ?

Ups…..

Er der nogen læsere tilbage ?

Min dag startede pragtfuldt med en blid opvågen til en solrig dag der i morgentimerne fik lidt vand, Tv’et blev tændt som det første nu jeg ikke kan bruge Internettet til noget fornuftigt for at følge begivenhedernes gang i Bangkok og resten af Thailand, og kaffen blev sat over. Indholdet af nyhederne skal jeg nok skåne jer for, men gode var de bestemt ikke. Bangkok brænder bogstaveligt, store varehuse, banker og flere andre forretninger bliver brændt ned i frustration !

Så en morgen blandet med forskellige lag af tilfredshed, jeg kunne bruge Internettet en smule og jeg kunne skrive Dagbogen tidligere end ‘normalt’, så jeg var tilfreds. Stranden behøvede ikke hjælp nu vinden har lagt sig, så det var også en gevinst. Min overgivelse omkring medicinen giver så småt en bedre og bedre hverdag som jeg er taknemmelig for, og jeg gør alt for at komme stille og roligt tilbage igen. Så jeg foretager mig ikke en dyt i øjeblikket, respekten for de smerter jeg ved venter i kulissen hvis jeg kvajer mig, er meget stor og ikke noget jeg ønsker at bruge for meget tid på, så jeg tager det meget roligt.

Og det fik mig til at tænke på jer 🙂

Jeg ved at mange af jer er glade for mit skriveri og er ikke bange for at fortælle mig det 🙂 Og det fik jeg lyst til at gengælde, så jeg kørte mig en tur med kameraet. Denne gang gik turen mod Nathon, ikke at jeg kørte til Nathon. Men på vejen dertil er der så mange små veje og lige så mange spændene ting at opleve selv om man bor her.

Så jeg fandt det her lille tempel til min foto galskab 🙂

Beliggende under 3 kilometer fra Hua Thanon lå templet små 400 meter ad den lille soi på venstre side i et meget stille område. Stilheden som altid råder i templerne når jeg besøger dem er så fantastisk dejlig, kun naturen blander sig til lyden af lyden fra kameraet der fortæller at jeg har taget et billede. Øgler, firben og alt andet sjovt fiser rundt her i stilheden, overalt ligger hunde og katte i skyggen og sover og nogle af dem vågner op og kigger bebrejdende på mig når jeg vover at forstyrrer dem. Fuglene gør sig bemærket ved at pippe lystig og flyver lige så lystigt rundt og giver en herlig stemning til fotografering. Min afhængighed af stilhed bliver værre og værre kan jeg mærke, turene ind til al lyset og larmen bliver mindre og mindre, og trangen til at sidde i min hjemmelavede bar bliver større og større for hver dag der går!!

Så jeg nyder virkelig at snige mig rundt sådan nogle steder som her i templet, som regel er jeg den eneste der er interesseret i at være her. Men nogle gange kommer der dog et par tungt lastede bikes med nogle pænt store turister. Men deres interesse er kun aktuel så længe de ikke sveder, så når dråberne begynder at løbe ned at deres noget kraftige kroppe efter et par minutter, suser de videre i programmet og giver mig freden tilbage.

Men jeg går rundt om templerne flere gange for at lede efter det ultimative billede, desværre er det ikke lykkes endnu syns jeg, så derfor tager jeg nogle gange en ekstra tur for at være sikker. Så perfekt eller ej, nyder jeg at fotografere i de her omgivelser. Thaierne er vant til ding dong falang som mig, så de lader mig som regel være i fred og smiler når objektivet nærmer sig dem. Så jeg havde en god time der.

Men nu er jeg jo osse kun menneske, så jeg fandt hurtigt hjem til stranden hvor min solseng kaldte på mig. Liggende i skyggen med udsigten til det blågrønne hav og god musik i ørene kan det da kun give en positiv dag. Den svage vind som på grund af mit ophold i skyggen er en 10 del køligere end i solen giver lidt luft en gang imellem og er skønt når det sker, så jeg havde nogle perfekte timer der. Men alting har en ende og maven ville fyldes, så jeg kørte hen til den restaurant jeg var på for et par dage siden. Den lille pige var der dog ikke i dag og moderen så ikke så glad ud, så jeg beholdte drikkepengene i lommen.
I stedet brugte jeg pengene på noget frugt ved den nærmeste vogn, og en stor pose blev pakket for 40 Bht som nødpakke 🙂

Conny og Markus havde brugt dagen i Shaweng med nogle unge mennesker de havde mødt på Amity, i varmen gik de rundt midt i Shaweng for at finde et billigt måltid. Men som jeg skrev sidst jeg spiste der, er det så hamrende dyrt at spise der, så det var de noget skuffede over. Deres medbragte Euro som de ville veksle ligger stadig i pungen. Bankerne havde ingen penge fik de at vide, bankerne havde lukkede døre og sedler på døren der fortalte at de åbnede igen om 3 dage sagde de. Om det her hænger sammen med historierne fra andre steder i Thailand om lukkede banker ved jeg ikke, men penge var der ingen af i byen !

Gaderne var så godt som tomme sagde de, og det passer godt sammen med hvad Da fortalte om Nathon. Hun skulle forny forsikringen på biken der og ville shoppe nu hun var der, og hun startede som sædvanligt historien halvtfærdig og fortalt, så jeg måtte starte forfra endnu en gang. Gaderne i Nathon var som støvsuget for mennesker og Da troede at der var et eller andet arrangement uden for byen der havde lokket folk derud, men der var ‘bare’ ingen mennesker i byen sagde hun. Det fik hende så til at se nyheder for at finde ud af om der var noget galt, og hold da op hun skældte ud da hun så skaderne og omfanget.

Men helt galt gik det da Tv fortalte om regeringens kontorer der var blevet brændt af i Bangkok og i nord, kartoteker og papirer er gået op i røg fortalte de.

Alle papirer der indeholder data om folk og hushandler og alt hvad man ellers registrerer er pist væk og vil give store problemer i fremtiden. Alle oplysninger om folk er jo også væk nu, så det vil blive et problem at skulle bruge offentlige papirer !

Æv det er ærgeligt at være nødt til at skulle tænke på det 🙂

Timerne på stranden havde sænket mit aktivitetsniveau voldsomt, så det var lidt svært at komme op i omdrejninger igen. Så jeg besluttede at jeg ikke ville foretage mig andet end at sætte mig i baren og nyde, og det er jeg blevet rigtig god til efterhånden, så jeg havde en god aften igen

Leave a Reply