Godmorgen Dagbog.
Det er ikke kun demonstrationer der kræver liv !
For Da kom tilbage fra søster nummer 3 med vabler i begge hænder, og jeg grinede altså da hun fortalte hvad hun havde lavet. Men det var ikke så muntert da hun fortalte om de 5 hunde ialt der døde efter at være blevet forgiftet af naboen. Da som har kendt hundende siden hvalpestadiet var meget gal over det der var sket og var gal på søsteren fordi hun ikke gjorde noget for at kræve retfærdighed.
Da sad med funklende mørke vrede øjne der skød lyn og fortalte hvad hun ville have gjort ved den skyldige, og hold da op et temperament hun har. De små forsigtige ryk i mundvigen der er starten på et smil stivnede sgu noget da hun foreslog forskellige afstraffelses metoder. Nå, jeg spurgte jo til hendes vabler, og fik det svar at hun havde begravet hundende. Men hun havde fortalt at manden var kommet tilbage fra et eller andet stede hvor han har været nogle dage, så jeg spurgte selvfølgelig hvorfor han ikke havde gjort det!
Og der sendte hun mig et blik med de farlige øjne igen og begyndte at blive gal igen, for fyren havde sagt nej til at hjælpe. Han satte sig i en stol og pustede og fortalte dem hvor hårdt det havde været at køre bus fra Had Yai.
Og det var det der fik mig til at grine, for søster kunne godt få øje på den umulige opgave der ventede søstrene med begravelsen. Så hun stillede sig ud på vejen og stoppede den første og bedste fyr, og tilbød ham 250 Bht for at hjælpe. Siddende på verandaen til blikskuret, var manden nu blevet så modig at han tillod sig opmuntrende tilråb SMIL
Og det er måden Da fortæller tingene på der får mig til at grine, for samtidig med at historien bliver fortalt, skælder hun den dovne mand ud. Og jeg sidder jo forundret fordi det for ‘os’ er normalt at hjælpe og forstår ikke rigtigt hvorfor mændende er sådan her, de er jo utroligt dovne og ligeglade !!
Igen ville jeg gerne have været en flue på væggen, de her mennesker gående omkring i deres lille verden med alle deres problemer. Samtidig skændes de så det er en fryd, og alle har det med at gå og snakke højt med sig selv herude, så det må have været et flot syn 🙂
Ups…. SMIL
Men dagen startede med en redningsaktion, vandet som havde været højt om natten var nu hurtigt på vej væk igen. Så jeg måtte mase lidt for at få trukket den store båd ud på reden igen, men det lykkedes, og den eneste udgift hvis man kan kalde det sådan, var alt det våde tøj i armhule højde der hurtigt blev skiftett med tørt tøj så jeg kunne komme igang med Dagbogen.
Men Internettet er så langsomt at det er så godt som fraværende lige nu, til trods for Peters venlige tilbud om at måtte bruge hans forbindelse også, måtte jeg opgive at lægge 1 billedet på Dagbogen. Så min dagsrytme er ændret radikalt på grund af det, afstanden fra stranden til Computeren for at tjekke forbindelsen kan snart gåes i søvne, hold kaje jeg er irriteret. Men jeg kan skimte lyset forude, Jannik kommer nok snart tilbage så jeg kan få købt de ting jeg skal bruge til en forbindelse, og det glæder jeg mig til SMIL
Så jeg havde jo masser af tid til stranden som blev grundigt efterset, men dog kun det halve af stranden fik den her behandling på grund af mængderne af affald. Og igen forsvandt timerne for mig da jeg gik her, og mange mange ting blev gennemtænkt. Sådan får jeg ‘ryddet’ op i mængden af usorterede oplevelser der ligger på lager og mange løsninger kommer også frem på den konto.
Og en af de ting jeg var nødt til at have styr på var Patt, smilet som normalt går fra øre til øre er blevet lidt falmet syntes jeg. Min interesse for Da er grunden til den her stemning og er rent ud sagt skide irriterende, INGEN skal sgu blande sig i hvad jeg skal og ikke skal, så jeg er irriteret på hende samtidig med at jeg prøver at reparere forbindelsen.
Ikke det aller nemmeste når man som det mest indlysende herude holder totalt kaje og ikke har lyst til at glemme de oprindelige problemer. Så jeg på mission helt alene og kæmper med et samfund jeg ikke ved hvordan fungere, så jeg har mine problemer.
Men jeg tog ned til baren i godt humør og lod som ingenting, bestilte en Sam Song Coke og sludrede med pigerne som også var lidt trykkede!! Men det er så tydeligt at hun ægrer sig Patt over den barfine hun mener hun har krav på, men der blev ikke nævnt noget om det under mit besøg!
Lola, en Spansk lesbisk dame på de 60 godt og vel, spillede kort med Martin som spiller proffesionelt. Forstået på den måde at han går mellem barene og leder efter ofre, og hun siger altid ja sammen med Patt. Men Lola var fuld i dag selv om klokken kun var 20 og hun var negativ over de tab hun havde. Så Patt deltog ikke i spillet på grund af det og sad i baren. Men hun sad alene, for turisterne er fordampet og væk, nabo baren er blevet sat til salg inden for en uge, og Patt snakkede om måske at købe den. Men hun virker ikke helt tryg ved det nu og snakker om at vente til højsæsonen hvis den da kommer.
Bambi som jo var tilbage sad ved siden af mig og pladrede på Isaan, og hun er da vist ikke færdig med sine forsøg på en venllig eller fjendtlig overtagelse kunne jeg se og høre. Men min kontrakt med Da lægger også her en dæmper på løjerne og om det kan ses i mine øjne ved jeg ikke, men Bambi var skuffet kunne jeg se. Så det var en kende skævt at være der i dag, og jeg takkede af efter 1 time fordi jeg skulle møde Da ved Nightmarket for at spise. Som et plaster på såret købte jeg en flaske sang Som til pigerne inden jeg gik, og det løsnede da lidt på den alvorlige stemning der var her.

 
Og det var min dag der gik der, noget af aftenen gik med at Da fortalte mig om hvordan hendes udlægning af situationen her i Thailand er lige nu. Og mange interessante påstande kommer frem som jeg som falang jjo ikke aner en hylende fis om, så det er interessant for mig!!

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.