Godmorgen Dagbog.
En stor tak til Peter som lader mig bruge hans WIFI, alt skulle blive lidt nemmere nu !!
Endnu en varm og meget fugtig dag at vågne op til, men i dag slet ingen sol overhovedet.
Så det var en fornøjelse at gå på stranden, ja det vil altså sige næsten da!
For jeg stod op til en dag hvor vandet her i bugten var væk, så pludselig var stranden meget meget større end den plejede. Så uden jeg bemærkede det forsvandt det halve af dagen med stranden, jeg kunne nu komme meget længere ud og rydde og, så det benyttede jeg lejligheden til at gøre. Grunden til min manglende entusiasme skyldes at jeg her til morgen har fået en noget anderledes strand tilbage, vandet som i nattens løb hævede og sænkede sig et par meter eller mere, har efterladt en masse skammel midt op på stranden som nu skal fjernes 🙁
Æv, jeg har ikke rigtig lyst. De lidt over 4 timer jeg brugte i går føles lidt spildt når jeg ser alt det affald der ligger på den nu, men jeg skal selvfølgelig nok gøre det senere. Conny og Markus har meldt deres ankomst senere i dag, de ville bare tage sol sagde de. Men lad os nu se om den kommer frem i det hele taget, lige nu ser det ikke så lovende ud med skyer og en stigende kraftig vind fra øst, men dejlig friskt.
Dagen blev ikke brugt til så forfærdelig meget, de sidste detaljer blev aftalt med Peter som tog toget til Bangkok klokken 16 fra Suratthani, han skal for nye læsere til kontrol på et hospital og måske have en afsluttende kosmetisk operation i hans venstre fod som blev beskadiget i en bike ulykke. Og det bliver nu lidt spændende om han får lov at tage hen til hospitalet, der ligger fortalte han lige overfor kassernen hvor PM har slået sig ned i øjeblikket. Og der er der jo nok osse noget larm, så måske bliver Kao Sok turen ikke til noget lige nu, men lad os se :-O
Klokken var halv 1 inden jeg var færdig med stranden og jeg var sulten, så jeg var nødt til at finde et sted at spise inden det blev for sent. For vi havde aftalt at spise inden Markus og jeg kørte hjem og så Formel 1, og det skulle være klokken 18 på stammen.
Og for en gangs skyld spiste jeg her i min lille by, og som den eneste gæst var det nemt for den lille pige der hjalp sin mor i restauranten. Men hun kedede sig den stakkel, og det må sgu ikke være sjovt at sidde en hel dag på en stol som lille pige. Der må være en masse krudt der skal bruges er jeg sikker på, så hun gik lidt hvileløst omkring og kedede sig bravt. Green curry with chicken blev fortæret med stor glæde, og her laver man den lidt mere Thai end normal falang Thai mad og bruger lidt anderledes grøntsager end andre steder.
Men herlig mad, så herlig at jeg blinkede til pigen da jeg betalte, og gav hende 50 Bht til hende selv. Og der skal meget til for at kunne erstatte det taknemmelige smil og den wai pigen gav mig. du milde skaber, øjnene skinnede som den klareste sol og hun sang af glæde, moren som jo osse var der, lyste helt op da hun så al den glæde der havde gemt sig i pigen og smilede for første gang et forsigtigt smil.
Intet kan erstatte den glæde jeg har ved at kunne glæde andre, og slet ikke børn. Det løber mig koldt ned af ryggen af taknemmelighed, som dengang jeg gav ungerne i min stam en liter is fordi jeg syntes de gjorde alt for at hjælpe deres mor der laver mad der. De 69 Bht det kostede var givet godt ud 🙂
Ups….. SMIL
Men inden vi nåede det blev planerne ændret. Selv om jeg meget klart har fortalt Da at jeg ikke er med i kapløbet om hendes gunst mod betaling mere, ringede hun og spurgte om jeg kom og spiste sammen med hendes veninder, Isaan mad ville hun lave.
Og selvfølgelig sagde jeg ja, for det er da meget mere fornuftigt at være venner end uvenner, skæbnen kan man jo ikke ændre alligevel gudskelov, så det blev en rigtig hyggelig dinner.
Jeg ændrede de oprindelige planer med Conny og kørte ind til Da i stedet, faktisk glad for den her nye situation os imellem kom jeg lige til tiden, og blev placeret på min vante plads. Og lige til tiden er hele tiden, veninderne som jeg begge kendte sad på gulvet hvor Da havde stillet al den mad hun havde lavet. Og det så dælme godt ud det mad, og denne gang blev ALT smagt. Den selvdøde fisk som jeg havde det meget svært ved at bide i, røg ned til sidst på grund af Da’s madning af mig. Men jeg var ikke helt tryg, for hun stak fisken halvt op i næsen og snusede til den for en sikkerheds skyld :-O
Men for pokker hvor jeg nød det. Da jeg var færdig med de par småbidder jeg kræver, og sad mæt og tilfreds tilbagelænet op af hendes seng, sugede jeg alle de indtryk til mig der uværgeligt er her. At sidde på gulvet og spise og lave sjov er da herligt, kattekillingen der vralter rundt og fortæller gud og hvermand at den er sulten og veninderne der sidder og fniser, laver en herlig stemning som var der lige fra starten.
Åhh Thailand, jeg er forelsket i dig SMIL
Og det er jo ikke fordi jeg pludselig er blevet munk vel?? Så jeg var stadig udstyret med et par gode øjne der for første gang så Da i skole uniformen lave mad, som foregår sådan lidt primitivt på grund af det manglende køkken. Så Da sidder på gulvet ude på den meget lille ‘altan’ og fabrikere maden sammen med kattene som nysgerrigt snuser efter mad, men jeg har stor tillid til hendes hygiejne og er ikke nervøs. Siddende derude og pladre med veninderne mens hun lavede mad, var det stadig muligt at blive tildelt nogle af de herlige øjne hun kan lave. Ud af øjenkrogen så jeg flere gange at jeg blev studeret grundigt af en eller anden grund, og det er bestemt ikke fordi hun ikke har set mig før ved jeg. Puha det er ikke nemt at være lille mig :-O
Nå, alting har en ende og nu vi er i Thailand skete det selvfølgelig i organiseret uorden. for Da rejste sig pludselig og sagde at hun skulle køre klassekammeraten hjem til Shaweng. Og det var da typisk, nu sad jeg lige der og forberedte Dagbogen i afslappede omgivelser og nød det. Maven var ved at være færdig med at hoppe op og ned af morskab. Den ene af veninderne som er på Koh Samui fordi hendes boyfriend vil have det lidt sjovt med nogle unge piger kom alligevel ikke hjem som planlagt. Og med det manglende engelske sprog, blev det kun til nogle få sætninger der skulle forklare situationen. Så da jeg spurgte hvorfor hun ikke var taget hjem som planlagt, begyndte det sjove for mig. For den her meget simple måde at forklare sig på gjorde at det var muntert, for hun sagde, boyfriend not finish lady and he not send money.
Og der begyndte jeg at grine for alvor, for det ser ikke ud til at bekymre nogen at sådan noget sker, og der er så herligt at opleve. Alle de her sjove situationer som bestemt ikke kan ske hjemme, sker bare, og folk trækker bare på skulderen af det. Jeg er helt fjollet med sådan nogle oplevelser og nyder det utroligt meget, og min aften alene i baren blev brugt på at gennemgå nogle af de ting der var sket i løbet af dagen, og jeg takkede Buddha for at kunne opleve det. Nu mangler vi så bare at Da glemmer de storslåede ideer hun fik da hun mente at mit ATM kort åbner alle døre!!
For selvom jeg tog den beslutning i går omkring min boykot af hendes begærlighed, er hun stadig en dejlig sød pige der bare mangler at tænke lidt over tingene tror jeg. For hun har bestemt ikke glemt hvordan hun tilfældigt skal komme til at røre ved mig eller give min hånd et klem, eller som i går hvor hun tilfældigt satte sig meget tæt. Urent trav over for en gut som mig 🙂 Hun har bestemt heller ikke glemt mit tlf nummer som jeg troede hun ville, for et eller andet sted ændrede jeg jo min status til irriterende modstridig falang i stedet for en godtroende gut der havde lidt problemer med mundvandet. Og hendes engelske sprog som er meget begrænset eller til tider fraværende, bliver virkelig prøvet hårdt nu i hendes forsøg på at snøre mig endnu en gang og hive mig langsomt ind.
Men jeg holder stand gør vi :-O
Nå, i har fået det væsentlige i gårdagens trivielle trummerum. Men hvilken pragtfuld oplevelse at kunne opleve det, ikke være mere syg eller gammel end at jeg selv kan stå op om morgenen i det her dejlige selvvalgte eksil som Koh Samui er blevet for mig. Hver dag bliver jeg belønnet med en pragtfuld varme der er god for min ryg og jeg er nærmest lykkelig. Jeg oplever en masse forskelligt hver dag, nogle gange ikke så positivt, men alligevel positivt, for jeg er jo her !
På falderebet skal jeg lige bede John om at ringe til mig, jeg har noget til dig min ven :-O
Og tak igen til Islander som gav en detaljeret fortælling om brugen af tandlæger i Thailand, nærmere bestemt Chang Mai. Hvis andre end mig kan huske mit oplæg til Dagbogen, var det en af drivkræfterne i Dagbogen fra starten, at dele vores viden indbydes til vores fordel, så jeg er glad for udviklingen. Og Hassel var hurtig til at suge de oplysninger til sig og vil benytte sig af rådende senere på året SMIL

Comments
Share
Dagbogen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.