06.02.2020 – Det skulle ellers være så godt !

For hvis nogen har lagt energi i at få tingene til at gå op i en højere enhed må det være mig 😉

Jeg tog som jeg skrev i den forrige Dagbog bussen ind til Chania for at med lette skridt og i super humør at få ordnet den lille detalje hos IKA og gå derfra som sejrsherre med mit AMKA nummer i hånden. Vejret var med mig og jeg fik kæmpet mig op til bussen og nød den efterhånden velkendte køretur ind til storbyen ved at kigge nysgerrigt ud over havet og drømme mig væk i et lille hus ved vandet som jeg ønsker mig, bare et lille et 😉

Jeg kender jo rumlen og gik hen til taxi holdepladsen og blev i godt humør bragt gennem byen mens jeg vinkede til de nysgerrige og råbte som opmuntring ” Det er os” og følte mig helt på toppen selv om det trak fra at jeg igen måtte betale overprisen på 5€ der ellers kun koster et par €, men jeg var på mission og var large så lod som ingenting da jeg betalte, smilede og sagde til chaufføren at han skulle have en god dag der rystede ham fordi jeg vanen tro havde brokket mig over prisen nu jeg ikke var turist.

Nå, der blev røget en smøg i ro og mag fordi jeg havde tid nok og slentrede derefter skødesløst ind på kontoret der i dagens anledning var fyldt til bristepunktet jeg ikke tillagde den store betydning jeg skulle fortryde senere, men det går retfærdigt for sig derinde fordi man trækker et nummer og bliver ekspederet i rækkefølgen. Så jeg trykkede på den slidte og møgbeskidte røde knap og vidste med det samme at jeg havde trukket mit lykkenummer efter at have tjekket nummeret og sammenlignet med det oppe på den lile elektroniske tavle der viste hvilket nummer der blev ekspederet nu. Jeg havde simpelthen trukket nummer 100 og havde nu kun 40 numre tilbage fordi nummer 60 blev ekspederet nu !

Det kan jo ikke nytte noget at springe i luften så tog den med ro og var så heldig at finde en stol at sidde på mens jeg ventede, en høj bip tone lød hvergang et nyt nummer dukkede op på tavlen der gik lidt langsomt syntes jeg og brugte tiden til mit sædvanlige iagttagne af folk af folk i alle aldre. Efter en time omkring middag begyndte snakken at blive høj og vred jeg selvfølgelig ikke fattede en dyt af, men jeg regnede hurtigt ud hvad problemet var.

For personalet havde deaktiveret den lille røde knap så folk ikke kunne trække et nummer der gjorde dem noget irriterede, nok lige så meget fordi det ikke blive fortalt på nogen måde, så en masse mennesker gik igen efter lige at have tjekket skraldespanden om der måske skulle ligge et nummer mens flere blev stående mens de mest utålmodige der forventede at blive ekspederet med det samme, begyndte at gå irriteret frem og tilbage for til sidst at stille sig foran skranken og tro at det var deres tur uden at tænke på os der sad og ventede. Og så lige pludselig eksploderede stemningen med råben og skrigen, og igen noget jeg ikke forstod noget af, men krops-sproget var ikke til at tage fejl af der fortalte alt.

Den flinke unge dame der tidligere havde givet mig venlige instrukser om hvilke papirer jeg behøvede, viste sig nu fra en helt anden side der sgu var skræmmende. Med en højfrekvens stemme satte hun nu hele lokalet på plads og var helt kold over for folks brokkeri og sluttede af med at råbe nok det eneste jeg forstår her, at hun ville kalde på politiet hvis der ikke blev orden i geledderne 🙂 Det hjalp lidt på gemytterne men fik ikke dem uden nummer til at gå igen, tværtimod stillede de sig op af en væg og nedstirrede tågehornet der uanfægtet havde fået sin normale stemme igen og uforstyrret ekspederede kunder. Sådan bølgede skænderiet frem og tilbage med de samme udbrud og afslutning, nemlig ordet politi der endda fik chefen ud af hans hule, hold kaje jeg hyggede mig 🙂 🙂 🙂

Hold op jeg oplever noget, herligt 😉

Efter 3 timer og 4 minutter blev det endelig tid for mig at aflevere papirene og gå min vej igen og var til trods for den lange ventetid og uroen i godt humør fordi jeg nu var kommet så langt og så tæt på at afslutte det smerte helvede jeg lever i og kunne dårligt vente de par dage der ville gå inden de ville ringe når jeg kunne afhente papirene.

Men Ak ! Jeg måtte vente 4 dage inden jeg blev ringet op med en kedelig besked, de forlangte en Apostille på min dåbsattest der er en berigtigelse fra Udenrigsministeriet på at præsten der i sin tid underskrev dåbsattesten var ok og ikke en svindler !! Du kan bare finde en advokat sagde damen til mig og tænkte ikke så meget mere over det.

“En apostille er en påtegning fra Udenrigsministeriet, der grundlæggende bekræfter gyldigheden af en dansk myndigheds underskrift på et givent dokument. Udenlandske myndigheder kan både kræve, at der sættes en apostille på det danske originaldokument (fx en vielsesattest), såvel som på selve oversættelsen af dokumentet.”
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/

Nu har jeg før været bagud og tabt stort så fandt en advokat i Chania jeg besøgte, hun var desværre ikke tilstede så lagde dåbsattesten og fik at vide jeg kunne hente den igen følgende mandag og var sikker på at nu var jeg så tæt på målet at jeg burde fejre det på en eller anden fugtig måde der endte med en flaske lokal vin jeg nød til en god film senere. Men jeg skulle nok have beholdt hætten på for fik en kold dukkert da jeg hentede dåbsattesten igen. For den kvindelige advokat fortalte mig om den info der er lige over her der betød at det hele blev meget mere besværligt for mig, for som i kan læse i linket fra UM, kan jeg såmænd godt få Apostillen men kan ikke betale med udenlandsk kreditkort eller kontant, så jeg var dybt på røven for at sige det mildt og kørte sgu noget slukøret hjem igen og var alvorligt træt af alt den modstand jeg konstant fik i hovedet.

Jeg har jo intet hjemme og var sgu sat til vægs der når jeg ikke kan betale for det så brugte nogle timer på at tænke over mit næste træk. Og det blev simpelthen en mail til Konsulatet i Chania der jo repræsenterer Danmark, og vel for pokker kunne sige god for underskriften tænkte jeg og tog proppen af en ny lokal vin (3€ for 1.5 L) nu det var en uge siden jeg sidst havde smagt den og mente jeg sagtens kunne tåle en lille tår igen 😉

Et par dage senere tikkede en mail ind, ikke fra Konsulatet, men fra Ambassaden i Athen hvor en meget venlig dame svarede negativt på mit spørgsmål da hverken Konsulatet eller Ambassaden må underskrive noget, Men skrev hun, ifølge en EU lov fra 17.02.2019 var Apostillen overflødiggjort i EU regi og gik ud fra at nyheden endnu ikke her et år efter var kommet til Kreta, så hun anbefalede mig at printe et link ud hun vedhæftede der på græsk udførligt forklarede om den sprit nye 1 år gamle lov og vise den til IKA, hvilken fantastisk hjælp at få i nødens stund det var, for jeg ville ikke være istand til selv om jeg fløj til DK at få den forlangte Apostille eftersom jeg intet har i DK.

Således gevaldigt opmuntret tog jeg endnu engang bussen ind til byen, tog en taxi ud til IKA og krydsede virkelig fingre for at missionen ville lykkes denne gang. Der var ikke så mange mennesker som sidste gang og var ikke i humør til at vente så sprang hen til lugen hvor den sædvanlige dame sad da en kunde gik og stak printet ind gennem lugen, nu skal du hør sagde jeg og fik fortalt hvad papiret handlede om hun slet ikke havde nået at kigge på. Det fangede hendes interesse kunne jeg se og pludselig sprang hun op og gik ind på chefens kontor hvor jeg gennem glasset kunne se en masse fagter og bevægelser og høj tale. Hun kom hæsblæsende og gispende efter vejret ud igen og ledte en stak papirer igennem og smilede der fik håbet til at stige gevaldigt, igen røg hun ind på kontoret hvor der blev snakket højt og længe inden hun endelig kom sjoskende ud der sgu alvorligt var ved at give mig et hjerteanfald fordi hun så nedtrykt ud.

Men så med et trylleslag lyste hun op og smilede med alle sine 134 kilo, undskyld undskyld mange gange sagde hun, i dag får du dit AMKA nummer, og sådan sagde hun det. Hold kaje jeg blev glad helt ned i de nedgroede negle på mine storetæer, hvis jeg havde stået ved siden af hende og eller kunne nå om hende havde kun sgu fået en krammer, så glad og lettet over at 4 måneders venten på papirer fra Danmark og Grækenland endelig skulle mødes til en fælles enighed blev jeg. Jeg tilbød selvfølgelig galant som jeg er at vente på papirene men fik at vide at hun nu jeg havde taget bussen så mange gange her fra Kissamos, ville hun sende de færdige papirer til det lokale kommune kontor jeg takkede mange gange for og på lette fjed skred ud af døren lykkelig og lettet som aldrig før 😉

Det var i sidste uge så vil nu aktivere min lokale fikser, nemlig præsen der helt af sig selv skrev i aftes og tilbød sin hjælp hvis jeg havde brug for det. Ham vil jeg sende op på kommunen efter papirene, eller hvis de ikke er kommet at ringe ind til IKA så jeg kan få fikset den skide nakke og komme i omdrejninger igen og tabe nogle kilo.

Det var bare det jeg ville sige.

Pen.

Comments
Share
Pen i Filippinerne

Pen

Leave a reply

You must be logged in to post a comment.